Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Karin Abildgaard
    Foto: Karin Abildgaard
  • Fotograf: Erik O´hansen
    Foto: Erik O´hansen
  • Fotograf: Erik O´hansen
    Foto: Erik O´hansen

Kendetegn

: Flad krop forsynet med fem jævnt tilspidsede arme. Undersiden som regel lyst orange eller gullig. På undersiden af hver arm er der en dyb fure, hvor der sidder lange rækker af sugefødder. Mundåbningen sidder i midten på undersiden. Oversiden er ru, og kan have mange forskellige farver, fra mørkviolet over blå og rådbrune farver til lyst orange. Kan have et armspænd på helt op til 40 cm, men er som regel betydeligt mindre. På lavt vand er dyrene ofte kun 5-10 cm tværs over.
Almindelig Søstjerne
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Lina Knuth-Winterfeldt

Forveksling

: Kan ikke forveksles med andre danske pighuder. Slangestjerner har meget små kroppe og tynde slangelignende arme. Søsole har flere end fem arme, og kamstjernen (Astropecten irregularis) er glat på oversiden og har store plader langs armenes kanter.

Udbredelse

: Vidt udbredt fra Nordsøen og helt ind til omkring Bornholm og et stykke ind i vores større fjorde.
Almindelig Søstjerne - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Søstjerner kan ses året rundt. På visse tidspunkter kan de skylles op på land i meget store antal - det ses især langs den jyske vestkyst.

Tidsmæssig fordeling

af Almindelig Søstjerne baseret på Naturbasens observationer:
Almindelig Søstjerne - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Almindelig Søstjerne - månedlig fordeling

Biologi

: Bundlevende rovdyr og ådselæder. Er specialist i muslinger. Den spiser dem ved at trække skallerne fra hinanden med armene, hvorefter den krænger sine mave ud af munden, og stikker den i muslingen, der så bliver fordøjet inde i sin egen skal. Søstjerner har selv mange fjender, blandt andet fugle, men også krabber og søsole.

Søstjerner er gode til at regenerere. Hvis de mister en eller flere arme, vokser disse ud igen. Man kan derfor tit finde søstjerner som kun har tre eller fire normalt udseende arme, og en eller to meget små, der er ved at vokse ud. I sjældne tilfælde kan en enkelt afrevet arm også gendanne fire nye arme, så der kan blive to helt nye individer ud af det.

Levested

: Vidt udbredt bunddyr. Findes fra lavtvandslinjen og videre ned. Jo dybere man kommer ned, jo større og lysere er dyrene som regel.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Campbell & Nicholls, The Seashore and Shallow Seas of Britain and Europe, Hamlyn 1988

Køie, Kristiansen & Weitemeyer, Havets Dyr og Planter, Gads Forlag 2000

De senest indberettede arter i Naturbasen: