Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jonas Lutz
    Foto: Jonas Lutz
  • Fotograf: Erland Nielsen
    Foto: Erland Nielsen
  • Fotograf: Ole Martin
    Foto: Ole Martin

Svær at bestemme!

Hunnerne minder utroligt meget om den meget sjældne Sort kæmpesabelhveps. Stor sabelhveps er lidt mindre og både hanner og hunner har altid tværgående hvide tegninger på det meste af bagkroppen. Lys sabelhveps har hvidt på antennerne.

Kendetegn

: Rhyssa persuasoria, som betyder noget i retning af "overbevisende indbrudstyv", har på dansk fået navnet Stor sabelhveps eller bare Sabelhveps. Arten hører til blandt de største snyltehvepse i Danmark. Den op til 4cm lange flotte sorte slanke snyltehveps med rødlige ben og mange hvide pletter, kendes relativt nemt fra andre snyltehvepse. Bagkroppens pletter er tværgående og hunnens læggebrod er en smule længere en kroppen, hvilket giver dyret en imponerende samlet størrelse - et møde man husker.
Stor Sabelhveps
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jonas Lutz

Variation

: Både de hvide pletter og selve længden på hvepsene kan variere i størrelse. Sidstnævnte skyldes, at størrelsen på værtsdyrene er forskellige.

Forveksling

: De helt store forvekslinger skal findes med de to meget sjældne snyltehvepse Sort kæmpesabelhveps, Megarhyssa rixator, og Lys sabelhveps, Rhyssa amoena. Stor sabelhveps har to rækker, oftest tværgående, hvide pletter på det meste af bagkroppen, hvorimod Sort kæmpesabelhveps stort set kun har én række længdegående og desuden er meget større. Ryssa amoena er nært beslægtet med Stor sabelhveps og har næsten nøjagtig samme tegninger www.biolib.cz... Den adskilles dog ved at de midterste antenneled er hvide.

Den utrænede kratlusker kan også forveksle Stor sabelhveps med nogle af de store sorte sabelhvepse fra fx slægterne Dolichomitus ( www.fugleognatur.dk/artintro... ) eller Ephialtes. De hvide bånd på den ellers sorte Coleocentrus excitator ( www.fugleognatur.dk/artintro... ) har også forvirret nogle.

Udbredelse

: Hvepsen er ifølge Taxapad kendt i store dele af Europa, Nordamerika, Asien, Rusland, Nordafrika og Australien.
Stor Sabelhveps - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Stor Sabelhveps træffes bedst fra maj til oktober, med et højdepunkt i juni ifølge Fugleognaturs observationer.

Tidsmæssig fordeling

af Stor Sabelhveps baseret på Naturbasens observationer:
Stor Sabelhveps - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Stor Sabelhveps - månedlig fordeling

Biologi

: Om foråret er hannerne de første, der klækkes. Deres eneste opgave er at finde de hunner, der klækkes lidt senere på året. Når hunnerne er blevet befrugtet, er de klar til at lægge æg. Det er på dette tidspunkt, man kan se de flotte snyltehvepse kravle søgende rundt på især døde eller sårede træstammer af fyr og gran. Man mener, at det de kan sanse er duften af de svampe, der angriber træet omkring værtslarverne - som typisk er larver af arten Kæmpetræhveps (Urocerus gigas www.fugleognatur.dk/artintro... ). Når Kæmpetræhvepsehunnen lægger æg i træernes stammer, indfører hun nemlig en svamp sammen med ægget, som skal udføre forarbejdet med at nedbryde træet, så det bliver egnet for træhvepselarven. Tidligere mente man at sabelhvepsene lokaliserede værtslarverne ud fra vibrationer fremkaldt af deres gnaveaktivitet - men man fandt ud af at sabelhvepsens æg lægges i det friske træsmuld lige bag ved træhvepselarverne.

Når sabelhvepsehunnen har lokaliseret en stakkels træhvepselarve, borer den sin lange tynde læggebrod ind i træet, indtil den når frem til træhvepselarvens gang. Derefter lægger sabelhvepsehunnen sit æg. Det kan tage flere timer at få læggebrodden langt nok ind. I den periode er hunnen uhyre sårbar over for fx fugle. Når sabelhvepselarven kommer frem af ægget, opsøger den træhvepselarven, lammer den og fortærer den stille og roligt udefra. Larven overvintrer i træet, forpupper sig i foråret og kommer ud som fuld færdig voksen.

Man har også set eksempler på, at Stor Sabelhveps har snyltet på larver af træbukke (Cerambycidae).

Levested

: Arten kan træffes i hele Danmark og findes typisk i nåleskove og blandingsskove. Kig efter den i lysninger eller ved stier i nåleskov - gerne hvor nåletræ er opstakket i en solrig lysning.
Litteratur brugt til denne beskrivelse

De senest indberettede arter i Naturbasen: