Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Mogens  Skov Andersen
    Foto: Mogens Skov Andersen
  • Fotograf: Mogens  Skov Andersen
    Foto: Mogens Skov Andersen
  • Fotograf: Dan Hua Wang
    Foto: Dan Hua Wang

Atlas

: Gul Rævehale overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: De aksbærende strå rager ca. 30 cm. op.

Skuddene er nedliggende, undertiden næsten rosetformet udbredte. stråene er knæbøjede som hos den ret lignende Knæbøjet Rævehale og med typisk 4-6 led.

Blomsterstanden er en tæt dusk, der næsten fremtræder som et aks, hvor smågrenene har korte sidegrene foroven og der er praktisk taget siddende småaks forneden. Småaksene er 1-blomstrede og bærer en meget kort (evt. manglende) stak, der (næsten) ikke rager ud af småakset, og er fæstet på eller under midten af dækbladet.

Forblade mangler på de 1-blomstrede småaks.

Støvknapperne er 1-1,2 mm. lange,hvidgule til orange, meget lysere end Knæbøjet Rævehales.

Dusken (akset) fremtræder gulgrønt.

Bladskederne er ret oppustede og hvidgule.

Skedehinden er 2-5 mm. lang og but.

Gul Rævehale
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jonas Hansen

Variation

: Den lille stak i småakset, på dækbladets ryg, kan mangle.

Forveksling

: Den vigtigste forvekslingsmulighed er med den meget almindelige Knæbøjet Rævehale.

Knæbøjet Rævehale har meget længere, og knæbøjet, stak, der rager ud af småakset, og er fæstet forneden på dækbladet. Støvknapperne er gulbrune-brune, meget mørkere end Gul Rævehales. Knæbøjet Rævehale har mindre oppustede og grønhvide bladskeder (lyst blågrønne hos Knæbøjet Rævehale). Dusken (akset) fremtræder i reglen grågrønt til mørkviolet (gulgrøn hos Gul Rævehale).

Vegetativt kan Knæbøjet- og Gul Rævehale kendes fra hinanden på, at Gul Rævehale har lystgrønne til gulgrønne bladundersider, der er tæt papilløse, hvilket gør dem blåduggede. Knæbøjet rævehale har rent grønne bladundersider uden papiller.

Sort Rævehale har meget mere opret vækst, lang - af småakset udragende - stak og sortagtig-gråbrun blomsterstand; den er kun fundet på Lolland-Falster-Møn.

Ager-Rævehale har lang, knæbøjet stak og meget smallere og mere tilspidst grønbrun blomsterstand.

Udbredelse

: Den forekommer hist og her til temmeligt sjældent i Nord- og Østjylland, på Øerne og Bornholm. Den er næsten fraværende i Vestjylland. Den er formentlig hyppigere end normalt antaget, da den sikkert tit forveksles med Knæbøjet Rævehale.
Gul Rævehale - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer maj-august og kan være svær at få øje på uden for blomstringstiden.

Tidsmæssig fordeling

af Gul Rævehale baseret på Naturbasens observationer:
Gul Rævehale - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Gul Rævehale - månedlig fordeling

Biologi

: Enårig eller fåårig urt. Blomsterne har vindbestøvning som andre græsser, og frøene spredes ved vindslyngspredning og med vand. Når den optræder fåårigt, har den vegetativ formering med underjordiske udløbere og overjordiske rodslående skud.

Det videnskabelige artsnavn"Alopecurus" kommer af græske: "alopex"="ræv" og "ur"="hale".

"Fulvus" er latin for "gul".

Det danske slægts- og artsnavn er betydningsmæssigt helt tilsvarende det videnskabelige.

Levested

: Den forekommer på fugtig,lysåben, urolig, ofte optrampet, bund ved grøfter og søbredder. Mange voksesteder er ved lavvandede damme i kreaturgræsninger. Ikke sjældent vokser den med de nedre dele af planten vanddækket.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Jens Christian Schou, Peter Wind, Simon Lægaard: Danmarks Græsser, BFN`s Forlag 2009, ISBN 87-87746-08-5

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.

De senest indberettede arter i Naturbasen: