Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ken Jensen
    Foto: Ken Jensen
  • Fotograf: Ole Rasmussen
    Foto: Ole Rasmussen
  • Fotograf: Ole Ohm Lundager
    Foto: Ole Ohm Lundager

Kendetegn

: Grøn køllesværmer er en lille kompakt natsommerfugl, der dog er dagaktiv. Den har et vingespænd på 20-26 mm. De bedste kendetegn er farven og størrelsen på sommerfuglen samt følehornene. Farven hos Grøn køllesværmer er irgrøn, som man også ser hos kobber, når det bliver udsat for ilt over en længere periode. Følehornene er meget kraftige, hos både hannen og hunnen.

Larven minder meget om larverne fra penselspinderfamilien. Larven har en kort pels, som er rød langs siderne og med en gul midterstribe/rygstribe. Den kan dog også optræde som helt gul med få mørke tegninger.

Grøn Køllesværmer
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ole Ohm Lundager

Variation

: Den voksne sommerfugl varierer ikke. Larven kan variere fra rødlig med gul midterstribe til helt gul med få mørke tegninger.

Forveksling

: Den absolut største forvekslingsmulighed er Kobberbrun Køllesværmer (Rhagades pruni). De kan kendes fra hinanden ved at R. pruni har en rudimentær gul sugesnabel, som kun er et par milimeter lang. Grøn køllesværmer har en lang, brun sugesnabel.

I nyere tid er R. pruni kun fundet i Syd- og Sønderjylland, men der er også ældre fund fra Falster.

Et meget usikkert kendetegn kan også være at R. pruni er mindre glinsende eller skinnende sammenlignet med A. statices.

Udeluk dog ikke den ene art frem for den anden alene ved det sidste kendetegn.

I flugten kan den for det utrænede øje sandsynligvis forveksles med grøn busksommerfugl (Callophrys rubi). De har dog vidt forskellige antenner, og når man ser på deres hvilestilling, er der ikke noget at tage fejl af.

Larven kan ligne flere af larverne hos pendselspinderne.

Udbredelse

: Den er udbredt og almindelig i hele landet på egnede lokaliteter.
Grøn Køllesværmer - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den voksne køllesværmer ses i varme forår allerede i slutningen af maj, og de sidste slidte sommerfugle kan i nogle tilfælde flyve helt ind i august.

Tidsmæssig fordeling

af Grøn Køllesværmer baseret på Naturbasens observationer:
Grøn Køllesværmer - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Grøn Køllesværmer - månedlig fordeling

Biologi

: Den voksne sommerfugl flyver energisk fra blomst til blomst, hvor den ofte træffes på blåhat.

Larven lever på forskellige arter af syre.

Levested

: Grøn køllesværmer lever på fugtige og tørre enge.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Danmarks Sommerfugle af Morten Top-Jensen og Michael Fibiger.

Insekter I Danmark af Morten DD Hansen og Ole Jørgensen.

De senest indberettede arter i Naturbasen: