Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Karen Thomsen
    Foto: Karen Thomsen
  • Fotograf: Karen Thomsen
    Foto: Karen Thomsen
  • Fotograf: Karen Thomsen
    Foto: Karen Thomsen

Kendetegn

: Flad glasklar klokke op til 30 cm i diameter. Har fået sit andet navn øregoplen efter de fire ringformede kønsorganer midt i klokken, der med lidt god vilje kan ligne ører. Er kønsorganerne hvidlige er dyret en han, er de rødlige, er det en hun. Mundarmene er korte og kraftige, og der er et "gardin" af tynde tråde langs kanten af klokken. Tæt besat med nældeceller, men giften er for svag til at kunne mærkes af mennesker.
Almindelig Vandmand
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jens Holmkvist

Udbredelse

: Vidt udbredt i danske farvande fra Nordsøen og helt ind forbi Bornholm til Ålandsøerne mellem Sverige og Finland.
Almindelig Vandmand - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Ses typisk fra midt på sommeren til begyndelsen af efteråret.

Tidsmæssig fordeling

af Almindelig Vandmand baseret på Naturbasens observationer:
Almindelig Vandmand - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Almindelig Vandmand - månedlig fordeling

Biologi

: Unge dyr lever af småfisk, mens ældre dyr lever af pelagiske smådyr.

Formeringen er kompliceret. Æggene befrugtes inde i hunnens mave. Larverne kryber senere ud, og sætter sig som en brulig belægning på kanten af mundarmene. Disse larver sætter sig som små polypper på sten og alger. Efterhånden som hver polyp vokser til, begynder den at dele sig i plader på tværs, så den til sidst ligner en stabel tallerkener. Hver enkelt "tallerken" går efterhånden løs og bliver til en enkelt vandmand.

Levested

: Polypgenerationen fra findes på sten og alger fra lavtvandslinjen og dybere ned. Den voksne generation (medusen) ses typisk i de frie vandmasser ret tæt ved overfladen.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Cambell & Nicholls: The Seashore and Shallow Seas of Britain and Europe, Hamlyn 1988

Køie, Kristiansen & Weitemeyer: Hanvets dyr og planter, Gads Forlag 2000

De senest indberettede arter i Naturbasen: