Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Birgit Knudsen
    Foto: Birgit Knudsen
  • Fotograf: Lina  Knuth-Winterfeldt
    Foto: Lina Knuth-Winterfeldt
  • Fotograf: Linda Kjær-Thomsen
    Foto: Linda Kjær-Thomsen

Kendetegn

: Meget tynd og langstrakt fisk, der virker meget stiv i det, fordi den er beklædt med benplader. Kan blive op til 35 cm lang, men er typisk kun op til omkring 20 cm. Munden er ganske lille og sidder i spidsen af den stærkt forlængede snude. Tangnålene (der findes i alt tre arter i danske farvande) kan adskilles fra andre nålefisk på, at de har både brystfinner og halefinner (det mangler de andre). Almindelig tangnål har desuden en meget kraftig snude, som selv på det tyndeste sted er tykkere end øjets diameter.
Almindelig Tangnål
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Lina Knuth-Winterfeldt

Forveksling

: Almindelig tangnål kan forveksles med Lille tangnål (Syngnathus rostellatus) og Stor tangnål (Syngnathus acus)da størrelsesintervallet for alle tre arter kan overlappe noget. Almindelig tangnål har væsentligt kraftigere snude end de andre to arter. Den er altid på det tyndeste sted tykkere end øjets diameter. De to andre arters snude er højst lige så tyk som øjets diameter.

Udbredelse

: Kyst- og brakvandsområder fra Nordsøen og ind gennem de indre danske farvande til Østersøen omkring Ålandsøerne.
Almindelig Tangnål - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Kan ses hele året, men befinder sig som regel på dybere vand om vinteren. De små unger kan ses i stort antal sidst på sommeren på ganske lavt vand.

Tidsmæssig fordeling

af Almindelig Tangnål baseret på Naturbasens observationer:
Almindelig Tangnål - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Almindelig Tangnål - månedlig fordeling

Biologi

: Lever i tangbæltet og ålegræsområderne langs med kysterne på lavt vand. Den kan dog findes ned til omkring 20 meters dybde. Tangnålen lever af smådyr, som den snupper med sin lille mund. Fiskene tilbringer som regel tiden svævende stort set ubevægelige i lodret stilling blandt tangen eller ålegræsset. Som sine slægtninge søhestene har den en meget usædvanlig ynglebiologi, idet hunnen lægger sine æg i en rugepose på hannens bug, hvor de så bliver udruget i løbet af omkring 4 uger. De første dage søger de også beskyttelse i rugeposen igen, hvis der er fare på færde.

Levested

: Tang- og ålegræsområder langs kysterne, fra lavt vand ned til omkring 20 meters dybde.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Køie, Kristiansen og Weitemeyer: Havets dyr og planter, Gads Forlag 2000

Muus, Nielsen, Dahlstrøm og Nyström: Havfisk og Fiskeri, Gads Forlag 1994

De senest indberettede arter i Naturbasen: