Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jonas Hansen Tchikai
    Foto: Jonas Hansen Tchikai
  • Fotograf: Gert Rasmussen
    Foto: Gert Rasmussen
  • Fotograf: Ingrid Jelbech
    Foto: Ingrid Jelbech

Atlas

: Liden Singrøn overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Liden singrøn er en krybende, ofte bunddækkende stedsegrøn halvbusk eller flerårig urt. Stænglerne er runde, glatte og lysegrønne. Bladene er modsatte, noget læderagtige og elliptiske med hel rand. Oversiden er skinnende mørkegrøn, og undersiden er noget lysere. Bladene er ofte samlet næsten rosetagtigt ved skudspidsen. I maj kommer der lodrette skud fra bladhjørnerne. De bærer i skudspidsen en enkelt, lyseblå blomst. Frugterne er kapsler.Rodnettet består dels af krybende jordstængler og dels af grove trævlerødder.
Liden Singrøn
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jonas Hansen Tchikai

Forveksling

: Stor Singrøn ligner, men er større, med mere opret vækst, større blade og større blomster. Bladene er randhårede, hvor de har glat rand hos Liden Sindgrøn.

Udbredelse

: Liden Singrøn stammer fra Mellemeuropa. Den er efterhånden ret almindelig som forvildet og naturaliseret. Den er ret bestandig, hvor den har vundet fodfæste.
Liden Singrøn - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer maj-juni. Men undertiden kan blomster ses på andre tidspunkter af året.

Tidsmæssig fordeling

af Liden Singrøn baseret på Naturbasens observationer:
Liden Singrøn - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Liden Singrøn - månedlig fordeling

Biologi

: En flerårig urt eller halvbusk med insektbestøvning. Af størst betydning i Danmark er den vegetative formering med rodslående udløbere, da frøsætning er sjælden i Danmark.

Levested

: Bynære skove, gamle haver, parker etc.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

De senest indberettede arter i Naturbasen: