Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Frank Desting
    Foto: Frank Desting
  • Fotograf: Per Poulsen
    Foto: Per Poulsen
  • Fotograf: Per Poulsen
    Foto: Per Poulsen

Kendetegn

: Sandterne har en længde på 35-42 cm og et vingefang på 76-86 cm. Den er på størrelse med en Splitterne, men kraftigere med BREDERE SORT NÆB. I flugt mere mågeagtig med længere, mørk bagkant på hånden og ellipseformet krop. Overside grå med grå hale. På stående fugle er lange, mørke ben og RUNDT HOVED gode kendetegn fra Splitterne. Har i sommerdragt sort hætte, i vinterdragt hvidt hoved med sort maske bag øjet (som Sorthovedet Måge i vinterdragt) ( men forlader Danmark allerede i juli og vender først retur sammen med splitternerne i april).

Ungfugle ligner adult i vinterdragt, men har et svagt gulbrunt anstrøg på oversiden og svage, mørke bånd over armsvingfjer og hale. Sjældent så plettet som Splitterne. Friske juvenile har gulbrunt anstrøg på issen.

Sandternen adskiller sig især ved sin adfærd fra de øvrige terner. Fouragerer som regel over åbent land (efter krybdyr og gnavere), eller tager insekter i luften. Selv om den ofte tager smådyr og insekter over lavt vand, styrtdykker den ikke efter fisk som f.eks. splitternen men kan dybfiske som måger. Jager undertiden over åben skov.

Stemme: Kalder på ynglepladsen med dybe, nasale og opadgående ke-vick (minder om spillende Lille Kobbersneppe). Har også et kvækkende kvæ-kvæ-kvæ.

Jizz: Mågeagtig terne der jager over åbent land kan være Sandterne.

Sandterne
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Frank Desting

Forveksling

: På træk forveksles den let med Splitternen. Det bedste kendetegn er det grovere, mere mågelignende næb og stemmen. I felten er det svært at se, at den har en ikke så dybt kløftet og grå, ikke hvid hale.

Udbredelse

: Sandternen er en af vores sjældneste ynglefugle. Frem til 1950 lå bestanden på 150-500 par, men siden er den gået voldsomt tilbage. Siden 1963 har bestanden ligget på 5-16 par, der alle fandtes nogle få steder i Vadehavet. Den bedste chance for at se Sandternen har man ved Lakolk Sø på Rømø. I dag er betanden yderligere reduceret - i 2005 var der tvivl om, hvorvidt Sandternen overhovedet ynglede i Danmark. Men 2 par på Langli forsøgte.

I Europa har Sandternen en sydlig udbredelse. Hovedparten af bestanden findes i Spanien, Grækenland, Tyrkiet og Rusland. At den lille danske bestand ikke før nu er ved at uddø, skyldes formentlig tilskud af fugle fra de små nordtyske kolonier (ca. 70 par). Nærmeste store ynglepladser ligger ved Middelhavet.

I Danmark har fuglen ynglet siden først i 1800-tallet. Bestanden er sandsynligvis grundlagt af en tilfældig invasion sydfra. Den har altid været lille.

Arten overvintrer i tropisk Afrika.

Sandterne - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den ses i Danmark fra april til august.

Tidsmæssig fordeling

af Sandterne baseret på Naturbasens observationer:
Sandterne - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Sandterne - månedlig fordeling

Biologi

: Arten lægger sine æg omkring månedsskiftet maj-juni. Ét kuld. Normalt 3, sjældnere 2-5 æg. Begge køn ruger tit først når kuldet er fuldlagt og i 22-23 dage.

Ungerne er delvis redeflyende og dunklædt. Begge forældre plejer ungerne, som flyver efter 4-5 uger.

Levested

: Sandterne yngler kun i Vadehavsregionen, men har tidligere også ynglet i Nordjylland og Vestjylland, men også på Læsø og ved Mariager Fjord.

Den yngler i kolonier sammen med andre mågefugle (især Hættemåge) på åbne strandenge eller tørre mudder- eller sandbanker ved lavvandede søer og saltvandslaguner.

Trusler

: Menneskelige forstyrrelser i yngleperioden. Tilgroning af ynglepladserne

Bevaringstiltag

: Sandternen kan tilgodeses ved at hindre menneskelige aktiviteter minimum 300 meter fra potentielle ynglesteder og samtidig sørge for god pleje i form af græsning eller høslet, så yngleområderne ikke gror til og dermed bliver uegnede for fuglene.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Fugle i felten v/Mullarney m.fl. L&R 2002.

Fuglene i Danmark v/Meltofte og Fjeldså. Gyldendal 2002.

Europas fugles reder, æg og unger v/Harrison. Gads forlag 1977.

De senest indberettede arter i Naturbasen: