Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Tanja Rahbek, naturcenter Tønnisgaard
    Foto: Tanja Rahbek, naturcenter Tønnisgaard
  • Fotograf: Henrik Carl
    Foto: Henrik Carl
  • Fotograf: Tanja Rahbek, naturcenter Tønnisgaard
    Foto: Tanja Rahbek, naturcenter Tønnisgaard

Atlas

: Læderskildpadde overvåges i Atlasprojektet Danmarks Padder og Krybdyr

Kendetegn

: Læderskildpadde er meget stor og har i voksen stand normalt en skjoldlængde på 125-175 cm (stokmål) og en kropsvægt på omkring 300-600 kg. Men den kan i sjældne tilfælde opnå en skjoldlængde på op til 252 cm. En rekordstørrelse på 291 cm skulle være målt, men den er ikke dokumenteret. Når det gælder kropsvægten, ligger rekorden på 916 kg. Arten er således klart verdens største skildpaddeart, både hvad angår længde og vægt. Blandt krybdyr overgås vægten kun af de absolut største krokodiller, der undtagelsesvis kan veje lidt mere end 1000 kg.

Set fra oven er skjoldet langstrakt, lyreformetskjold og spidser til mod bagenden. Særegent er, at skjoldet ikke er dækket af hårde hornplader, men af en tyk læderagtig hud med meget små indkapslede osteodermer eller benplader. Den føles nærmest som vulkaniseret gummi. På langs af rygskjoldet ses syv iøjnefaldende køle, mens bugskjoldet har seks svage længdekøle.

I modsætning til de Egentlige Havskildpadder er Læderskildpaddens hoved glat og ikke dækket af plader af skæl. Kæbepartiet er forsynet med en ganske svag muskulatur, hvorfor arten i modsætning til de fleste andre skildpadder ikke har et kraftfuldt bid. Derimod er hornkæberne forsynet med skarpe kanter, som sætter dem i stand til at bide bløde byttedyr over. Mundhulen og svælget er foroven og forneden beklædt med bevægelige, bagudrettede og spidse papiller af horn, som forhindrer gopler i at undslippe, når de nedsvælges.

Læderskildpadder har længere forluffer, dvs. forben, i forhold til skjoldlængden end de Egentlige Havskildpadder, idet spændvidden af de to luffer ved store individer kan være 270 cm. Begge par luffer eller ben mangler kløer.

Skjold, hoved og lemmer har normalt en blåsort grundfarve, men den kan også være helt sort eller brun. I reglen er der hvidlige, lyseblå eller gullige pletter.

Læderskildpadde
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Tanja Rahbek, naturcenter Tønnisgaard

Variation

: Hannens hale er omkring dobbelt så lang som hunnen, og både hannens hale og kloakåbning rager ud over rygskjoldets bagkant, hvilket ikke er tilfældet med hunnens lille hale. Hannens bugskjold er som regel konkavt, hvorimod hunnens er plant. Endelig har hannen et smallere rygskjold, og det spidser også mere til mod bagenden. Hunner har normalt en lyserød eller rosa plet på hovedets overside, og den mangler hannerne.

De nyudklækkede unger har normalt en skjoldlængde på 55-65 mm. De vokser hurtigere end de Egentlige Havskildpadders unger, og efter omkring fire år har de opnået en skjoldlængde af ca. 100 cm. Disse indtil 100 cm store individer opholder sig udelukkende i de tropiske have, og de læderskildpadder, vi kan se i europæiske farvande inkl. Middelhavet, er over 100 cm. Hunner bliver kønsmodne i en alder af 6-15 år og ved en skjoldlængde på 130-180 cm. Kønsmodne hanner har nogenlunde samme størrelse som kønsmodne, men de er svære at studere, da de aldrig forlader vand frivilligt.

Forveksling

: Læderskildpaddens skjold er dækket af en læderagtig hud, og dens hoveds hud er også relativt glat og er ikke dækket af plader af skæl. Den kan derfor ikke forveksles med en Egentlig Havskildpadde (i Danmark kendes Uægte Karette og Kemps Ridley), som har et hårdt skjold dækket af hornplader, og hvis hoved er dækket af plader af skæl.

Udbredelse

: Arten yngler specielt i troperne nogenlunde mellem 25 grader N og 25 grader S bredde, specielt i oceanerne Atlanterhavet, Stillehavet og det Indiske Ocean. Men mod syd er der ynglestrande helt ned til det østlige Sydafrika og Queensland i det østlige Australien. Længst nordpå yngler læderskildpadder i det sydøstlige USA, primært ved Cape Canaveral, Florida. I det vestlige Afrika ligger den nordligste ynglestrand i Mauretanien. Tilbage i 1800-tallet forekom få og isolerede æglægninger med ynglesucces på den nordvestafrikanske middelhavskyst.

Skønt læderskildpadder er begrænset til at lægge æg i varme områder relativt tæt på ækvator, har de slet ikke samme begrænsning i deres valg af have til fouragering. Således kan vi i grove træk finde læderskildpadder fra ca. 71 grader N til ca. 47 grader S. De er relativt almindelige i Middelhavet, og i Nordatlanten forekommer de regelmæssigt op til det østlige Canada og i hele Vesteuropa såsom de Britiske Øer, undertiden op til Island og Norge. Først når de opnår en skjoldlængde af 100 cm, forlader de de tropiske have for at fouragere.

Læderskildpadder foretager de længste vandringer mellem yngleområder og fourageringsområder blandt krybdyr, men de kan også være korte. Kortere ture kan dreje sig om at forfølge flokke af gopler. I Florida kan læderskildpadder svømme blot ca. 215 km væk fra æglægningsstrandene, og det er 2-60 km fra kysterne. Men på den anden side er det ikke usædvanligt, at hunner bevæger sig 5.000 km væk. To hunner, der var blevet mærket hhv. på en strand i Florida og på en strand i Natal, Sydafrika, begav sig ud på en 7.000 km lang rejse efter æglægningen. Derudover er der mange tilfælde, hvor hunner har svømmet afstande mellem disse ekstremer. Ovenstående afstande skal reelt ganges med to, fordi hunnerne svømmer tilbage til deres faste strande, når de efterfølgende skal lægge æg. Læderskildpadder svømmer vedvarende og ofte langt, når hunnerne ikke koncentrerer sig om æglægning. De svømmer i gennemsnit mellem 1.500 og 3.000 km om måneden eller 50-100 km om dagen. F.eks. tilbagelagde en sydafrikansk hun 19.000 km på otte måneder. De er tilbøjelige til at følge de store havstrømme, varme som kolde (i modsætning til de Egentlige Havskildpadder, der kun følger de varme).

Det er meget mere almindeligt at se læderskildpadder end Egentlige Havskildpadder i de europæiske dele af Atlanterhavet, deriblandt ved de Britiske Øer, hvor de konstateres hyppigt gennem et godt indrapporteringssystem: Mellem 1983 og 2003 blev der gjort 516 observationer af læderskildpadder, selv om der givetvis var mange gengangere. Langs Frankrigs atlanterhavskyster blev der gjort 1366 iagttagelser fra 1979 til 2003. Det er ikke blot vildfarne individer, der optræder her. I Middelhavet (især den vestlige halvdel) registreres også mange læderskildpadder, men færre end i Atlanterhavet. Det er muligt, at individer i Nordsøen senere finder tilbage til troperne for at yngle.

De læderskildpadder, der optræder i de europæiske farvande, stammer overvejende fra ynglekolonierne i det nordlige Sydamerika, især Fransk Guyana og Surinam.

Læderskildpadde - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: I Vesteuropa træffes læderskildpadder overvejende fra august til december, og det er netop også i de fem måneder, de fem danske fund er gjort. Men reelt kan de i vores områder findes året rundt.

Tidsmæssig fordeling

af Læderskildpadde baseret på Naturbasens observationer:
Læderskildpadde - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Læderskildpadde - månedlig fordeling

Biologi

: Læderskildpadder er aktive døgnet rundt og svømmer kontinuerligt dag og nat. De har ingen egentlige/deciderede sove- eller hvileperioder. Om dagen dykker de dog dybere og i længere tid end om natten, ligesom nedstigningerne og opstigninger er hurtigere om dagen.

De dykker meget og kan dykke særdeles dybt: Den maksimale kendte dybde er 1230 meter. Men de fleste dyk er under 200 meter. De varer normalt 5-20 minutter, men kan strække sig over næsten en time. Læderskildpadden er en kraftfuld svømmer, og den svømmer vha. synkroniseret fremdrift af forlemmerne, uanset om det foregår langsomt eller hurtigt. Den svømmer normalt med en fart på 2-10 km/t ved konstant bevægelse døgnet rundt. Men mindst 18 km/t er målt og angiveligt op til 35 km/t.

Selv om krybdyr betragtes som vekselvarme, er læderskildpadden ensvarm i et omfang, der ikke kendes fra noget andet krybdyr, da den er i stand til at hæve sin kropstemperatur med 18 grader ud fra stofskifteprocesser og muskelaktivitet. Kropsvæv, knogler og læderhud indeholder store mængder tran, og det tykke fedtlag har en isolerende virkning. Hjerte-kar-systemet er med særligt udviklede vener og arterier i lufferne tilpasset kolde forhold. Læderskildpadder er ikke tilbøjelige til at sole sig i vandoverfladen om dagen.

Læderskildpadder er gennem hele livet kødædere, og føden består langt overvejende af gopler som vandmænd, brandmænd og den for mennesker meget giftige Portugisisk Orlogsmand samt salper. Læderskildpadder følger tit enorme flokke af gopler i de store havstrømme, hvor de er en lettilgængelig ressource. Fisk, blæksprutter, andre bløddyr, sækdyr og krebsdyr indgår også som en mindre del af føden.

Den store forkærlighed for næringsfattige og geleholdige gopler medfører desværre også, at de forveksler plasticposer med gopler. Den forurening tager ofte livet af læderskildpadder.

Levested

: Læderskildpadden er i alle stadier udpræget pelagisk (mere pelagisk end nogen anden skildpadde) og svømmer i de frie vandmasser, men kan til tider svømme i kystzoner og i lavt vand i bugter og i flodmundinger for at fouragere. Den deler æglægningsstrande med de fleste andre havskildpadder.

Arten er kun set seks gange i Danmark. Første fund var på Sjællands Odde ved juletid i 1948. Andet fund var i havet ved Nymindegab i september 1965, hvor et dyr gik i et fiskenet. Tredje fund var i 1979, hvor en læderskildpadde gik i et bundgarn i Sejerøbugten. Fjerde fund blev gjort af en fisker ved Dybbøl i december 1997. Det femte er fra august 2015, hvor et dødt eksemplar strandede ved Påø Strand på Langeland. Endelig er det sjette fund fra november 2020, hvor en voksen og velbevaret læderskildpadde skyllede op på land ved Ballum. Desværre var også dette eksemplar dødt.

I Sverige blev der fundet en død, hovedløs læderskildpadde umiddelbart nord for Landskrona (dvs. Øresund, 15 km fra Sjælland) den 7. februar 2011; den har med stor sandsynlighed svømmet gennem dansk farvand. I 1989 fandt man et dødt individ nord for den svenske by Grebbestad i det nordlige Skagerrak.

Litteratur brugt til denne beskrivelse
Bringsøe, H. (2004): Kan slanger og skildpadder være både vekselvarme og ensvarme? Nord. Herp. Foren. 47: 58-59.

Ernst, C.H. & Lovich, J.E. (2009): Turtles of the United States and Canada. John Hopkins Univ. Press, Baltimore. xii 827 pp.

Fog, K., Schmedes, A. & Rosenørn de Lasson, D. (1997): Nordens padder og krybdyr. G.E.C. Gad, København. 365 pp.

Frair, W., Ackman, R.G. & Mrosovsky, N. (1972): Body Temperature of Dermochelys coriacea: Warm Turtle from Cold Water. Science 177(4051): 791-793.

Frazier, J., Gramentz, D. & Fritz, U. (2005): Dermochelys Blainville, 1816 - Lederschildkröten. Dermochelys coriacea (Vandellius, 1761) - Lederschildkröte. In: Fritz, U. (Hrsg.): Handbuch der Reptilien und Amphibien Europas, Band 3/IIIB Schildkröten (Testudines) II. AULA-Verlag, Wiebelsheim: 249-328.

Kjærgaard, J. (1997): Skildpadder i Danmark. Naturens Verden (10): 361-375.

Schiøtz, A. (1972): Havskildpadder i danske farvande. Naturens Verden (5): 196-200.

Turtle Expert Working Group (2007): An Assessment of the Leatherback Turtle Population in the Atlantic Ocean. NOAA Technical Memorandum NMFS-SEFSC-555. 166 pp.

De senest indberettede arter i Naturbasen: