Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jørn Skeldahl
    Foto: Jørn Skeldahl
  • Fotograf: Ole Agerbæk Sørensen
    Foto: Ole Agerbæk Sørensen
  • Fotograf: Jonas Hansen Tchikai
    Foto: Jonas Hansen Tchikai

Atlas

: Vibefedt overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Almindelig Vibefedt har et roset af ovale 3-8 cm. lange blade, som er lysegrønne og med fedtglinsende overflade, der har en stor tæthed af slim- hhv. enzymudskillende stilkede kirtler eller kirtelhår. Bladene er med mere eller mindre indrullet rand.

Fra bladrosetten udgår 1 eller flere indtil 20 cm. høje blomsterskafter med en enkelt nikkende violetblå blomst. Blomsten har 2-læbet, uregelmæssig krone, nærmest af læbeblomsttypen, med spids bagudrettet spore og hvide hår i svælget.

Vibefedt
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Poul Evald Hansen

Variation

: Når planten står dårligt, kan den udelade blomstring, men er stadig let at kende på bladene.

Forveksling

: Almindelig Vibefedt ligner ikke andre planter i den danske flora. I det øvrige Skandinavien har de et par andre arter: Fjeld-Vibefedt - som findes i fjeldegne og også på Gotland - og Dværg-Vibefedt, som findes i fjeldegne. Ingen af dem ligner Almindelig Vibefedt, når de er i blomst.

Udbredelse

: Den er efterhånden sjælden i Danmark, vel hyppigst i det nordlige Østjylland og i Vestjylland.
Vibefedt - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer ultimo maj-medio august, hvor de blå blomster springer i øjnene. Det volder ingen vanskeligheder at genkende plantens blade uden for vækstsæsonen.

Tidsmæssig fordeling

af Vibefedt baseret på Naturbasens observationer:
Vibefedt - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Vibefedt - månedlig fordeling

Biologi

: Vibefedt bestøves af insekter, men disse tilbydes ikke honning, men en sukkerfri slim i sporen, som også smager insekterne. Der findes ikke honning i blomsterne. Frugten er en kapsel, der indeholder mange bittesmå frø, som spredes med vinden.

Om efteråret dannes der i bladrosettens midte en vinterknop med små og tykke, skælformede blade. Denne vinterknop fortsætter plantens vækst næste forår, hvor der dannes en forårsroset, hvis vækst afsluttes med blomstring. Under og efter blomstringen udvikler der sig en ny bladroset i hjørnet af forårsrosettens øverste blad, og denne høstroset fortsætter plantens vækst til ud på efteråret, høstrosetten danner til sidst vinterknop.

Vibefedt hører til den ret lille gruppe planter i den danske flora, som supplerer den sædvanlige ernæring med animalsk ernæring, som fortrinsvis er insekter, der fanges på de bladene, hvis overflade er stærkt klæbrig af sekreter, der udskilles af talrige stilkede slimkirtler på bladene. Insekter der fanges i slimen på bladene, indhylles efterhånden helt i slim, hvorved deres trakeer (åndingskanaler) tilstoppes og de kvæles. Når dyrene er døde, opløses de af fordøjelsesenzymer udskilt af andre, ustilkede, kirtler på bladene, hvorefter planten kan optage indholdsstofferne. (Hos Soldug, der har ret lignende levevis, findes der kun en type kirtler, der både udskiller slim og fordøjelsesenzymer).

Antallet af kirtler/kirtelhår skal være meget stort. Ifølge omtalen af arten på Den Virtuella Flora skal der være helt op til 25.000 kirtelhår pr. cm2. linnaeus.nrm.se...pingvul

Den animalske ernæring spiller en forholdsvis stor rolle hos Almindelig Vibefedt, der kun har et relativt svagt udviklet rodsystem.

Fordøjelsesenzymerne fra bladene kan også få mælk til at løbe sammen, og har i områder i Norge, hvor planten er almindelig, været brugt til fremstilling af surmælk.

Etymologi:

Slægtsnavnet Pinguicula er latinsk diminutiv af pinguis, der betyder "fed", "fedtglinsende" (altså: "den lille fede", "den lille fedtglinsende") og hentyder til bladenes fedtede slimlag. Det danske "Vibefedt" kan forklares ved, at arten vokser på enge, hvor Viben ruger, og måske også til, at den begynder at udfolde sine bladrosetter tidligt om foråret, når Viben kommer. "vulgaris" er "almindelig", hvad arten slet ikke mere er i Danmark. Det giver vel mest mening, hvis der er andre, sjældnere arter sat smmenligne med; men her er Gotland det nærmeste sted.

Levested

: I Danmark findes Almindelig Vibefedt mest på kalkholdige enge med lav vegetation. Den kan undertiden også findes i toppen af mere eller mindre formuldede startuer, blot voksestedet er soleksponeret. - Planten kan dog også godt vokse på lokaliter med lav pH, som f.eks. i hedemoser o.l. og undertiden på lidt fugtige skråninger også i hedeegne.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

Dansk Flora Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg (redaktion) ISBN: 87-02-03032-2



Skytte-Christiansen: Danmarks Vilde Planter 1956 ff.

De senest indberettede arter i Naturbasen: