Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jesper Lund
    Foto: Jesper Lund
  • Fotograf: Frank Overgaard Nielsen
    Foto: Frank Overgaard Nielsen
  • Fotograf: Frank Overgaard Nielsen
    Foto: Frank Overgaard Nielsen

Svær at bestemme!

Lys sabeltræhveps er mere almindelig: hunnerne har lyse coxa på bagben og de hvide kanter på forkrop har spidse tænder med blankt imellem. Desuden findes mange sorte sabelhvepse, de har dog hvepsetalje. Xiphydria-træhvepsene er farvede på siden af bagkroppen.

Kendetegn

: Sabeltræhveps er en slank træhveps med en cylinderformet krop uden hvepsetalje. Farven er matsort og dyret har lyse tegninger på siden af baghovedet (ligner et komma hos hannen) og lys på siden af forkroppens forreste del bestående af spidse tænder med rynket overflade imellem. Hunnens læggebrod er betydeligt længere end andre træhvepses brod - i nogle tilfælde næsten ligeså lang som hvepsen selv - hvilket får dem til at minde om de mange sorte sabelhvepse der besøger de samme døde træer. Hunnen er typisk 35mm lang (uden brod), og hannen er omtrent 10mm kortere. Benene på hunnen er gulrøde men med coxa sorte (i det mindste på oversiden). Hannen har brune ringe på sine tibia, og bagfodsled 2 og ud er ensfarvede rødlige. Æggene er lyse og ca 1mm aflange. Den op til 25mm lange larve er cylinderformet og en smule flad.
Sabeltræhveps
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Frank Overgaard Nielsen

Variation

: Kropslængden kan variere en del.

Forveksling

: Arten prøver, som nævnt, at blende ind med de sorte sabelhvepse, men afsløres dog nemt ved ikke at have hvepsetalje.

Den helt store forveksling som gør at arten er svær at bestemme fra naturfotos findes med Lys sabeltræhveps, X. pallicoxae, som blev beskrevet i 2015. Det viste sig at alle eksemplarer i Englands Museum var X. pallicoxae. Adskillelse: Forkroppens hvide kant består for begge arter og begge køn af tydelige og spidse tænder, men forskellen er strukturen mellem tænderne - spectrum er rynket og pallicoxae er glat. Hanner: Bagfødder (Tarsus): spectrums første led ender i et bredere stykke med rødt end pallicoxae, og spectrums stykke med rødt har samme røde farve på de resterende fodled. X. pallicoxae har næste fodled med et meget bredt sort bånd. Baghovedplet: spectrums plet er kommaformet og strækker sig længere om i baghovedet end pallicoxaes mere ovale plet. Hunner. Benenes inderste led (coxa): pallicoxae har altid orangelyse coxa hvorimod spectrum har sorte coxa, dog i mange tilfælde kun sorte på oversiden, hvilket gør at man ikke bare kan vende dyre om for at tjekke farven.

Der findes desuden andre mørke træhvepse som fx fra slægten Xiphydria (Kamelhvepse), men disse er enten hvide eller røde på siden af bagkroppen og hunnen har ikke den lange læggebrod. Blå træhveps (Sirex juvencus) er helt mørk på kroppen, har en lille læggebrod og har de første dele af antennerne lyse.

Udbredelse

: Europa, Nordafrika, Sibirien, Tyrkiet, Japan og Nordamerika
Sabeltræhveps - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Imago: Slut juni til start juli

Tidsmæssig fordeling

af Sabeltræhveps baseret på Naturbasens observationer:
Sabeltræhveps - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Sabeltræhveps - månedlig fordeling

Biologi

: Sabeltræhveps foretrækker primært skadede stammer af gran og i mindre grad af skovfyr og andre mere eksotiske typer af fyr, gran og ædelgran, til at lægge sine larver i. Parringen foregår tit om formiddagen, hvorfor man derfor i dette tidsrum kan finde søgende hanner på stammerne. Æglægningen sker derimod oftest om eftermiddagen eller i skumringen. Hunnen, som i løbet af sin levetid kan lægge op mod 100 æg, borer æggene et par centimeter ind i vedet ved hjælp af sin læggebrod, ofte lige ved siden af hinanden. Det ser ud til at i modsætning til de fleste andre træhvepse, bærer Sabeltræhveps ikke rundt på en svamp den kan sprøjte ind i træet, som mørner træet på den måde træhvepselarven skal bruge. I stedet er Sabeltræhvepsen afhængig af at finde stammer som allerede er svampeinficeret fra andre træhvepse. Larverne er i vedet 2 år eller mere og kan efterlade sig op til en meter lange larvegangene gennem flere dybder i træet. Larvetætheden er nogen stedet set op mod 60 larver per meter stamme. Forpupningen sker i flere centimeters dybde i slutningen af larvegangen.

Levested

: Sabeltræhveps foretrækker primært skadede stammer af gran og i mindre grad af skovfyr og andre mere eksotiske typer af fyr, gran og ædelgran, til at lægge sine larver i. Man kan være heldig at møde den i det meste af landet.
Litteratur brugt til denne beskrivelse

De senest indberettede arter i Naturbasen: