Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf:  Peter Nielsen
    Foto: Peter Nielsen
  • Fotograf: Eva Scheel
    Foto: Eva Scheel
  • Fotograf: Martin Liebermann
    Foto: Martin Liebermann

Atlas

: Guldblomme overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Guldblomme er en indtil 40 cm høj kurvplante med ugrenet, eller svagt grenet, klæbrig kirtelhåret stængel og en eller få kurve.

Blomsten er solsikkeagtig og har tydelig forskel mellem randblomsterne med uægte tungeformede randkroner, der er hunlige, og skiveblomsterne med rørformede skivekroner, der er tvekønnede.

(Uægte tungeformede vil sige, at de forlængede randkroner er opstået ved sammenvoksning af kun 3 blosterblade, givende sig udtryk i 3 takker i spidsen, hvor de 2 andre er stærkt reducerede).

Planten har grundstillet roset af store æg-lancetformede helrandede blade. Stænglen bærer få bar, mindre, modsat stillede æg-lancetformede blade.

Frugten har fnok bestående af stive, børsteformede hår.

Planten dufter aromatisk.

Guldblomme
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Morten DD Hansen

Forveksling

: Guldblomme er en karakteristisk art, der ikke let forveksles med andre danske vilde blomsterplanter.

Lav Skorsoner, som kan vokse på samme biotoper, har blomster uden større forskel på på skive- og randkroner; desuden har den mælkesaft, hvad Guldblomme ikke har, og tydeligt smallere, lancetformede blade. Lav Skorsoner har ikke aromatisk duft.

Udbredelse

: Guldblomme er gået meget tilbage på grund af indskrænkningen af hedearealerne og må nu betegnes som sjælden eller temmelig sjælden i Midt-, Vest- og Nordjylland - og ellers næsten fraværende. - Den har tidligere fandtes få steder på Øerne (Nordsjælland), men findes næppe længere øst for Storebælt, men har stadig få forekomster på Fyn.
Guldblomme - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Guldblomme blomster juni-juli.

Tidsmæssig fordeling

af Guldblomme baseret på Naturbasens observationer:
Guldblomme - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Guldblomme - månedlig fordeling

Biologi

: En flerårig urt med insektbestøvning af blomsterne. Frugterne spredes af vinden og også ved at hænge ved dyrepelse m.v.

Planten har også vegetativ formering ved sin vandret krybende jordstængel, der kan forgrene sig.

Etymologi:

Det latinske slægtsnavn Arnica er af ubestemmelig oprindelse. Artsnavne montana betyder "voksende i bjerge".

Det danske guldblomme sigter til blomsternes farve, "blomme" er blomst på ældre dansk,. atlså "guldblomst", en meget passende betegnelse.

Den har på dansk også været kaldt, og kaldes måske stadig, "Volverlej" - lånt fra tysk og hvori Wolf, ulv indgår.

Det er en gammel lægeplante, der bl.a. indeholder det virksomme stof arnicin, forugen garvestoffer, æteriske olier m.v.

Udtræk af planten har været anvendt til indgnidning af huden for at lindre muskelsmerter og også indvortes som mave- og nervestyrkende. Det må frarådes at anvende planten hertil, da indholdsstofferne i større doser kan forårsage kraftig betændelse af hud og slimhinder. Planten er også efterhånden så sjælden og fåtallig på voksestederne, at den ikke bør plukkes.

Levested

: Guldblomme vokser på heder og anden mager bund. Den er ikke konkurrencestærk over for lyngen, men findes typisk, hvor lyngen har været brændt af, skrællet af, eller på anden måde hæmmet.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Skytte-Christiansen: Danmarks Vilde Planter, Branner og Korch 1958 ff.

De senest indberettede arter i Naturbasen: