Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Knud Ellegaard
    Foto: Knud Ellegaard
  • Fotograf: else dilbjerg
    Foto: else dilbjerg
  • Fotograf: Charlotte Svensson og Ole Donald Mortensen
    Foto: Charlotte Svensson og Ole Donald Mortensen

Kendetegn

: Skovgedehams hører til slægten af bredkindede gedehamse (Dolichovespula), som kan kendes fra de kortkindede gedehamse ved, at afstanden mellem det nederste af facetøjnene og kæberne er længere end tykkelsen af første antenneled. Der findes seks arter af bredkindede gedehamse i Danmark.

Skovgedehamsen kan derudover genkendes på sit helt gule mundskjold med en lille sort plet i midten og en gul linje på øjenindbugtningen (ocular sinus), der går fra mundskjoldet til toppen af facetøjnene. Arten har også tydeligt længere hår på hoved og kinder end de andre arter af bredkindede gedehamse. Brystet (thorax) har en gul linje fra baghovedet til vingerne, der bliver bredere ned mod vingen, to trekantede gule pletter under vingerne og to enkelte gule pletter bag vingerne. Der er ingen pletter på bagkroppen.

Skovgedehams
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Elsebeth Hauge

Variation

: Der er meget lidt variation i ansigtstegningerne på skovgedehamse. Tykkelsen af de gule striber på bagkroppen varierer mellem dronninger, droner og hanner, hvor dronninger har meget brede striber og hannerne har meget smalle striber.

Forveksling

: Arten ligner meget skovsnyltegedehamsen (Dolichovespula omissa), men kan kendes ved at have en stikkende brod, og at snyltegedehamse har en ekstra tand på indersiden af kloen.

Udbredelse

: Skovgedehams er meget almindelig overalt i Danmark.
Skovgedehams - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Dronningerne kan ses fra tidlig maj til midten af juni. Arbejderne bliver udklækket ca. 3 uger efter, at boet er startet, og de kan ses indtil slutningen af september. Hannerne vil komme frem i midten af juli og kan ses til slutningen af september.

Tidsmæssig fordeling

af Skovgedehams baseret på Naturbasens observationer:
Skovgedehams - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Skovgedehams - månedlig fordeling

Biologi

: Skovgedehamsen er eusocial, det vil sige at den lever i store kolonier som vi kender det fra honning- og humlebierne. Eusociale grupper består ofte af en eller få dyr, der får unger, som hele gruppen hjælpes ad med at opfostre. Hos skovgedehamsen er der en dronning, som der vil lægge alle æg, og arbejdere som bliver klækket af disse æg. Arbejderne er ikke sterile, men de bliver holdt fra selv at lægge æg af de andre arbejdere.

I maj/juni vågner de overvintrende dronninger op fra deres vinterhi og laver et nyt bo hurtigst muligt. Boet er lavet af gennemtygget træ og bark, som laves til papir og formet som en kuppel. Dronningen vil nu lægge æg, som bliver til arbejdere, og i takt med at kolonien vokser, vil kuplen blive bygget større. Kuplen vil bestå af små celler, hvor æggene bliver lagt og larverne udvikles. Dronningen vil selv opfostre de første arbejdere, hvorefter de overtager alt arbejde og fødeindsamling, mens hun fokuserer på at lægge æg. Et bo vil i gennemsnit have omkring 400 arbejdere. Midt på sommeren vil dronningen begynde at lægge æg med hanner og nye dronninger. I løbet af september vil alle de nye dronninger og hannerne have forladt boet og den gamle koloni vil dø.

Skovgedehamse-larver er kødædere og fodres af de voksne med små insekter som fx fluer, myg eller stankelben. Voksne skovgedehamse spiser nektar og pollen. Nektaren kan samles fra blomster eller malkes fra bagenden af saftsugende insekter.

En af skovgedehamsens yndlingsblomster er orkidéen skovhullæbe (Epipactis helleborine). Skovhullæbe er en lille, bleggrøn plante, der kan findes i det meste af Danmark. Grunden til at skovgedehams elsker skovhullæbe er at denne orkidé har en helt speciel nektar. Den er nemlig fuld af alkohol og euforiserende stoffer. Skovgedehamsen bliver simpelthen høj af at drikke nektar fra skovhullæbe, hvilket hjælper planten på to måder. Først så bruger skovgedehamsen alt for meget tid i blomsten og får derfor mere pollen på kroppen, end den normalt ville. Når nektaren så er drukket, vil skovgedehamsen søge efter den næste skovhullæbe at drikke fra, og dermed vil pollen komme direkte til en anden skovhullæbe og ikke en anden blomst. På den måde har skovhullæbe opnået bedre bestøvning og reproduktion. Skovgedehamsen har fået et fantastisk måltid og besked om at komme hjem, når de er blevet ædru.

En af de store snyltere på skovgedehamsen er skovsnyltegedehamsen (D. omissa). Som ved alle snyltegedehamse vil dronningen af skovsnyltegedehamsen overtage boet indefra ved at snige sig forbi de vogtende skovgedehamse, dræbe dronningen og derefter lægge sine egne æg, som vil blive opfostret af de almindelige skovgedehamse.

Levested

: Skovgedehamsen lever oftest i beboede områder især nær huse med haver. De bor kun sjældent i træer eller buske, men foretrækker steder med en vis overdækning. Det kan for eksempel være tagudhæng, lofter, udhuse, fuglekasser eller hulrum i gamle mure. De kan også findes i små, overfladiske huller i jorden. Væk fra menneskelig bebyggelse vil de ofte bygge boet fra overhængende banker
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Archer, M. E. (2006) Taxonomi, distribution and nesting biologi of species of the genus Dolichovespula (Hymenoptera, Vespidae). Entomological Science 9:281-293

doi-org.ez.statsbiblioteket.dk:12048...j.1479-8298.2006.00174.x

Bees, Wasps and Ants Recording Society (BWARS) (www.bwars.com...dolichovespula-sylvestris) (sidst tilgået 21/08/2018)

Brian, M. V., Brian A. D. (1952) The wasp, Vespula sylvestris scopoli: Feeding, foraging and colony development. The Royal Entomological Society, vol 103

doi-org.ez.statsbiblioteket.dk:12048...j.1365-2311.1952.tb02261.x

Jakubska, A., Przado, D., Steininger, M., Aniol-kwiatkowska, J., Kadej, M. (2005) Why do pollinators become sluggish? Nectar chemical constituents from Epipactis Helleborine (L.) Crantz (Orchidaceae) Applied Ecology and Environmental Research 3(2):29-38

National Biodiversity Data Centre (species.biodiversityireland.ie/profile.php (sidst tilgået 21/08/2018)

Pendleton, T. and Pendleton, D. (www.eakringbirds.com...insectswaspsidentification) (sidst tilgået 21/08/2018)

De senest indberettede arter i Naturbasen: