Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Dorte og Flemming Sørensen
    Foto: Dorte og Flemming Sørensen
  • Fotograf: Brian Willum Petersen
    Foto: Brian Willum Petersen
  • Fotograf: Brian Willum Petersen
    Foto: Brian Willum Petersen

Atlas

: Stor Konval overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Stænglen er trind og i reglen krum, 30-80 cm høj. Bladene sidder i 2 rækker, er ustilkede, ægformede og 7-15 cm lange. Blomsterne er hvide, men ofte grønligt anløbne og sidder i hængende kvaste med 2-5 i hver. De er 9-14 mm lange, svagt indsnørede og lugtløse. Støvdragerne bærer enkelte lange hår. Frugten er bæragtig og mørkerød til næsten sort.
Stor Konval
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Dorte og Flemming Sørensen

Variation

: Stor Konval varierer en del i størrelse.

Forveksling

: Kantet konval er for det meste lavere (kun indtil 40 cm) og har tydeligt kantet stængel med ringformede bladar forneden. Krans-Konval har smalt lancetformede, kransstillede blade med 3-8 blade i kransen samt små, kun 6-10 mm lange, grønlige blomster. Kæmpe-Konval er krydsningen Stor x Kantet Konval: den ligner Stor Konval, men stænglen er kantet foroven og trind forneden; den har større blomster end forældrearterne, og støvdragerne er korthårede; den er steril, men findes ofte forvildet i bynære skove og parker, hvor den breder sig med sin jordstængel. Skyggeblomst (dyrket) ligner vegetativt Stor Konval, men har blomsterne samlet i en lille klase for enden af stænglen.

Udbredelse

: Almindelig på Bornholm, Øerne og i Øst- og Sydøstjylland. I resten af landet er den temmelig sjælden.
Stor Konval - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Stor Konval blomstrer i maj-juni. De afblomstrede planter står grønne med deres bærfrugter et godt stykke hen på vækstsæsonen.

Tidsmæssig fordeling

af Stor Konval baseret på Naturbasens observationer:
Stor Konval - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Stor Konval - månedlig fordeling

Biologi

: Stor Konval er en flerårig urt med krybende jordstængel. Blomsterne bestøves af insekter, og frøene spredes ved at bærrene spises af fugle. Bærrene er giftige for mennesker.

Det latinske slægtsnavn "Polygonatum" kommer af græsk "polys" = mange og "gyny" = knæ og hentyder til jordstænglens udseende. Det latinske artsnavn "multiflorum" betyder "mangeblomstret".

Levested

: Arten vokser på fugtig, skygget muldrig og gerne kalkpåvirket bund i skov og krat, på skrænter o.l.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

De senest indberettede arter i Naturbasen: