Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Anne Blotting
    Foto: Anne Blotting
  • Fotograf: Ken Jensen
    Foto: Ken Jensen
  • Fotograf: Ken Jensen
    Foto: Ken Jensen

Kendetegn

: Længde: 80-90 cm. Vingefang 115-130 cm. Skestorken (som egentlig er en ibis) er en umiskendelig stor ensfarvet hvid fugl med mørke ben og gullig halsring, som er tydeligst hos adulte fugle. I ynglesæsonen suppleres fjerdragten med hvidlige til gyldne prydfjer i nakken. Det meget karakteristiske spatelformede næb adskiller den tydeligt fra de hvide hejrer. I flugten er skestorken kendetegnet ved den udstrakte hals, og forholdsvis hurtige vingeslag, der afløses af korte glid. Flugten foregår ofte i små grupper, der flyver på lige linje, og hvor ungfuglenes sorte vingespidser i reglen er ret iøjnefaldende.
Skestork
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Johan Christensen

Forveksling

: På tæt hold kan skestorken ikke forveksles med andre fugle, men på afstand kan den pga. den hvide farve minde om silkehejre eller sølvhejre. Adfærden hos skestorken er imidlertid meget livlig, og fourageringen foregår ved, at næbbet vaskes frem og tilbage i en rytmisk bevægelse for at fange fisk og mindre vanddyr i vandet. En aktivitet der aldrig forekommer hos evt. forvekslingsmuligheder.

Udbredelse

: Danmark er nordgrænsen for artens udbredelse, og herhjemme findes den kun ynglende ved Skjern Å, Nibe Bredning og på Langli i Ho bugt. Udenfor Danmark forekommer arten spredt i Holland, Spanien og det Sydøstlige Europa.
Skestork - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Skestorken ankommer til landet i marts-april og forlader os igen i september.

Tidsmæssig fordeling

af Skestork baseret på Naturbasens observationer:
Skestork - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Skestork - månedlig fordeling

Biologi

: Skestorken foretrækker fugtige områder langs kyster, fjorde og laguner, og ses ofte i slettesøer hvor den lever af småfisk, insekter og små vanddyr, den fanger med det store næb. Det er en meget social fugl, som ofte ses i små grupper, og den er i konstant bevægelse.

I reden lægges et enkelt kuld på 3-5 æg, der udruges i løbet af ca. 25 dage. Skestorken er i yngletiden meget sårbar overfor rovdyr og menneskelig forstyrrelse.

Levested

: Skestork yngler herhjemme kolonialt på småøer med rørbevoksning i kystområder og deltaer, men findes i det øvrige Europa også ynglende i rørskove, buske eller træer.

Efter ynglesæsonen samles fuglene i små grupper, inden de i september trækker sydpå til overvintringsområderne i Vestafrika. Herhjemme ses disse samlinger hovedsagligt omkring Vejlerne, det sydlige Ringkøbing Fjord og Skjern Enge.

Trusler

: Prædation på ynglepladserne, især ræv men også de invasive mink og mårhund kan være et problem. Menneskelige forstyrrelser i yngletiden.

Bevaringstiltag

: Årlig bekæmpelse af prædatorer på ynglepladserne samt ynglefuglereservater med adgangsforbud.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Jonsson, L. 1992. Fugle i Europa. Gyldendal.

De senest indberettede arter i Naturbasen: