Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Kim Woelders
    Foto: Kim Woelders
  • Fotograf: Henrik Stenholt
    Foto: Henrik Stenholt
  • Fotograf: Lars Bindholt
    Foto: Lars Bindholt

Kendetegn

: Stor - op til 70 cm lang venstrevendt (det vil sige venstre side af fisken vender opad, når den ligger på bunden) fladfisk. Kroppen er næsten helt cirkelrund. Farven kan variere meget, da fisken indretter sig efter den bund, den lever på. Øjesiden - "oversiden" - er besat med store benknuder, der gør den meget ru, deraf navnet Pighvarre. Pighvarren har til gengæld ingen skæl på den side af kroppen.
Pighvarre
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Stinne Lundgård Lande

Variation

: Hunnerne bliver betydeligt større end hannerne. I sjældne tilfælde kan de blive helt op til 1 m lange, og vejer i så fald 20-25 kg.

Forveksling

: Kan muligvis forveksles med Slethvarre, (Scophthalmus rhombus), der på vore breddegrader kan blive næsten lige så stor. Den er dog mere oval i kropsformen, og mangler de store benknuder. Desuden har den skæl på begge sider af kroppen. Rører man ved den, virker den derfor glat. Heraf også navnet Slethvarre - idet "slet" er et gammelt udtryk for "glat".

Udbredelse

: Vidt udbredt i de danske farvande, men alle steder ret fåtallig. Findes fra Nordsøen og hele vejen ind gennem de indre farvande til Ålandsøerne mellem Sverige og Finland.
Pighvarre - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Da den normalt lever på forholdsvis dybt vand - dvs. 20 meter eller mere, omend den af og til kan komme ind på lavere vand, ses den typisk kun af dykkere og fiskere, eller i fiskehandlerens vindue. Helt unge fisk kan dog ses på lavt vand ved kysterne.

Tidsmæssig fordeling

af Pighvarre baseret på Naturbasens observationer:
Pighvarre - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Pighvarre - månedlig fordeling

Biologi

: Grådig rovfisk, der lever på relativt dybt vand. Den spiser især andre bundfisk, men også krebsdyr, muslinger og lignende. Den gyder typisk om foråret, og lægger et meget stort antal æg.

Levested

: Er ikke særligt kræsen i sit valg af levested. Den kan findes på både sandbund, stenbund og alle mulige varianter ind i mellem. Den er dog ikke særligt talrig nogle af stederne.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Køie, Kristiansen og Weitemeyer: Havets dyr og planter, Gads Forlag 2000

Muus, Nielsen, Dahlstrøm & Nyström: Havfisk og fiskeri, Gads Forlag 1997

De senest indberettede arter i Naturbasen: