Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Kirsten D. Nielsen
    Foto: Kirsten D. Nielsen
  • Fotograf: Kirsten D. Nielsen
    Foto: Kirsten D. Nielsen
  • Fotograf: Kim Woelders
    Foto: Kim Woelders

Atlas

: Ager-Svinemælk overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Indtil 1,5 meter høj kurvplante med hul, glat og furet stængel, som kun er grenet foroven.

Bladene er glatte og fjerfligede og omfatter stænglen hjerteformet og har tornet rand.

Kurvene er indtil 5 cm. brede, guldgule og enkeltvis siddende i stænglens top eller i en halvskærmformet blomsterstand.

Kurvstilkene og kurvsvøbets blade er tæt kirtelhårede.

Der er en vidt krybende jordstængel og der er i reglen også vegetative skud, der kun danner bladrosetter, der samler næring til rodsystemet og den øvrige plante i løbet af sommeren.

Ager-Svinemælk
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Vivi Hjorth Hansen

Forveksling

: Inden for slægten har Almindelig Svinemælk og Ru Svinemælk glat kurvsvøb og er enårige.

Kær-Svinemælk, som også er flerårig og med kirtlet kurvsvøb og blade med pilformet grund og smallere, parallelt stillede sideflige.

Udbredelse

: Almindelig på egnede voksesteder i hele landet, dog lidt mindre almindelig i Midt- og Vestjylland.
Ager-Svinemælk - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer juni-september.

Tidsmæssig fordeling

af Ager-Svinemælk baseret på Naturbasens observationer:
Ager-Svinemælk - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Ager-Svinemælk - månedlig fordeling

Biologi

: En flerårig urt med insektbestøvning og vegetativ formering ved skud fra jordstænglen.

Levested

: På agerjord, ruderater m.v. Også på strandbredder, hvor dens oprindelige voksested antages at have været.

Etymologi:

Se Kær-Svinemælk. Arvensis er latin for voksende på agerjord.

Litteratur brugt til denne beskrivelse
Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.

De senest indberettede arter i Naturbasen: