Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Morten Kofoed-Hansen
    Foto: Morten Kofoed-Hansen
  • Fotograf: Jessica Carter
    Foto: Jessica Carter
  • Fotograf: Johnny  Buxbom
    Foto: Johnny Buxbom

Atlas

: Blå Malakitbille overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Længde: 5,5-7 mm. Ben og følehorn er helt sorte, kroppen er metalblå med lang og opstående sort behåring. Pronotum er lidt bredere end langt, bredest omkring eller lidt bag midten, med spredt og kraftig punktur. Dækvingernes punktur er tæt og kraftig.

Der er tydelig forskel på hannen og hunnen

Hannen: Benene er lange. Følehornene er ca. dobbelt så lange som hovedet og pronotum tilsammen. Øjnene er store, og hovedet er over øjnene ca. så bredt som pronotum. Dækvingerne er omtrent parallelsidede.

Hunnen: Benene er kortere og følehornene er kun lidt længere end hovedet og pronotum tilsammen. Øjnene er mindre og hovedet er derfor lidt smallere end pronotum. Dækvingerne er bredere og udvidede bagtil. Hunnen fremstår derfor mere plump end hannen.

Blå Malakitbille
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Klaus Bek Nielsen

Forveksling

: Adskilles let fra de øvrige Dasytes-arter ved den tydeligt metalblå farve og størrelsen. Fra Dasytes plumbeus adskilles den yderligere ved sorte skinneben og helt sorte følehorn.

Psilothrix viridicoeruleus kan med det utrænede øje ligne en del, men den er typisk metalgrøn og har meget tæt og kraftig punktur på pronotum. Den findes i øvrigt typisk på andre lokaliteter end Blå malakitbille, da den er knyttet til klitter.

Solbiller af slægten Ischnomera kan overfladisk ligne, men de har en væsentligt anderledes kropsform, heriblandt anderledes formet pronotum og mangler desuden den lange opstående behåring.

Udbredelse

: Arten er fundet i alle landsdele og er almindelig, på nær i den vestlige halvdel af Jylland, hvor den er mere spredt forekommende.
Blå Malakitbille - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: April-juli, især i maj.

Tidsmæssig fordeling

af Blå Malakitbille baseret på Naturbasens observationer:
Blå Malakitbille - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Blå Malakitbille - månedlig fordeling

Biologi

: Larven lever i dødt ved. Det voksne dyr kan findes på urtevegetation og på blomster.

Levested

: I eller i nærheden af skov.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Viktor Hansen, 1938: Danmarks Fauna 44 - Biller X. Blødvinger, klannere m.m.

Den danske rødliste:

bios.au.dk...

De senest indberettede arter i Naturbasen: