Invasiv Havemyre

Se alle 

 ID-billeder

 Figur

Kendetegn

: Arbejdere 2,5-3,5 mm, dronninger 6 mm og hanner 2,5-3,5 mm. Ensfarvede brunlige. Arten hører til Lasius-gruppen, som mangler oprejste hår på scapes (den basale del af antennen) og på de bageste bens tibia. Invasiv Havemyre (Lasius neglectus) er meget svær at artsbestemme, og der er kun få eksperter, som med sikkerhed kan bestemme den. Den har reducerede mandibular dentition (tandspidser på mandiblen). Den har 7 og sjældent 8 lige som L. lasioides, L. alienus, L. psammophilus, L. paralienus eller L. piliferus, men de ser anderledes ud. L. neglectus kan bedst kendes på dens lille kropsstørrelse men pas på fordi arbejdere fra nystartede bo af Sort Havemyre, L. niger, kan være lige så små. Invasiv Havemyre, L. neglectus, hører til de mindste Lasius-arter, der findes i Europa. Specielt er dens dronninger og hanner små i forhold til andre Lasius. Den kan også kendes på, at den er den eneste Lasius-art i Nordeuropa, som er polygyn (har flere dronninger i et bo). Så hvis man vender en sten og ser et Lasius-bo, og der er flere vingeløse dronninger, som render rundt, kan man være næsten sikker på, at det er Lasius neglectus.

Forveksling

: Morfologisk minder den om Hedemyre, L. alienus og Brun Træmyre, L. brunneus. Dens søsterart er Tyrkisk Havemyre, L. turcicus og Østrigsk Havemyre, L. austriacus, som ikke findes i DK. Den kan også forveksles med Sort Havemyre, L. niger, da de lever i samme habitat, men Invasiv Havemyre er mere brun og er mindre. Hvis man vil være sikker på, at det er Invasiv Havemyre, skal man grave boet op og finde flere dronninger i samme bo.

Udbredelse

: Findes i det meste af Europa fra Spanien til England til Polen og Tyrkiet. Der er også bestande i Kirgisistan og Iran samt på De kanariske øer. Den kan have stor tæthed der, hvor den findes, men er meget klumpet fordelt, fordi den ikke kan sprede sig ved at flyve som andre myrer, men knopskyder til fods eller bliver transporteret af mennesker. Man ved ikke, hvor dens naturlige udbredelse er - alle de bestande, der er fundet beskrives som invasive og ikke hjemmehørende.

Hvornår ses den?

: Går i dvale om vinteren. Har ikke parringsflugt som andre myrer og ses derfor ikke flyvende.

Biologi

: Det særlige ved Invasiv Havemyre er, at den ikke er aggressiv overfor nabokolonier og kan have flere dronninger i et bo. Dette er egenskaber, den deler med andre invasive myrer. Invasiv Havemyre kan danne såkaldte "superkolonier", hvor de danner en kæmpestor koloni, som kan dække mange hektar, uden at der er aggression mellem arbejderne. Der kan være aggression mellem arbejderne fra forskellige superkolonier. Alle de ressourcer som disse hypersociale myrer ikke bruger på aggression overfor artsfæller, kan nu allokeres til andre formål, og de forskellige bo kan samarbejde om at finde samt dominere føde i området. Dette er formodentligt nøglen til deres store økologiske succes. Den har en levevis som minder meget om Sort Havemyre, L. niger, der bygger bo under sten og trærødder. Invasiv Havemyre lever ofte i det urbane miljø, hvor den graver bo under hussokler, under fliser og langs fortove. De store tætheder, som myrer kan optræde i, kan ødelægge fortove og terrasser. Den er omnivor (altædende) og er opportunistisk. Den kan jage andre terrestriske leddyr og er ådselsæder. Den findes ofte omkring skraldespande og i huse på jagt efter madrester. Den passer rod- og bladlus, som udskiller sukker til myrerne. Den ses derfor ofte i jorden under træer eller på træstammer. Myrerne optræder i så store tætheder, at de kan dræbe træer og buske. De kan derfor blive et problem for haveejere og frugtplantager. Invasive Havemyre har ikke parringsflugt og uafhængig kolonidannelse som mange andre myrer. Parringen foregår i boet, og nye kolonier dannes ved "knopskydning", hvor dronninger vandrer afsted til fods sammen med nogle arbejdere og starter et nyt bo ved siden af det gamle. Grundet deres store tæthed kan Invasiv Havemyre være et problem for artsdiversitet i områder, hvor de trives. Både andre myrer, terrestriske leddyr og planter kan blive påvirket. Det ser ud til, at den trives bedst i antropologisk forstyrrede områder, og vi kan håbe på, at den ikke vil klare sig i ude i vores vilde natur.

Levested

: Er ikke fundet i Danmark endnu, men findes lige syd for grænsen i Rostock, Tyskland. Den kan godt klare de temperaturer, som er i Danmark og burde kunne klare sig godt her samt et stykke op i Sydsverige.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Boomsma, J.J., A.H. Brouwer & A.J. Van Loon, 1990. A new polygynous Lasius species (Hymenoptera, Formicidae).II. Allozymatic confirmation of specific status. Insectes soc. 37: 363-375.

Cremer S, Ugelvig LV, Drijfhout FP, Schlick-Steiner BC, Steiner FM, Steiner, F.M., Seifert, B., Hughes, D.P., Schulz, A., Petersen, K.S., Konrad, H., Stauffer, C., Kiran, K., Espadaler, X., dEttorre, P., Akta, N., Eilenberg, J., Jones, G., Nash, D., Pedersen, J.S., Boomsma, J.J. 2008. The Evolution of Invasiveness in Garden Ants. PLoS ONE 3(12): e3838. doi:10.1371/journal.pone.0003838.

Espadaler, X. & Bernal, V. (2011). Lasius neglectus a polygynous, sometimes invasive, ant. www.creaf.uab.es/xeg/lasius/.

Schultz, R. & T. Busch. 2009: The northernmost record of the invasive garden ant, Lasius neglectus (Hymenoptera: Formicidae). Myrmecological News 12: 183-186.

Tartally, A. 2006. Long term expansion of a supercolony of the invasive garden ant Lasius neglectus (Hymenoptera: Formicidae). Myrmecologische Nachrichten 9: 21-25.

De senest indberettede arter i Naturbasen: