Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Per  Christensen
    Foto: Per Christensen
  • Fotograf: Emil Lütken
    Foto: Emil Lütken
  • Fotograf: Kevin Kuhlmann Clausen
    Foto: Kevin Kuhlmann Clausen

Kendetegn

: Splitterne har en længde på 37-43 cm og et vingefang på 85-97 cm. Den er på størrelse med Hættemåge. Det er en MEGET LYS terne med LANGE, SMALLE VINGER og kort hale. Ben og næb sorte. Har LANGT SORT NÆB MED GUL SPIDS og pjusket nakketop (giver vinklet nakke). Ryg og vinger er LYSEGRÅ. Har i sommerdragt sort kalot med strittende nakkefjer. Fra juni bliver panden hvid, og i løbet af sommeren slides de yderste håndsvingfjer mørkere. De danner i sensommeren mørk kile i vingen (som Fjordterne).

I vinterdragt er hovedet hvidt med smal, sort streg bag øjet.

Juvenil ligner vinterdragt, men har mørkplettet ryg og overvinge, MØRKE HALESIDER og kortere, mørkt næb.

I luften giver Splitternen et næsten hvidt indtryk især i skarpt sollys. Den har desuden smalle vinger og flyver med dybe vingeslag, og profilen er foroverbøjet (fuglen virker korthalet og tung fortil i flugten) med lang sort hætte og langt næb.

Ses udelukkende ved kyster og lever mest af fisk; står stille på svirrende vinger og dykker tit fra stor højde. Hvor flokke samles er de larmende deres hæse, gnidende kald er en typisk lydkulisse. Efter yngletiden samles Splitternerne ofte ved fiskerige lokaliteter.

Stemme: Anvender hyppigt stemmen og opdages ofte på sin karakteristiske stemme, et lidt skurrende, hæst og skarpt krii-vi, kerr-øh eller nogle gange et kort irk; tiggende ungfugle har en spædere lyd.

Jizz: Næsten helt hvid terne langs kysten som udstøder et vidtlydende kji-erjick, som når amalgam presses ned i tand

Splitterne
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Kim Duus

Forveksling

: Stående fugle kendes fra Sandterne på top i nakken, gul næbspids og korte ben. Flyvende fugle har, især på undervingen, ikke så mørke spidser på håndsvingfjerene som Sandterne.

Udbredelse

: Almindelig, men noget spredt forekommende ynglefugl i Danmark. Bestanden opgjort til ca. 5.700 par (i 1988). Yngler i de vestjyske fjorde og Limfjorden, på Hirsholmene, Læsø, i området Samsø-Horsens Fjord, Storebæltsområdet, på Nyord samt enkelte andre steder.

Splitternens antal har vekslet en del gennem 1900-tallet, da arten er den af vore terner, som har været mest belastet af miljøgifte men bestanden har de seneste årtier ligget nogenlunde stabilt på 4-5.000 par

Splitterne - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Ankommer om foråret sidst i marts/april. Trækker i perioden sidst i juli/først i oktober i familiegrupper mod vinterkvarteret, der fortrinsvis ligger langs kysten af Vestafrika.

Tidsmæssig fordeling

af Splitterne baseret på Naturbasens observationer:
Splitterne - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Splitterne - månedlig fordeling

Biologi

: Arten har rede direkte på jorden. Den yngler normalt første gang i en alder af 3-4 år og synes oftest at danne par for livet. Ruger i meget tætte kolonier. De 1-2 æg lægges fra midt i maj og udruges af magerne i fællesskab på 21-29 dage. Ungerne er flyvefærdige 28-30 dage gamle, men er i mindst endnu 3 måneder afhængige af føde fra forældrene. I deres anden leveuge samles de i tætte børnehaver ved stranden.

Fuglene lever af mindre saltvandsfisk, først og fremmest tobis, sild og brisling.

Grunden til, at de splitterne og hættemåge kan yngle sammen er, at de ikke er fødemæssige konkurrenter. Splitterner fisker nemlig længere til havs og længere væk fra kolonien end Hættemågerne, der finder føden nær kysten eller på land. De meget tætte kolonier af de store Splitterner angribes ikke af Hættemågerne, der ellers godt i ny og næ kan tage æg og unger fra andre terner. Splitternerne gør da heller ikke noget for at skjule kolonien de fjerner ikke æggeskallerne fra reden, og de hvidkalker omgivelserne ved reden med deres ekskrementer. Citeret efter Fuglene i Danmark v/Meltofte og Fjeldså, Gyldendal 2002).

Levested

: Splitterne yngler kolonivis på sandstrande, holme og lave øer i salt- eller brakvand, typisk i tætte enklaver midt i Hættemågekolonier.

På trækket kan fuglene ses overalt langs vores kyster.

Trusler

: Menneskelige forstyrrelser ved ynglekolonierne. Prædation fra især ræve der tager æg og unger.

Bevaringstiltag

: Splitternen kan hjælpes ved at hindre menneskelige aktiviteter minimum 300 meter fra ynglekolonierne eller helt undgå mennesker på de øer og holme hvor de ofte yngler. Endvidere kan det være en fordel at regulere rævebestanden ved kolonierne.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Fuglene i felten v/Mullarnet m.fl., L&R 2002.

Fuglene i Danmark v/Meltofte og Fjeldså, Gyldendal 2002.

De senest indberettede arter i Naturbasen: