Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Thomas Hansen
    Foto: Thomas Hansen
  • Fotograf: lars krogh
    Foto: lars krogh
  • Fotograf: Ole Bo Olsen
    Foto: Ole Bo Olsen

Kendetegn

: Længde 52-60 cm, vingefang 123-139 cm. En stor, lys måge, der i alle dragter nøje ligner Gråmåge. Hvidvinget Måge bestemmes bedst på størrelse og proportioner. Er lidt mindre end Sølvmåge med lange, smalle vinger. De bemærkes specielt, når fuglen står. Vingerne går da tydeligt forbi halen og hænger gerne lidt. Flugten er mere let og elegant. Hvidvinget Måge har stort øje og bredt duebryst, en ret rund hovedfacon (lig Stormmåge) med et forholdsvis lille og mere tilspidset næb end Gråmåge, der har en kantet hovedfacon lig Sølvmåge, med flad isse og en kortere mere markeret undernæbsvinkel. Men forskellene er små.

De adulte fugle har gråhvid overside og hvid underside og mangler (modsat alle vore almindelige arter) sort i dragten. Gult næb med rød plet. Rødlig orbitalring.

Ungfuglene er fint vatrede, har en lys, beigebrun dragt med tydeligt lysere (gennemskinnelige) håndsvingsfjer. Normalt er NÆBBET TYDELIGT KORTERE END (den lange) VINGEPROJEKTION BAG HALEN. 1-års kendes i reglen på næbtegningen: MEGET SORT PÅ NÆBSPIDSEN (ca. -delen af næbbet) GÅR DIFFUST OVER I LIDT LYSERE (rødlig, brunlig eller grålig) BASIS. Nogle 3-års og ældre har SVAGT GRØNTONET, GULT NÆB (altid rent gult hos Gråmåge).

Hvidvinget Måge
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jørgen Erik Nissen

Variation

: Bestande fra NØ Canada, Baffin Island (Kumliens Måge, kumlieni; enkelte fund årligt i V Europa) ligner nominatformen (Grønland), men er ofte større med lidt kraftigere næb. Adult har varierende, mørkstribet vingespids; lyst blågrå i frisk dragt, brunlig ved slid. Har tit mørkt øje.2-3 årige har mørke partier på yderfanen af de 3-4 yderste håndsvingfjer (antyder adultes mønster) og ofte mørkere halebånd.

Bestande fra arktisk Canada (Thayers Måge, thayeri; 3 fund i Irland, 1 i Norge og 1 I DANMARK ) overvintrer ud for Stillehavets kyst - er generelt mørkere med sortagtig, mere udbredt sort tegning i hånden. Ligner Sølvmåge, men med Hvidvingets proportioner.

Forveksling

: Gråmåge.

Desuden er det et problem, at hybrider mellem Sølvmåge og Gråmåge ofte er lyse og små som Hvidvinget Måge. Disse hybrider vil næsten altid have et mørkere parti ved vingespidsen og i det hele taget udvise træk, der stammer fra Sølvmåge.

Ydermere kan der være Sølvmåger, der har unormale lyse partier i dragten (leucistiske) eller er helt albinistiske.

Udbredelse

: Meget sjælden vintergæst i NV Europa (årlig i Danmark), langt sjældnere end Gråmåge. Årsgennemsnittet i Danmark ligger på blot 12 individer.
Hvidvinget Måge - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Næsten udelukkende fra januar til april - i de store fiskerihavne langs Vestkysten, men også uden for havne f.eks. ved Blåvand.

Tidsmæssig fordeling

af Hvidvinget Måge baseret på Naturbasens observationer:
Hvidvinget Måge - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Hvidvinget Måge - månedlig fordeling

Biologi

: Lever i vintertiden mest af fisk, fiskeaffald og ådsler. Styrtdykker ofte efter fisk ligesom Sildemåge.

Efter yngletidens ophør spreder fuglene sig i august-september, og kan da nå europæiske farvande, men de gamle fugle bliver mest i åbenvandsområderne nær yngleområdet, undtagen i meget hårde vintre. Er atter på ynglepladsen ultimo april-primo maj. Ungfuglene kan oversomre i europæiske farvande.

Levested

: Yngler på stejle fjeldvægge langs kysterne i det sydlige Grønland samt på Baffin Island i Canada.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Mullarney, Svensson og K.M.Olsen: Fugle i felten (Gad 1999).

De senest indberettede arter i Naturbasen: