Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Per  Christensen
    Foto: Per Christensen
  • Fotograf: Johnny Lund Jeppesen
    Foto: Johnny Lund Jeppesen
  • Fotograf: Karsten Thomsen
    Foto: Karsten Thomsen

Atlas

: Sortsømmet Blomsterbuk overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Længde: 7-11 mm. Kendelig ved de brungule (han) eller røde (hun) dækvinger med sort søm og spidsparti samt sorte ben.

Oversiden er tyndt gulligt behåret. Følehornene og benene er sorte. Pronotum er ret mat samt ret fint og tæt punkteret. Dækvingerne er hos hannen stærkt tilsmalnede bagud og brungule med smalt sort søm og spidsparti, hos hunnen er dækvingerne svagere tilsmalnede og røde med udbredt sort farvetegning langs sømmen og ved spidspartiet. Dækvingerne har i øvrigt ved yderhjørnet en lille tand.

Sortsømmet Blomsterbuk
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Emil Frederiksen

Forveksling

: Hunnen med den udtalte sorte dækvingesøm og dækvingespids kan ikke forveksles med andre arter.

Hannen kan ligne Tobaksfarvet blomsterbuk, som dog let adskilles ved at have brungule ben og bagud væsentligt svagere tilsmalnede dækvinger.

Kan også forveksles med hannen af Blodrød blomsterbuk (Anastrangalia sanguinolenta) som dog kun har sort dækvingespids og væsentligt bredere dækvinger.

Endelig vil Gul blomsterbuk (Pseudovadonia livida) muligvis kunne forveksles, men den adskilles ved at have ensfarvede gullige dækvinger, der er meget svagere tilsmalnede bagud og afrundede ved spidsen.

Udbredelse

: Arten er fundet i alle landsdele og er meget almindelig.
Sortsømmet Blomsterbuk - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Primært juni-juli

Tidsmæssig fordeling

af Sortsømmet Blomsterbuk baseret på Naturbasens observationer:
Sortsømmet Blomsterbuk - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Sortsømmet Blomsterbuk - månedlig fordeling

Biologi

: Larven lever i dødt ved af både løv- og nåletræ. Det voksne dyr er blomstersøgende.

Levested

: I og i nærheden af skov. Træffes på diverse blomster.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Hansen, Victor, 1966. Danmarks Fauna 73 Biller XXII. Træbukke. G. E. C. Gads forlag, København.

De senest indberettede arter i Naturbasen: