Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Quentin Willot
    Foto: Quentin Willot
  • Fotograf: Hjalte Kjærby
    Foto: Hjalte Kjærby
  • Fotograf: Hjalte Kjærby
    Foto: Hjalte Kjærby

Kendetegn

: Røvermyren er en lille, rustbrun art, hvis arbejdere bliver 3-4 mm. Bagkroppen er noget mørkere end hoved og forkrop. Panden er også lidt mørkere end resten af hovedet. Hovedet virker ret stort og firkantet i forhold til kroppen, har to tydelige pandelister, og en svagt indadbuet bagkant. Næsten hele kroppen bærer ret lange, lyse hår. Antennerne har 11 led. Rygtorne er meget korte, men kraftige. Kindbakkerne er utandede.

Dronningen bliver en lille smule større end arbejderen, 3,5-5 mm, men ligner ellers meget. Den vingede form er meget sjælden, og ikke kendt fra Skandinavien.

Hannen minder om en Barkmyrehan, men er mindre (4-4,5 mm) og ikke nær så behåret.

Røvermyre
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Hjalte Kjærby

Forveksling

: Kan især minde om slægterne Leptothorax og Temnothorax, men ved nærmere eftersyn afsløres den af det kraftige hoved med de to tydelige pandelister.

Udbredelse

: En sjælden art i Danmark, selvom den nok er en smule overset. Den er kendt fra Nordsjælland samt flere steder i Jylland, blandt andet Hammer Bakker og Øksedal.
Røvermyre - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Arten ses oftest i sommermånederne, hvor de tager på plyndringstogter.

Tidsmæssig fordeling

af Røvermyre baseret på Naturbasens observationer:
Røvermyre - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Røvermyre - månedlig fordeling

Biologi

: På trods af sin lille størrelse har Røvermyren en voldsom og meget spændende levevis:

Dronningen grundlægger ikke selv samfund, men er en såkaldt socialparasit. Når en nybefrugtet dronning skal starte en koloni, trænger hun ind i et bo af Barkmyre (Leptothorax acervorum), eller en nærtbeslægtet art. Her udskiller hun et stof, der forvirrer arbejderne og får dem til at angribe hinanden. Herefter slår hun alle de voksne individer i kolonien ihjel. Det er her Røvermyrens store hoved og kraftige kindbakker kommer til nytte, da hun kan uskadeliggøre Barkmyrearbejderne ved at bide deres ben og antenner af. De kraftige pandelister gør, at hun kan trække sine egne antenner ind og sikre dem mod lignende angreb fra Barkmyre. Hvis hun har angrebet et meget stort Barkmyrebo, risikerer hun dog selv at blive overmandet og slået ihjel.

Når alle voksne Barkmyrer er blevet udryddet, kan Røvermyredronningen overtage Barkmyrenes yngel og bruge dem som slaver til at opfostre sit eget afkom. De nye Røvermyrearbejdere begynder herefter at opsøge nye bo af Barkmyre. Når et Barkmyrebo findes arrangeres en plyndringstogt, hvor en gruppe Røvermyrer trænger ind i boet, dræber de voksne dyr, og stjæler store larver og pupper, der kan blive til nye slaver. Dette er nødvendigt, da yngelpleje, fouragering og endda fødeindtag alt sammen sker gennem Barkmyre-slaverne. Plyndringstogterne er altså Røvermyrearbejdernes eneste funktion!

Selv de pupper der ville blive til nye Barkmyredronninger, kidnappes og gøres til slaver. Ofte findes der i et Røvermyrebo et stort antal slaver, op til flere hundrede, mens der sjældent er flere end 50 Røvermyrer. Det er observeret, at nogle arbejdere af Røvermyre har fuldt udviklede ovarier og er i stand til at reproducere præcis som dronningen.

Levested

: Arten findes samme steder som sin vært, nemlig under løs bark i skov og krat. Længere sydpå er den også fundet under sten.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Nationalnyckeln. Steklar: Myror - getingar.

AntWiki www.antwiki.org...Harpagoxenus_sublaevis

De senest indberettede arter i Naturbasen: