Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Torben Jørgensen
    Foto: Torben Jørgensen
  • Fotograf: Vilhelm Dalgaard
    Foto: Vilhelm Dalgaard
  • Fotograf: Jakob  Bonde
    Foto: Jakob Bonde

Kendetegn

: Bæveren er den største af vore gnavere. Kroppen er ca. 75 cm lang og halen 30 cm, vægt fra 15 - 35 kg., hunnerne er størst. Det er den største gnaver i Europa.

Den har en stor og tyk brunlig pels, som virker som et isolerende lag. Den er kraftigt bygget, så den kan slæbe de store stykker træ ned til sit bo eller dæmning. Hovedet er relativt stort i forhold til kroppen. Bagerst på hovedet er der placeret små ører.

Som noget særligt har bæverens kønsorganer, urinblære og tarm en fælles udmunding, hvilket blandt pattedyr ellers kun findes hos kloakdyr.

Benene er korte og kraftige, hvilket gør den langsom og kluntet på land. Bagfoden er forsynet med svømmehud mellem tæerne, hvilket gør den til en god svømmer.

Derudover har den en karakteristisk flad, skællet og bred hale, der mest af alt minder om et mørkt stykke læder. Halen kan den bruge til at styre og svømme med, men også til at advare andre bævere. Det gør den ved at dykke ned med hele kroppen, for så at slå halen kraftigt ned i vandoverfladen. Dette forårsager at kraftigt smæld, som kan høres af andre bævere.

Bæver
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Laurits Ladefoged

Variation

: Bæveren varier ikke det store. Den kan variere fra brun til mere grå og omvendt.

Forveksling

: Bæveren kan ikke umiddelbart forveksles på land, hvor den fremstår som mere kraftig end foreksempel odderen. Odderen er længere og mere langstrakt samt strømlinet.

I vand kan den forveksles med odder og eventuelle sæler der kan finde på at svømme op i vandløb.

Udbredelse

: Bæveren forsvandt fra Danmark for 2.500 år siden, man kan finde arkæologiske spor af disse hvis man graver i vådområder, typisk i forbindelse med arkæologiske undersøgelser. Den bevarede kun en lille bestand i Norge på mellem 60 og 120 dyr omkring år 1900. Hele den europæiske bestand var nede på ca. 700 dyr. Bæveren er efterhånden blevet udbredt i det meste af Europa, efter at have blevet genindført i 15 lande. I Danmark blev der udsat 18 tyske dyr i Klosterheden i 1999, som nu har bredt sig i Midt- og Vestjylland. I 2009 og 2010 blev yderligere 14 dyr udsat ved Arresø i nordsjælland.
Bæver - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Bæveren ses primært i sommerhalvåret, hvor den er mest aktiv. Her renoverer eller udbygger den sin dæmning, som i øvrigt kan gå i arv fra generation til generation.

Bæveren ses ikke nær så ofte, som de spor den efterlader sig. Det kan være træspåner, træstubbe, træer med gnav, grene med gnav og dæmning samt bo. Disse spor ses til gengæld bedst i vinterhalvåret.

Tidsmæssig fordeling

af Bæver baseret på Naturbasens observationer:
Bæver - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Bæver - månedlig fordeling

Biologi

: Bæveren lever i par, i huler, hvor den kan opfostre flere kuld unger i løbet af et liv.

Når bæveren etablerer sig et nyt sted, starter den med at bygge sit bo. Den bygger i princippet 3 forskellige slags huler.

1) Grenhulen på land hvor den starter med at grave et hul som den dækker med grene. 2) Hule gravet ind i brinken. 3) Tipien, som er en hytte bygget ude i vandet. Kendes især fra Sverige/ Norge, og ikke fra Danmark.

Indgangen til boet skal være under vand, hvor en gang fører fra vandet op til selve hulen. Hele hulen skal ligge på land, så den er tør. Der er ofte 2 rum i hulen, et tørrerum som den bruger når den kommer tilbage og så et opholdsrum. Den laver ofte kanaler ind til grenhulen ad hvilke den fragter grene, stammer mudder og vandplanter.

Hvis vandstanden begynder at falde til under ca. 30 cm bygger bæveren en dæmning i vandløbet. Dette gør den for at oversvømme indgangen til sit bo. Derved forhindrer den ulv og andre landlevende rovdyr i at have fri adgang til hulen. Hvis vandstanden er over 40- 50 cm bygger bæveren ikke dæmning.

Bæveren er monogam og holder sammen i par. Parringen finder sted i januar- februar, drægtigheden er ca. 105 dage, og ungerne bliver født i maj - juni. Ungerne bliver boende i boet til de er 2 - 2½ år gamle, så boet består typisk af en familiegruppe.

Fortænderne er rodåbne, dvs. at de kun har emalje på forsiden, og derfor slides mere på bagsiden hvorfor de skærper sig selv. Tænderne er bæverens vigtigste redskab. Med disse tænder kan den fælde træer med en diameter på op til 40-50 cm. Når træerne bliver så store gnaver den gerne kun igennem halvdelen af træet, hvorefter den lader træet stå. Dette gør den angiveligt for at vinden kan gøre den sidste del af arbejdet og vælte træet. Når bæveren kommer til et helt nyt område, kan den være mere hidsig med at fælde træer for at få bygget et nyt bo, men ellers gælder ovenstående, at den ikke har travlt og lader vinden gøre resten af arbejdet.

Levested

: Bæveren blev første gang genindført i Danmark i 1999 efter at have været udryddet. Man satte 18 individer ud i Klosterheden Statsskov ved Flynder Å. Den bredte sig derefter hurtigt til Storå. I dag er den udbredt i den vestlige del af Midtjylland, hvor hovedbestanden stadig er omkring Flynder Å.

Efter succesen med at genindføre bæveren i Jylland, gjorde man det samme i Nordøst- Sjælland. Dette synes nu også at blive en succes.

Trusler

: Den største trussel mod de europæiske bæver er sygdomme som harepest, rabies og salmonella. Der er ikke indikationer på at de danske bæveren skulle bære disse sygdomme. Bæverens naturlige fjender er ulv, ræv og mennesket.

Bevaringstiltag

: Bæveren er fredet, og der er lavet en forvaltningsplan for bæveren.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Dansk Pattedyr atlas af GYLDENDAL forlag Red. Hans J. Baagøe & Thomas Secher Jensen.
Pattedyr i Norden af Jan Kjærgaard Jensen og Ole Frank Jørgensen. Gyldendal 2017

De senest indberettede arter i Naturbasen: