Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Vilhelm Dalgaard
    Foto: Vilhelm Dalgaard
  • Fotograf: Vilhelm Dalgaard
    Foto: Vilhelm Dalgaard
  • Fotograf: Vilhelm Dalgaard
    Foto: Vilhelm Dalgaard

Atlas

: Mat Potentil overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Stænglen er opstigende og med tætstillede, rette udstående almindelig hår og nogle kirtelhår.

De hånddelte grundblade er i reglen 7-fingrede Småbladene er tandede næsten til grunden, hårede til kirtelhårede, tæt blødhårede på undersiden. De nedre fodflige er æg-lancetformede. Blomsterne er ret store og sidder i ret fåblomstret endestillet klase.

Mat Potentil
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Vilhelm Dalgaard

Forveksling

: I gruppen af små gulblomstrende potentiller med nedliggende vækst, vedvarende rosetter og uden overjordiske udløbere kan den forveksles med især Grå Vår-Potentil, Vår-Potentil og Grå Potentil:

Vår-Potentil:

Blade mørkegrønne på oversiden, lysere underside, almindelige hår og ret få 2-3 grenede stjernehår. Blomsterstilk med opadrettede simple hår og kirtelhår. Småblade kun takkede i øvre del.

Grå Vår-Potentil:

Bladundersiden tæthåret af uregelmæssige gaffelhår, hvor den ene gren er betydeligt længere end den anden. Blomsterstilk med både uregelmæssige gaffelhår og kirtelhår. Bladene takkede i ca. øvre halvdel.

Grå Potentil (ikke i Danmark): Omtrent som Vår-Potentil, men fløjsagt håret af regelmæssige, gaffelhår. Småblade takkede næsten til grunden.

Mat Potentil har mere oprette, blomsterskud med tætstillede rette, udstående hår og kirtelhår, ingen gaffelhår. Bladene har også tætstillede udstående hår og evt. lidt kirtelhår. Ingen gaffelhår. Blade takkede næsten til grunden.

Udbredelse

: Kun på Sjælland, hvor den er temmelig sjælden i Roskilde Fjord-Issefjordsområdet og med få andre forekomster, især på Møn og Stevns.
Mat Potentil - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer maj-juni.

Tidsmæssig fordeling

af Mat Potentil baseret på Naturbasens observationer:
Mat Potentil - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Mat Potentil - månedlig fordeling

Biologi

: Flerårig og med udløbere. Blomsterne insektbestøves, selvbestøvning formodes dog at være ret hyppig.

Etymologi:

Se Vår-Potentil. Heptaphylla betyder "syvbladet" og kommer af, at der ofte er 7 småblade i det hånddelte blad.

Det danske navn er omtrent selvforklarende. "Mat" fordi de tæthårede blade og stængler giver planten en grålig-mat fremtræden.

Levested

: På tør, åben ofte kalkholdig bund med lav vegetation på skråninger, skrænter og overdrev.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen 1956 ff., Branner og Korch.

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)



Dansk Flora Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg (redaktion) ISBN: 87-02-03032-

De senest indberettede arter i Naturbasen: