Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Linda Kjær-Thomsen
    Foto: Linda Kjær-Thomsen
  • Fotograf: Ole Bidstrup
    Foto: Ole Bidstrup
  • Fotograf: Leif B Nielsen
    Foto: Leif B Nielsen

Kendetegn

: En mellemstor knippevoksende lamelsvamp på træstubbe med purpurbrunt sporestøv og mild til besak smag.

Hat 5-10 cm bred, klokkeformet til fladt hvælvet, tykkødet, ikke hygrofan, gulligt teglrød til brunrød, mod randen hvidligbleg eller gullig, undertiden med blege, svovlgule eller brune skæl på hatten, langs hatranden evt. med trådede slørrester. Lameller middelbrede, tætte, tilvoksede, ikke bugede, først blegt olikvengule eller bleggrå med purpurskær, siden livligt gråviolette til olivebrune, sporestøv purpurbrunt. Stok 6-12 cm høj, kraftig, cylindrisk eller ved basis tilspidset, noget bugtet, først marvfyldt, efterhånden hul, uden velum, eller med mere eller mindre veludviklet trådformet slør, i toppen hvidlig til blegt brungul, nedefter mere rødbrun. Kød bleggult, i stokbasis rustbrunt, uden særlig lugt, smag mild til svagt besk. I knipper, sjældent enkeltvoksende.

I Europa er der divergerende meninger om spiseligheden og giftigheden af denne art. Fra Nordamerika er der udelukkende spiselighedstilkendegivelser.

Teglrød Svovlhat indeholder et kræftbekæmpende stof, clavariasyre, der først blev kendt fra en ikke-dansk svampeart meget nært beslægtet med Herkuleskølle, nemlig arten Clavariadelphus truncatus. Det har vist sig, at jordbakterien Agrobacterium tumefaciens, som forårsager rodhalsgaller på roer, og som er meget studeret, fordi den har sit eget effektive gensplejsningssystem, er i stand til at indoptage DNA-kodningen for clavariasyre fra Teglrød Svovlhat i sit genom og give det videre; herved er der åbnet mulighed for en eventuel kommerciel medicinsk anvendelse af dette stof.

Teglrød Svovlhat
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Linda Kjær-Thomsen

Variation

: Arten er variabel, men let kendelig i sin typiske udformning. Lamellernes farve ændrer sig gennem sporemodningen og ved udtørring, og mængden af velum ved hatranden er også varierende.

Forveksling

: Det er først og fremmest de ligeledes knippevoksende arter Knippe-Svovlhat og Gran-Svovlhat, den kan forveksles med. Gran-Svovlhat kendes på grå lameller og voksested på gran. Knippe-Svovlhat kendes på grønsorte lameller og bitter smag. Lamellernes og sporestøvets farve er typisk for Svovlhat; Pælerods-Svovlhat og Enlig Svovlhat vokser enkeltvis eller få i knippe, andre arter er ikke knyttet til træ, men vokser på jord eller i tørvemos.

Udbredelse

: Teglrød Svovlhat er almindelig i Danmark.
Teglrød Svovlhat - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Frugtlegemerne ses fra sommer til efterår.

Tidsmæssig fordeling

af Teglrød Svovlhat baseret på Naturbasens observationer:
Teglrød Svovlhat - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Teglrød Svovlhat - månedlig fordeling

Biologi

: Arten er udelukkende knyttet til løvtræ, hvor den forekommer på stubbe af forskellige træslægter, på begravede rødder og ved hegnspæle. Den findes ikke på træflis.

Levested

: I løvskove.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Godio, R. P. m. fl., 2004: Agrobacterium tumefaciens-mediated transformation of the antitumor clavaric acid-producing basidiomycete Hypholoma sublateritium. - Current Genetics 46: 287-294. www.authormapper.com/search...

Knudsen, H. & J. Vesterholt, 2008: Funga Nordica. Agaricoid, boletoid and cyphelloid genera. - København, 965 s.

Watling, R. & N.M. Gregory, 1987: Strophariaceae & Coprinaceae p.p. Hypholoma, Melanotus, Psilocybe, Stropharia, Lacrymaria & Panaeolus. - British Fungus Flora. Agarics and Boleti 5, 121 s.

De senest indberettede arter i Naturbasen: