Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Dan Hua Wang
    Foto: Dan Hua Wang
  • Fotograf: Claus Danielsen
    Foto: Claus Danielsen
  • Fotograf: Claus Danielsen
    Foto: Claus Danielsen

Atlas

: Tag-Høgeskæg overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Den er grågrøn og dunhåret, næppe kirtelhåret, enårig og i reglen vinterannuel (spirer om efteråret).

Stænglen er indtil 60 cm. høj og kraftigt forgrenet opadtil, men i reglen ugrenet ved grunden.

Rosetbladene er fjerfligede, men ret tidligt visnende bort. De nedre stængelblade er lancetformede med tandet-fliget rand, hvor de øvre er næsten linjeformet med hel, indrullet rand.

Stængelbladene er siddende og pilformet stængelomfattende.

Kurvene er gule og ret små og sidder i en halvskærm eller kvastlignende top for enden af stænglen.

De indre kurvsvøbblade er lancetformede og tiltrykt hårede på indersidne.

Tag-Høgeskæg
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jørgen Olsen

Variation

: Tag-Høgeskæg er ret variabel, men kendes i reglen ret let på de linjeformede og indrullede øvre stængelblade.

Forveksling

: Det mest kritiske forvekslingsmulighed er Grøn Høgeskæg; men denne har glatte, indre kurvblade, friskgrøn bladfarve og øvre stængelblade, som ikke har indrullet rand og er bredere, ikke linjeformede, og i reglen med få bladtænder.

Toårig Høgeskæg er stivhåret og har forvedede nedre stængeldele.

Udbredelse

: Almindelig i det meste af landet på sandet-kalkfattig bund. Mindre almindelig i egne domineret af intensivt landbrug.
Tag-Høgeskæg - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer juni-september

Tidsmæssig fordeling

af Tag-Høgeskæg baseret på Naturbasens observationer:
Tag-Høgeskæg - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Tag-Høgeskæg - månedlig fordeling

Biologi

: En enårig urt med insektbestøvning.

Etymologi:

Se Grøn Høgeskæg! Tectorum er "voksende på tage" og skyldes, at gamle Linné i sin hjemegn ofte fandt den voksende på græstørvtage.

Levested

: I reglen på kalkfattig, sandet bund på agerjorder, vejkanter, i grusgrave o.s.v. Den kan have "boom" på stubmarker efter høst og farve disse gule.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.

De senest indberettede arter i Naturbasen: