Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jan Beyer-Jensen
    Foto: Jan Beyer-Jensen
  • Fotograf: Lina  Knuth-Winterfeldt
    Foto: Lina Knuth-Winterfeldt
  • Fotograf: Ulla Nyvang Paulsen
    Foto: Ulla Nyvang Paulsen

Kendetegn

: Kropslængde op til 20 mm. De er som navnet antyder helt grå og oversiden af exoskelettet er nubret. De har et par tydelige følehorn som er leddelte. De er dorsoventralt fladtrykte og har syv kropssegmenter med hver et par ben. Det sidste benpars ydergrene peger bagud og er længere end bagkroppens spids. Forest på hovedet sidder tre afrundede spidser, man kan sige, at hovedet er krone-formet. Har to par hvide respirationsorganer på bageste, underste del af kroppen.
Grå Bænkebider
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Yvonne Engmann

Variation

: Kan nogle gange have en mørkeblå farve og i sjældne tilfælde orange eller albino. Der kan også forekomme kønsdimorfi, hvor hunnerne og unge individer er lysere og kan have et marmoreret udseende.

Forveksling

: Kan forveksles med andre bænkebidere såsom Glat bænkebider. Glat bænkebider er mere brunlig med lyse sider.

Udbredelse

: Grå bænkebider er meget almindelig i Danmark. Den er vidt udbredt i det centrale og vestlige Europa og har også koloniseret Nordamerika, Sydafrika og isolerede øer såsom Hawaii ved hjælp af menneskelig aktivitet.
Grå Bænkebider - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Arten ses det meste af året, hvis blot man går ud og vender en sten eller brækker et stykke bark af et dødt træ. Dog ses flest i marts-juni og september-november, hvor det er fugtigst.

Tidsmæssig fordeling

af Grå Bænkebider baseret på Naturbasens observationer:
Grå Bænkebider - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Grå Bænkebider - månedlig fordeling

Biologi

: Den Grå bænkebider er saprofage, det vil sige at de lever af døde, nedfaldne blade og lignende. Bænkebideren opfattes derfor som et nytte dyr, da den omsætter dødt organisk materiale til mineraler og kulstof.

De formerer sig det meste af året undtagen om vinteren. De har indre befrugtning med direkte sædoverførsel ved hjælp af primære parringsorganer, hvilket er den mest almindelige form for befrugtning blandt arthropoder. Hunnen parrer sig med flere forskellige hanner, hvilket resulterer i kuld af unger med forskellige fædre. Hunnen bærer de befrugtede æg i en udvendig, ventral rugepose kaldet marsupium, hvor ungerne gennemgår deres embryonale og larve udvikling. Selv efter udklækning kan hunnen bære rundt på ungerne. Bænkebidere har altså yngelpleje.

Grundet manglende vokslag i kutikulaen (et fællestræk for alle krebsdyr) kan bænkebidere ikke hæmme fordampning, hvilket tvinger dem til at leve i fugtige habitater. Dog kan man på meget fugtige, regnfulde dage se bænkebidere søge væk fra den våde jord. Dette skyldes at de kan optage for meget vand og derfor skal udskille overflødigt vand. En teori omhandlende det for store vandoptag er, at deres ionsammensætning gør, at de optager for meget vand i regnvejr i forhold til hvad de kan holde til. Eftersom de morfologiske og fysiologiske tilpasninger til livet på land er begrænsede, har bænkebiderne måttet tilpasse sig adfærdsmæssigt ved at bo fugtige steder som under sten og bark. Andre arter af bænkebidere kan rulle sig sammen som forsvar mod prædatorer og for at undgå udtørring.

En fysiologisk tilpasning er udviklingen af udvendige, lungelignende respirationsorganer. Disse sider som vedhæng på den sidste halvdel af den dorsale flade. Vedhængene har både en ydre og en indre del, som består af et system af grenede luft tubuli og et pseudotraché system. Disse pseudolunger kan ligesom resten af dyrets overflade ikke lukkes for at hindre fordampning.

Man ser ofte mange bænkebidere leve sammen. Dette menes, at give flere fordele for dem herunder mindsket risiko for udtørring, stimulering af reproduktion, øget tilgang til mager og øget forsvar mod prædatorer med mere.

Levested

: Grå bænkebider findes i næsten alle habitater. Der skal blot forekomme fugtige tilflugtssteder såsom døde træer, sten og andre skyggefulde steder.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Clay Sassaman Mating systems in Porcellionid isopods: Multiple paternity and sperm mixing in Porcellio scaber latr., 1978

M. R. Warburg Cost of breeding in Oniscid isopods: A partial review, 2011

Jonathan C. Wright and Michael J. ODonnell Osmolality and electrolyte composition of pleon fluid in Porcellio scaber (Crustacea, Isopoda, Oniscidea): Implications for water vapour absorption, 1991

Christian Schmidt and Johann Wolfgang Wägele Morphology and evolution of respiratory structures in the pleopod exopodites of terrestrial Isopoda (Crustacea,Isopoda, Oniscidea), 2001

D. L. Gunn The humidity reactions of the woodlouse, Porcellio scaber (Latreille), 1936

P. Broly J.-L. Deneubourg C. Devigne Benefits of aggregation in woodlice: a factor in the terrestrialization process?, 2013

www.porcellio.scaber.org...ps_ident

animaldiversity.org...

www.fugleognatur.dk/artintro...

De senest indberettede arter i Naturbasen: