Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ruth Ahlburg
    Foto: Ruth Ahlburg
  • Fotograf: Per Bo Ravnå
    Foto: Per Bo Ravnå
  • Fotograf: Per Bo Ravnå
    Foto: Per Bo Ravnå

Atlas

: Gyvelbønnebille overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: En 2-3,5 mm stor bille, som er sort over det hele, men kan synes grå på grund af grålig behåring. Kendes især ud fra tilstedeværelse på dens værtsplante, nemlig gyvel (Cytisus scoparius). Pronotum (skjoldet på det forreste bagkropsled, som bærer første sæt ben) er mere end halvanden gang så bredt, som det er langt, og tilsmalner kraftigt op mod hovedet, som har nedadrettede, forlængede munddele. Dækvingerne er kortere end kroppen, og er til sammen næsten lige så brede, som de er lange, med tydelige punktlinjer. Følehornene er ret korte, og 7.-10. led er tydeligt bredere end lange.

Æggene er klare og aflange og kan ses på de udviklede bælge på gyvel. Larverne er 1-2 mm lange, hvidlige og med brun hovedkapsel, men ses sjældent, da hele deres udvikling foregår inde i bælgen.

Gyvelbønnebille
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Per Bo Ravnå

Variation

: Der kan være farveforskel på antennernes inderste led med varierende grader af lyse nuancer på undersiden og varierende grader af mørke nuancer på oversiden. Desuden kan baglårene være enten glatte eller fint tandede.

Forveksling

: Kan forveksles med andre arter af bønnebiller. Dog er pronotum mere konisk på grund af en tidlig tilsmalning fra fasthæftelsesstedet. Det mest karakteristiske træk ved arten er dog, at den lever på gyvel. Af andre billearter, der lever på gyvel, kan nævnes Bruchus brachialis og Exapion fuscirostre. B. villosus kan kendes fra disse, da den ikke har snude som E. fuscirostre og ikke har gule antenner og forben som B. brachialis.

Gederamsbille (Bromius obscurus) har lignende farve, men er væsentligt større (minimum 5 mm), og adskilles let ved at have en helt anderledes kropsbygning. Blandet andet har den længere og smallere følehorn med rød rod, rundet pronotum der er bredest på midten, udstående skuldre mm.

Udbredelse

: Arten har sin oprindelse i Europa, hvor den, ligesom i hele Danmark, findes spredt udbredt på habitater rige på gyvel. Derfor er den vurderet som ikke truet på den danske rødliste.
Gyvelbønnebille - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Ses hyppigst i maj og juni under den reproduktivt aktive periode, men enkelte individer kan træffes hele året.

Tidsmæssig fordeling

af Gyvelbønnebille baseret på Naturbasens observationer:
Gyvelbønnebille - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Gyvelbønnebille - månedlig fordeling

Biologi

: De voksne individer (imago) overvintrer i hi i førnelaget under gyvel-buskene og bliver aktive i takt med, at temperaturen stiger. I det tidlige forår kan de leve af pollen fra almindelig tornblad (Ulex europaeus). I maj-juni er de voksne individer at finde på de blomstrende gyvelplanter, hvor de også lever af pollen. Når gyvelblomsterne er visnet bort, må billerne finde andre fødekilder, hvilket blandt andet kan være pollen fra fløjlsgræs (Holcus lanatus) og almindelig røllike (Achillea millefolia).

Billerne er ikke kønsmodne, når de vågner fra hiet. Det bliver de først medio maj (hanner) og ultimo maj (hunner). Efter parring lægges æggene på de voksende bælge i maj-juni, hvor de klækker efter 12 uger, og larven gnaver sig ind i bælgen til ærten. Der er fødegrundlag for ca. én larve pr. ært i bælgen, og de vil oftest kun æde af én ært gennem hele deres udvikling. Inden i ærten gennemgår larven tre hudskifter, inden den forpuppes 10-20 dage inde i den nu tomme ært. Når bælgen åbnes ved modenhed i juli-august, frigives alle de voksne biller, da de ikke selv har kunnet gnave sig ud af bælgen.

For at mindske konkurrencen mellem larverne lægger hunnerne sandsynligvis ikke æg på bælge, der allerede er lagt æg på. Desuden lægger de ofte slet ikke æg ved fravær af grønne bælge. Dette kan være medvirkende til, at forholdet mellem antal producerede gyvelbælge og antal levende biller er forholdsvis konstant.

Larverne kan have parasitter af arter af Dinarmus sp., Trichogramma sp. og Triaspis sp., som fører til høj dødelighed. Desuden findes der også hyperparasitter på parasitterne.

Trods det bruges arten som biologisk kontrol mod gyvel, da den kan ødelægge op til 80% af frøene afhængigt af densiteten af biller. 1-2 hunner pr. ært giver en ødelæggelsesgrad på 60-70%. Arten anvendes især i Amerika, hvor gyvel er invasiv, men har også været forsøgt udsat i New Zealand, dog med mindre held, fordi den her også infesterede (angreb) nogle hjemmehørende arter.

Levested

: Arten er tæt knyttet til steder med forekomst af gyvel til forplantning og fødegrundlag. Dermed findes den altså i størst antal på tørre græslande, i vejkanter og på heder, og især hvor landskabet er åbent og solrigt.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Hansen, Victor, 1927. Danmarks Fauna 31 Biller VII. Bladbiller og Bønnebiller. G. E. C. Gads forlag, København.

Parnell, J. R., 1966. Observations on the Population Fluctuations and Life Histories of the Beetles Bruchidius ater ( Bruchidae) and Apion fuscirostre (Curculionidae) on Broom (Sarothamnus scoparius). Journal of Animal Ecology, Vol. 35, No. 1, pp. 157-188.

Redmon, S. G., Forrest, T. G. & Markin, G. P., 2010. Biology of Bruchidius Villosus (Coleoptera:Bruchidae) on Scotch Broom in North Carolina. Florida Entomologist, Vol 83, no. 3, pp. 242 253.

Schmitt, Michael & Rönn, Thomas, 2011. Types of geographical distribution of leaf beetles (Chrysomelidae) in Central Europe. ZooKeys, 157: 131158.

invasives.wsu.edu...bruchidiusvillosus nedhentet 18/5 2015

en.wikipedia.org...Bruchidius_villosus nedhentet 19/5 2015

en.wikipedia.org...Bean_weevil nedhentet 26/5 2015

danmarksflora.dk/0302.php... nedhentet 28/5 2015

De senest indberettede arter i Naturbasen: