Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Morten Kofoed-Hansen
    Foto: Morten Kofoed-Hansen
  • Fotograf: Ole Bidstrup
    Foto: Ole Bidstrup
  • Fotograf: Gert Rasmussen
    Foto: Gert Rasmussen

Atlas

: Tidselkuglebille overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Længde: 2,5-3,6 mm. En ensfarvet rødgul bladbille, der sammen med slægtens anden art (se under Forveksling) er karakteriseret ved den meget runde og hvælvede krop.

Pronotum er næsten dobbelt så bredt som langt og ret kraftigt punkteret, især bagtil. Dækvingerne er uregelmæssigt punkterede. Punkterne er fine og danner højst antydede punktrækker.

Som andre bladbiller i underfamilien Alticinae er den i stand til at hoppe, hvilket typisk ses når billen forstyrres.

Tidselkuglebille
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ina Olsen

Forveksling

: Den største forvekslingsmulighed er Sphaeroderma rubidum, som ligner meget. Ikke desto mindre er de dog i de fleste tilfælde lette at adskille, da Tidselkuglebille lever på tidsler, mens S. rubidum lever på arter af knopurt. En meget rund og hvælvet bladbille på tidsel vil derfor næsten altid være denne art.

S. rubidum adskiller sig i øvrigt ved at være lidt rundere, som følge af et stærkere tilsmalnet pronotum. Derudover er pronotums punktur meget svagere end hos Tidselkuglebille, også bagtil.

Der er andre bladbiller der er ensfarvede rødgule, f.eks. arter af slægten Asiorestia, men de er tydeligt smallere og bør derfor ikke kunne forveksles.

Udbredelse

: Arten er fundet i alle dele af landet og er almindelig.
Tidselkuglebille - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Primært maj-oktober. Mest talrig i sommermånederne.

Tidsmæssig fordeling

af Tidselkuglebille baseret på Naturbasens observationer:
Tidselkuglebille - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Tidselkuglebille - månedlig fordeling

Biologi

: Den lever både som larve og voksen på tidsler (Carduus sp. og Cirsium sp.).

Levested

: Den er ikke kræsen i sit valg af levested og kan både findes i skov og i åbne naturtyper, så længe der er tidsler til stede.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Hansen, Victor, 1927. Danmarks Fauna 31 Biller VII. Bladbiller og Bønnebiller. G. E. C. Gads forlag, København.

De senest indberettede arter i Naturbasen: