Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ken Jensen
    Foto: Ken Jensen
  • Fotograf: Kristian  Graubæk
    Foto: Kristian Graubæk
  • Fotograf: Tina  Sperling
    Foto: Tina Sperling

Svær at bestemme!

Meget svær at kende fra timiankøllesværmer.

Kendetegn

: Pimpinelle-køllesværmeren (Zygaena minos) har et vingefang på 33-37 mm. Kroppen er mørkegrå/sort uden yderligere kendetegn. Enderne af antennerne er kølleformede, hvilket er kendetegnende for køllesværmer familien. Forvingerne er forsynet med tre brede længdegående og udflydende røde striber på den ellers metalsorte, let glinsende baggrund. Bagvingerne er røde uden andre aftegninger. Både for- og bagvinger har sorte vingekanter.

Larven er 17-21 mm lang. Hovedet og benene på thorax (bryst) er sorte, mens de resterende ben er lysegrå. Larven er hvidgrå med to sorte prikker på hvert leds forkant, således at prikkerne danner 2 lige rækker henover larvens dorsal side (rygside). Herudover ses der også 8 gule pletter på hvert leds bagkant på hver side af larven. Disse pletter sidder mere latteralt (ud mod larvens side) end de sorte pletter. Herudover har larven hvide (setae) kraftige hår, på hvert led.

Pimpinellekøllesværmer
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Finn M Hansen

Variation

: I Danmark findes ikke nogen nævneværdig variation. Dog kan de røde aftegninger på vingerne være slidt mere eller mindre væk, alt efter alderen på Pimpinelle-køllesværmeren, og således kan arten ikke umiddelbart genkendes.

Forveksling

: Imago (fuldvoksen) Pimpinelle-køllesværmeren ligner til forveksling Timian-køllesværmeren (Zygaena purpuralis). For at artsbestemme en af disse skal man foretage en dissektion af kønsorganerne.

Hvor der for Pimpinelle-køllesværmer hanner ses, at Uncus-enderne (krogformet forlængelse af et rygled, der bøjer ind ved genitialområdet) er tilspidsede og smalle, samt at penis er forsynet med torne, der rager ud over aedoeagus (sædoverførende organ), ses der for Timian-køllesværmeren bredere uncus-ender, og at tornene på penis ikke rager ud over aedoeagus.

For Pimpinelle-køllesværmer hunnen ses, at ante-vaginalpladen (forreste vaginalplade) er væsentligt kraftigere og bredere end post-vaginalpladen (bagerste vaginalplade), samt at den er mere kitiniseret, end ved Timian-køllesværmeren. Timian-køllesværmeren har en mindre og smallere ante-vaginalplade i forhold til post-vaginalpladen.

Desuden kan der, ifølge ældre litteratur, ses forskel på hannerne af de to tvillingearter, ved at hårene på oversiden af antennerne er længere for Pimpinelle-køllesværmeren end for Timian-køllesværmeren. Kendetegnet er dog ikke en måde hvorpå, man kan artsbestemme med særlig stor sikkerhed, og metoden forudsætter desuden, at man har set eksemplarer af begge arter, eller at have begge arter foran sig.

Parring mellem arterne, og dermed hybridisering, er usandsynligt, da de hunlige kønsåbninger for de to arter er meget forskellige, hvorfor f.eks. en Pimpinelle-køllesværmer han ikke kan parre sig med en Timian-køllesværmer hun.

Larven af Pimpinelle-køllesværmer der er lysegrå kan derimod ikke forveksles med Timian-køllesværmeren, da larven fra denne art er gul.

En tommelfingerregel for artsbestemmelsen kan dog være at gå efter artens udbredelse og forekomst af værtsplanter.

Således vil Timian-køllesværmeren kun findes meget lokalt på Møn og Nordvestsjælland.

Udbredelse

: Pimpinelle-køllesværmeren har størst udbredelse i Nordøstsjælland og Nordvestsjælland fra Gilleleje til Sjællands Odde, og i Slagelse, samt lokalt ved Sydsjællands kyster omkring Køge, Faxe og Næstved.

Pimpinelle-køllesværmeren har på trods af ringe spredningsegenskaber haft en koloniseringsbegivenhed omkring 2012, hvor der højst sandsynligt har været kraftig vind fra sydøst, der har blæst nogle individer over til Samsø og Syddjurs, således at der nu er etablerede bestande sidstnævnte sted.

Desuden er udbredelsen stærkt knyttet til forekomsten af blomstrende Blåhat og Almindelige Pimpinelle jævnfør biologiafsnittet. Desuden er larven, som tidligere nævnt, monofag på Almindelig Pimpinelle, og vil sulte ihjel, hvis ikke den placeres på den specifikke værtsplante. Dette besværliggør udbredelse af arten betydeligt.

Pimpinelle-køllesværmeren går svagt tilbage og er forsvundet fra nogle lokaliteter, således at det samlede udbredelsesareal med tiden er blevet mindre, hvilket også kan være forårsaget af fragmentering.

Pimpinellekøllesværmer - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Det voksne insekt (imago) flyver i juni-juli. Larven ses om foråret og efteråret.

Tidsmæssig fordeling

af Pimpinellekøllesværmer baseret på Naturbasens observationer:
Pimpinellekøllesværmer - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Pimpinellekøllesværmer - månedlig fordeling

Biologi

: Pimpinelle-køllesværmeren er, på trods af at være en natsværmer, dagaktiv og har én årlig generation. Det voksne insekt flyver i juni-juli og søger nektar på en række planter, dog er Blåhat (Knautia arvensis) artens vigtigste nektarkilde, og desuden foregår parringen også ofte her. Arten er meget lavmobil og søger nektar og værtsplanter for sine æg og larver indenfor en meget begrænset radius.

Hunnerne lægger æggene på undersiden af værtsplanten, Almindelig Pimpinelle (Pimpinella saxifraga), hvorefter æggene klækker, og larven er forsynet med føde.

Larven er monofag (spiser udelukkende én ting) på bladene fra Almindelig Pimpinelle (deraf artsnavnet). Larven findes om foråret og efteråret. Pimpinelle-køllesværmeren forpubber sig tidligere end mange andre sommerfugle.

Levested

: Pimpinelle-køllesværmeren er tilknyttet lysåbne, næringsfattige naturtyper, hvor der er lav vegetation og meget sol, såsom tørre overdrev, heder, den grå klit, ferske enge og strandenge. Desuden er Pimpinelle-køllesværmeren knyttet til kysten, og den findes sjældent mere end få km inde i landet.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Keil, T. (2003). New data on the biology of Zygaena minos ( Denis & Schiffermüller , 1775 ) ( Lepidoptera : Zygaenidae , Zygaeninae ), (September).

Lind, H., Franze, M., & Nilsson, L. A. (2007). Anacamptis pyramidalis. Nordic Journal of Botany, (February). doi.org...j.2007.0107-055X.00103.x

Reddersen, J. (2002). Pimpinelle-køllesværmeren, Zygaena minos (Zygaenidea; Lepidoptera) fundet uden for det kendte udbredelsesområde: en lykkelig omstændighed med dystert perspektiv. Flora Og Fauna, Årg. 108, 2530.

Hoffmayer, C. J. S. (2010). Et Hoffmeyer-manuskript om vore stribede køllesværmere. Lepidotera, 289307.

Hoffmayer, C. J. S. (1948) De danske Spindere, Universitetsforlaget Aarhus.

faaborg-nielsen.dk/Koellesvaermere

bios.au.dk...

www.fugleognatur.dk/vispaakort...

De senest indberettede arter i Naturbasen: