Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Linda Kjær-Thomsen
    Foto: Linda Kjær-Thomsen
  • Fotograf: Rune Larsen
    Foto: Rune Larsen

 Figur

  • Figur 1
    Figur 1. A. På følehornet er skaftet tydeligt bøjet, ganske tæt på basis, i en næsten vinkelret bue, men ikke med nogen skarp vinkel. B. Epinotums torne er lange og lige. C. Oversiden på første stilkled er med en vinkelret let afrundet spids.

Kendetegn

: Kendetegn: Den er lidt mindre end de lidt større medlemmer af denne slægt, som f.eks. Almindelig Stikmyre. Strukturen er meget tydelig med overvejende længdefurer. Pandelisterne er paralelle. På følehornet er det korte skaft tydeligt bøjet, ganske tæt på basis, i en næsten vinkelret bue, men ikke med nogen skarp vinkel (se Figur 1). Følehornskøllen er meget veludviklet. Oversiden på første stilkled er med en vinkelret let afrundet spids. Epinotums torne er lange og lige. Farven er lys til mellemmørk gulbrun med noget mørkere bagkrop. Længde 3,0-4,3 mm.
Sandstikmyre
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Hjalte Kjærby

Variation

: Der er talrige beskrivelser i litteraturen af individer med forskellige atypiske anatomiske variationer/mutationer. F.eks. er der i Polen fundet et individ med kun 8 led på følehornskøllen.

Forveksling

: De ca. 10 danske arter i slægten Myrmica kan være svære at skelne fra hinanden, idet forskellene kan være meget små, men også fordi arterne varierer en del i udseende. For sikker artsbestemmelse skal der bruges lup, helst en stereolup med 30X forstørrelse og en bestemmelsesnøgle (se under litteraturen).

Udbredelse

: Arten forekommer spredt i hele landet.
Sandstikmyre - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Arten ses i sommerhalvåret.

Tidsmæssig fordeling

af Sandstikmyre baseret på Naturbasens observationer:
Sandstikmyre - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Sandstikmyre - månedlig fordeling

Biologi

: Den ses ofte enkeltvis gående på jagt efter levende småinsekter, men tager også en del døde insekter, som den finder omkring reden. Forskellige blomster eftersøges for nektar og for bladlus. Det er en forsigtig og lidt langsom myre. Ved forstyrrelser af reden forsøger den straks at gemme sig eller spille død.

Reden anlægges som jordrede, men kan også anlægges under lidt mos, under rødder eller ved en lille græstue. Der er sjældent nogen overbygning på reden.

Levested

: Man træffer den i kystnære områder, klitter, overdrev, grusgrave eller på de jyske heder. Jorden skal være meget sandet og vegetationen meget sparsom, ofte med spredt bevoksning af f.eks. Sandskæg, Høgeurt eller Hedelyng. Den foretrækker meget tørre og varme lokaliteter. Lever på samme lokaliteter som Hedemyre, Græstørvmyre og Myrmica sabuleti.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Myrer, Danmarks fauna 49, Sv. G. Larsson, 1943

(Kan hentes på internet: archive.org...danmarksfaunaill49dans.pdf )

Danske myrer. Natur og Museum. Torben Frode Jensen og Christian Skøtt. 1980.

The Formicidae, Fauna Entomologica Scandinavica, C. A. Collingwood, 1979

(Kan hentes fra internet på: archive.org...ants_06175.pdf)

Die Amiesen Mittel- und Nordeuropas. Berhard Seifert. 2007

Steklar: Myror getingar. Hymenoptera: Formicidae Vespidae. Nationalnyckeln. 2012

Myrer i Danmark. Natur og Museum. Mogens Gissel Nielsen og Rune Larsen. 2012

An unusual worker morph of Myrmica rugulosa Nyl. W. CZECHOWSKI1, A. RADCHENKO, P. ŚLIPIŃSKI. Laboratory of Social and Myrmecophilous Insects, Museum and Institute of Zoology, Polish Academy of Sciences, Wilcza 64, 00-679 Warsaw, Poland.

De senest indberettede arter i Naturbasen: