Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Frank Overgaard Nielsen
    Foto: Frank Overgaard Nielsen
  • Fotograf: Ole Bidstrup
    Foto: Ole Bidstrup
  • Fotograf: Ole Bidstrup
    Foto: Ole Bidstrup

Kendetegn

: Vingefang: 41-54 mm (han). Vingefang: 53-61 mm (hun). Forekommer i to hovedformer: den spættede form (den normale) med hvid grundfarve og vingerne med sorte stænk, tværlinier, midtpletter og ribbestreger og så den helt sorte form (den melanistiske).

Den sorte form blev først kendt i midten af 1800-tallet i industriområder (først i England, senere også i andre egne af Europa), hvor den har en klar fordel på røgsværtede træer og huse. Nu er den sorte form vidt udbredt og ofte meget talrigere end den spættede. Dette fænomen, industri-melanisme, er siden påvist hos mange andre natsværmere. Teorien går ud på, at forureningen har dræbt lavbevoksninger på træstammer, således at de spættet tegnede eksemplarer nu trådte tydeligere frem, og derfor var dårligere beskyttet mod efterstræbelse end de sorte eksemplarer fremkommet ved mutation.

Birkemåler
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Asbjørn Hillestoft

Forveksling

: Den spættede form kan uden tvivl forveksles med flere af de lyse målere.

Udbredelse

: Arten er meget almindelig i hele landet. Optræder af og til talrigt.

Udbredelse i øvrigt fra Japan gennem Korea og Centralasien til Rusland og det vestligste Europa og fra det nordlige Mellemskandinavien til den nordlige del af Middelhavsområdet.

Birkemåler - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Flyvetiden er fra ultimo maj til primo august.

Tidsmæssig fordeling

af Birkemåler baseret på Naturbasens observationer:
Birkemåler - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Birkemåler - månedlig fordeling

Biologi

: Larvens grundfarve er meget varierende: grå, brun eller grøn. Den har et dybt indhak i hovedet.

Larven lever fra juli til oktober på bl.a. birk, eg, poppel, pil, slåen, rose og hindbær. Når den forstyrres, retter den, som mange andre målerlarver gør det, kroppen skråt ud i luften, idet den holder fast med gangvorterne på bagkropspidsen. Ligheden med en vissen kvist er da slående.

Overvintringen sker som puppe i jorden.

Levested

: I løvskove, krat og haver og langs markhegn - men også på mere åbne lokaliteter med spredte birketræer. Ses ofte i byerne.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Nordens Målere (Danmarks Dyreliv, bind 2), v/P.Skou, København og Svendborg, 1984.

Vesteuropas insekter, v/M.Chinery, Gads forlag, 1998.

De senest indberettede arter i Naturbasen: