Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jens Faurbye
    Foto: Jens Faurbye
  • Fotograf: Henrik Thomsen
    Foto: Henrik Thomsen
  • Fotograf: Pai Tobias  Skov Andresen
    Foto: Pai Tobias Skov Andresen

Kendetegn

: Grågåsen har en længde 75-90 cm og et vingefang 150-180 cm. Det er en stor gråbrun gås med stort lyst kødfarvet næb og kødfarvede ben. Grågåsen har karakteristiske lyse forvinger og mørke bagvinger, hvilket nok er den vigtigste karakter til at skelne grågåsen fra andre grå gæs. I flugten står de lyse forvinger også i kontrast til den mørke ryg. Overgumpen er lysegrå og halen har en bred hvid kant når den ses i luften.
Grågås
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jens Faurbye

Variation

: Der er fire forskellige bestande af grågås i Europa. Den danske bestand kaldes den nordvesteuropæiske. Andre bestande er ofte noget mørkere og mere mere orange næb.

Forveksling

: Grågåsen kan godt forveksles med andre grå gæs, men grågåsen er den eneste med lyse forvinger.

Udbredelse

: Grågåsen er udbredt i hele Danmark.
Grågås - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Grågåsen ses hele året i Danmark. Den største andel af sommerbestanden trækker sydpå om vinteren, men en del bliver tilbage og kan ses hele vinteren.

Tidsmæssig fordeling

af Grågås baseret på Naturbasens observationer:
Grågås - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Grågås - månedlig fordeling

Biologi

: Grågåsen bygger sin rede af rør og anden vegetation. Æggene klækkes allerede i april efter en rugeperiode på 28 dage. Efter et par måneder er ungerne flyvefærdige. De voksnes svingfjer fældes i juni, og i disse uger kan fuglene ikke flyve. De er derfor afhængige af fældningspladser med gode flugtmuligheder og god beskyttelse fra rovdyr. Grågåsens føde består af plantedele.

Levested

: Grågåsen yngler i næringsrige søer og moser med tagrør eller i høj vegetation på småøer. Efter yngletiden fælder fuglene deres svingfjer og ses her i flokke i områder uden forstyrrelse. Uden for yngle- og fældetiden findes de på søer og brakvandslaguner hvor de overnatter, for om dagen at søge ud på enge og marker for at søge føde. Sådanne flokke kan tælles i tusinde.

Trusler

: Menneskelige forstyrrelser på overnatningspladserne. afvanding og opdyrkning af de enge, som for de grågåsen tidligere var den primære føderessource.

Bevaringstiltag

: Man kan hjælpe den grågåsen ved at sikre uforstyrrede overnatningspladser. Desuden kan arten hjælpes ved at forbedre eller genskabe de naturlige fourageringsarealer på græssede strandenge (og dermed også mindste antallet af markskader).

De senest indberettede arter i Naturbasen: