Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Kim Woelders
    Foto: Kim Woelders
  • Fotograf: Paul Verner Jørgensen
    Foto: Paul Verner Jørgensen
  • Fotograf: Hanne Bertelsen
    Foto: Hanne Bertelsen

Atlas

: Kær-Snerre overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: En spinkel flerårig plante med nedliggende-opstigende 4-kantede stængler, der er ru af små nedadrettede torne langs kanterne.

Blomsterne er små og 4-tallige og uden eller med stærkt reduceret bæger.

Bladene er lancetformede med but spids og sidder 4(sjældnere 6) i kranse, hvor bladene ikke er lige store.

Kær-Snerre
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Kim Woelders

Forveksling

: Den vigtigste forvekslingsmulighed er med Sump-Snerre, der vokser på samme biotoper. Men Sump-Snerre kendes let på at have i reglen 6 smalt lancetformede og brodspidse blade i kransene.

Udbredelse

: Kær-Snerre er almindelig på egnede voksesteder i hele landet, væsentligt almindeligere end Sump-Snerre, der gror på samme biotoper.
Kær-Snerre - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer juni-august.

Tidsmæssig fordeling

af Kær-Snerre baseret på Naturbasens observationer:
Kær-Snerre - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Kær-Snerre - månedlig fordeling

Biologi

: En flerårig urt med insektbestøvning af blomsterne og synzoisk ("med dyr") spredning af frugterne, som er forsynet med krogbørster, der hager til dyrepelse, fjerdragter og tøj.

De kransstillede blade er i virkeligheden modsatte, men akselbladene er lige så kraftigt udviklede som de egentlig blade. Når der er 6 blade i kransen, forklares det ved, at de 2 "rigtige" stængelblade hver har 2 akselbade; flere blade end 6 kan forklares ved at nogle af akselbladene er kløvede.

Etymologi:

Se også Sump-Snerre. Palustre er latin for "voksende i sumpe" og "Kær-" sigter også til voksestedet.

Levested

: Fugtige, ofte næringsrige, steder i rørsumpe, starsumpe, søbredder og åbredder o.s.v.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

De senest indberettede arter i Naturbasen: