Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Finn M. Hansen
    Foto: Finn M. Hansen
  • Fotograf: Paul Verner Jørgensen
    Foto: Paul Verner Jørgensen
  • Fotograf: Ole Bidstrup
    Foto: Ole Bidstrup

Kendetegn

: vigtige karakterer: løv-fladhattedimensioner, tydelig ræddikelugt og pastelagtige farver, på jord.

Huesvampe - Mycena - er en stor og vanskelig gruppe med mest små, men også nogle lidt større arter. Nogle gror på jord, andre på træ, starstængler og andre specielle substrater.

Der er en gruppe på 3 ret lignende arter omkring Skær Huesvamp, der ud over denne omfatter Rosa og Tobaks-Huesvamp. Fælles for dem er Løv-Fladhat-dimensioner, tydelig ræddikelugt, at de vokser på førne og har farver, der er ret variable, men har en ret karakteristisk pastelagtig tone.

Skær Huesvamp er af Løv-Fladhat-dimensioner og gror på jord. Hatten er indtil 5 cm. i diameter, nogle gange, men sjældent ikke, med en lille pukkel og randstribet, og med meget variable farver grålilla til rosalilla og sommetider over i gråblå farver, der altid har en karakteristisk pastelagtig tone. Lillabrune farvekomponenter optræder i reglen ikke.

Stokken er 3-10 cm. x 3-7 mm. cylindrisk og ofte udvidet nedefter og som regel med farver over i det grålilla eller som hatten.

Lamellerne er ret fjerne og tilvoksede til udrandede,ensfarvede og i reglen lysere end hatten og med hvidlige til lyslilla farver.

Lugten er som nævnt tydeligt ræddikeagtig.

Skær Huesvamp
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ebbe Kristensen

Variation

: Hattens farve er meget variabel. Udpræget rosa eksemplarer er i reglen Rosa Huesvamp.

Afgrænsningen af Skær Husvamp er vanskelig og arten er yderst variabel.

Forveksling

: Gruppen omkring Skær Huesvamp er til at kende ud fra beskrivelsen ovenfor. Gruppens arters sporedimensioner ret ens, og mikroskopi bringer ikke rigtigt en videre. Arterne kan adskilles således:

Skær Huesvamp optræder ofte med blålige kulører, men kan også være noget anderledes farvet, og kan især være forholdsvis svær at kende fra Tobaks-Huesvamp.

Tobaks-Huesvamp: Med ret mørk brunviolet hovedfarve og lidt blegere brunviolette farver på lamellerne og med radiselugt med men bikomponent af pibetobak, der i reglen kan erkendes. Hatten i reglen tydeligt punklet. Tobaks-Huesvamp kan ofte kendes på en bøjet, noget fladtrykt stok.

Rosa Huesvamp: Hovedfarve tydeligt og ret lyst rosa. Med pukkel, der er tydeligere end hos de andre arter i gruppen. Radiselugt.

Skær Huesvamp: Hat ikke eller kun svagt puklet. Farve meget variabel, men i reglen ikke med lillebrunt: lyst vinrød til rosa, lyseblå med et gulligt skær. tydelig ræddikelugt.

Hvis lamelæggen har en anden farve end lamelfladen er vi ovre i en anden gruppe af huesvampe.

Udbredelse

: Meget almindelig på egnede voksesteder i løvskov, noget mindre almindelig i nåleskov.
Skær Huesvamp - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den har en lang sæson og kan findes juni-november, dog hyppigst fra primo september.

Tidsmæssig fordeling

af Skær Huesvamp baseret på Naturbasens observationer:
Skær Huesvamp - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Skær Huesvamp - månedlig fordeling

Biologi

: Den lever af at nedbryde substratet.

Arterne i Skær Huesvamp-gruppen (denne plus Tobaks- plus Rosa Huesvamp) er kendt for at være giftige. De indeholder nogle af de samme giftemner som Rød Fluesvamp og Panter-fluesvamp (muscarin), men i lavere koncentrationer.

Levested

: Skær Huesvamp gror på førne, f.eks. bøgeblade, men kan også findes på nåleførne.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Jan Vesterholt: Danmarks Svampe, Gyldendal 2009, ISBN: 978-87-02-07936-4

Funga Nordica , Henrik Knudsen & Jan Vesterholt (mange forfattere til de forskellige grupper), ISBN, Nordsvamp 2008, udgivet med støtte af Aage V. Jensens Fonde. ISBN 978-87-983961-3-0

De senest indberettede arter i Naturbasen: