Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: jens veilgaard vendelbo
    Foto: jens veilgaard vendelbo
  • Fotograf: Niels Erik Simonsen
    Foto: Niels Erik Simonsen
  • Fotograf: Aynia Brennan
    Foto: Aynia Brennan

Atlas

: Aurora overvåges i Atlasprojektet Danmarks Dagsommerfugle

Kendetegn

: Vingefang: 37-47 mm. Aurora er er rigtig forårssommerfugl, der især er talrig i maj måned. Begge køn har hvidlige vinger med en mosgrønspættet underside og med 2 sorte forvingepletter. Hannen har orange forvingespids. Hunnen er uden orange farve, men med gråsort forvingespids og mere markante forvingepletter.

Æggene er flaskeformede med ca. 18 længderibber, som er hvidlige til orange alt efter alder. Larven er blågrøn med lyse sider og små sorte prikker.

Aurora
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Emil Frederiksen

Variation

: Forvingemidtpletterne kan variere i størrelse. Dværgformer er ikke ualmindelige, og grænsen for hannens orange farve kan desuden variere.

Forveksling

: Hunnen kan let forveksles med kålsommerfugle, især den sjældne Grønbroget kålsommerfugl. Forveksling med kålsommerfugle sker især i flugten.

Udbredelse

: Aurora er udbredt i hele landet, undtagen i et bælte langs den jyske vestkyst.
Aurora - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Aurora flyver fra sidst i april til sidst i juni. I varme år kan de første individer dukke op allerede først i april.

Tidsmæssig fordeling

af Aurora baseret på Naturbasens observationer:
Aurora - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Aurora - månedlig fordeling

Biologi

: Aurora har en enkelt generation. Æggene lægges især på korsblomster som Engkarse, Løgkarse www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse, Kalkkarse og andre arter i familien. Æggene klækker efter 5-6 dage. Larvens føde består af frøskulper, indtil den forpupper sig efter 2-3 uger. Puppen overvintrer og klækker næste forår.

Når vejret er lunt, er hannerne meget aktive med at suge nektar og finde hunner. De kan virke nervøse og opholder sig kun sjældent mere end få sekunder ved hver blomsterstand. Når en han finder en hun, vil denne enten afvise ved at løfte bagkroppen (sker, når den allerede er parret) eller være villig til parring ved at flyve med hannen til en lavere del af vegetationen, hvor parringen foregår.

Levested

: Arten er knyttet til især vilde korsblomster og ses især, hvor disse vokser, dvs skovbryn, fugtige enge o.l.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Stoltze, M (1996): Danske Dagsommerfugle, Gyldendal

Møller, P.F. (1999): Danmarks Insekter, Politikens Forlag

De senest indberettede arter i Naturbasen: