Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Dan Hua Wang
    Foto: Dan Hua Wang
  • Fotograf: Freddy have  Petersen
    Foto: Freddy have Petersen
  • Fotograf: Hanne  bjørnhart
    Foto: Hanne bjørnhart

Atlas

: Læge-Jernurt overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Den er flerårig og bliver indtil 70 cm. høj og har en firkantet, ru stængel og ret uregelmæssigt fjerfligede, modsat stillede blade.

Blomsterstanden udgøres af endestillede aks af små, uregelmæssige lyst blålilla 5-talsblomster, der er lidt tolæbede.

Delfrugterne er længdestribede og 1-2 mm. lange.

Læge-Jernurt
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Brian Willum Petersen

Forveksling

: Læge-Jernurt er let at kende på de fjerfligede blade og blomsterstandens aks af små blålilla blomster. Kæmpe-Jernurt ligner ikke, og har hele, takkede blade.

Udbredelse

: En sjælden kulturflygtning og kulturrelikt, der næppe er i stand til at sprede sig i naturen, og er en sydlig art. Men det ændres måske med temperaturstigningerne.
Læge-Jernurt - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer ultimo juni-ind i september.

Tidsmæssig fordeling

af Læge-Jernurt baseret på Naturbasens observationer:
Læge-Jernurt - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Læge-Jernurt - månedlig fordeling

Biologi

: En flerårig urt med insektbestøvning af blomsterne og formentlig vindslyngspredning af frugterne.

Etymologi

Verbena har været anvendt om blade eller kviste af myrte, lauerbær og andre i forbindelse med anvendelse til ceremonier i det gamle Rom. Grundbetydningen er noget med "at bøje". Officinalis: anvendelig som lægeurt.

Den danske betydning af Jernurt relaterer sig formentlig til tysk indlån som så meget andet af den slags. Den har været anset for at have mange gode egenskaber, bl.a. sårhelende relaterende sig til tysk "Eisenkraut" som er god til at hele sår bibragt af Eisenwaffen - jernvåben.

Det er en sydlig art og en gammel lægeplante, der har haft mangfoldige anvendelser. Den bruges stadig i te, men giver let ret bitter smag i større mængder.

Levested

: Gamle haver, gårdspladser, hvor der ikke sprøjtes, ruderater.

Den dyrkes formentlig stadigvæk enkelte steder.

Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

De senest indberettede arter i Naturbasen: