Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Dan Hua Wang
    Foto: Dan Hua Wang
  • Fotograf: Christian Nielsen
    Foto: Christian Nielsen
  • Fotograf: Bo Levesen
    Foto: Bo Levesen

 Figur

  • Figur 1
    Figur 1. Her ses tydeligt forskellen på de 2 arter Vandpest. Smalbladet Vandpest med spidse, klokrummede blade til venstre.

Atlas

: Smalbladet Vandpest overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Skudrankerne bliver 30-100 cm lange og er som udgangspunkt rodfæstede, men vokser videre som løsrevne og fritsvømmende.

Bladene er 6-35 mm lange, 0,8- 3 mm brede og bleggrønne. Bladene er spidse, ret stive og klokrummede, i alt fald øverst i skuddet. Ellers ligner den meget Almindelig Vandpest.

Smalbladet Vandpest
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Dan Hua Wang

Variation

: Undertiden er bladene ikke så udpræget klokrummede, men de er altid spidse.

Forveksling

: Den ligner Almindelig Vandpest, men kendes fra denne på de spidse (ikke afrundet-butte) blade, som ofte er klokrummede øverst i skuddet - og mere bleggrønne end Almindelig Vandpests blade.

Udbredelse

: Den er endnu ret sjælden, men under kraftig udbredelse. Flere steder i Det Storkøbenhavnske Område er den talrigt forekommende.

I Tueholm Sø, syd for Albertslund - anlagt i begyndelsen af 1970erne og gennemstrømmet af Store Vejleå - er der næsten årlige problemer med, at Smalbladet Vandpest, sammen med Fladfrugtet Vandstjerne og diverse trådalger, danner en tæt grøde, der gør det vanskeligt at sejle med robåd etc. og som forårsager lugtgener i varme perioder ved forrådnelse af de store mængder dødt plantemateriale.

i 2010 og 2011 er set masseforekomster af arten i Furesøen nordvest for København.

Smalbladet Vandpest - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Året rundt. Dog ofte noget afrappet om vinteren.

Tidsmæssig fordeling

af Smalbladet Vandpest baseret på Naturbasens observationer:
Smalbladet Vandpest - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Smalbladet Vandpest - månedlig fordeling

Biologi

: Som Almindelig Vandpest og ligeledes tvebo. Der er kun hunplanter i Danmark, hvorfor den kun formerer sig vegetativt. Den vegetative formering ved afbrækkede stængelstykker, der hurtigt kan vokse ud til en ny plante, er meget effektiv.

Det ser ud til, at den ret ofte er mere konkurrencestærk end Almindelig Vandpest, og kan fortrænge denne, da den har en endnu højere vækstrate. Se også beskrivelsen af økologi for Almindelig Vandpest.

Som Almindelig Vandpest stammer den fra Nordamerika, anvendes som akvarieplante og er kommet ud i naturen ved tømning af akvarier. Dette er dog først sket i ny tid (fra 1960erne eller 1970erne), hvor Almindelig Vandpest har været her over 100 år.

I Sverige blev den først fundet i naturen i 1991: linnaeus.nrm.se...elodnut

Det videnskabelige slægtsnavn Elodea stammer fra græsk, hvor det også skrives Helodea. Det kommer af "helodes"="sump", d.v.s. "vokset på sumpede steder", hvilket turde være en mild underdrivelse, da det jo er en ægte vandplante.

Det videnskabelige artsnavn "nuttallii" kommer af navnet på en engelske naturforsker Thomas Nuttall (1786-1859), som var en af de første udforskere af den nordamerikanske flora.

Det danske slægtsnavn "Vandpest" er næsten selvforklarende - og hentyder selvfølgelig til, at arten ved sin meget hurtige formering helt kan fylde en sø og fortrænge andre vandplanter.

Levested

: Næringsrige vande, ofte bynære.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Danske Vandplanter ((Miljøstyrelsen, ligger på Internettet) og har glimrende detailbeskrivelser af arten:

www2.mst.dk...87-503-8378-7.pdf

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Den virtuella Floran: linnaeus.nrm.se...elodnut

De senest indberettede arter i Naturbasen: