Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jens Søgaard Hansen
    Foto: Jens Søgaard Hansen
  • Fotograf: Jonas Hansen Tchikai
    Foto: Jonas Hansen Tchikai
  • Fotograf: Heidi Jahnke
    Foto: Heidi Jahnke

Atlas

: Orchestes hortorum overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Længde: 2,2-2,5 mm fra øjnenes forrand til dækvingespidsen. Lårene er sorte, mens skinnebenene og fødderne er rødlige, ind i mellem er bagskinnebenene dog mørkere. Følehornene er rødlige. Kroppen er sort og dækket af spredt hvid eller hvidgul behåring, der på dækvingerne er fortættet til en stor bred rodplet, som fortsætter ned langs sømmen i 2. stribemellemrum. Yderligere er der bag midten et smalt hvidt tværbånd

Baglårene er kraftigt fortykkede. Øjnene er placeret meget tæt på hinanden. Pronotum er meget bredere end langt. Dækvingerne har kraftige punktstriber. Pronotum og dækvingernes skuldre har enkelte udstående hår langs siden.

Orchestes hortorum
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Klaus Bek Nielsen

Forveksling

: Dækvingernes mønster gør arten ret let kendelig.

Orchestes rusci har også hvid behåring på dækvingerne, men mønsteret er helt anderledes. Skulle man alligevel være i tvivl kan den også adskilles ved at have sorte skinneben og ved at mangle udstående behåring på pronotum og skuldrene.

Desuden er der 3 arter i slægten Tachyerges, som overfladisk kan ligne, men også her er mønsteret anderledes, idet det ikke starter fra roden, som hos signifer. I øvrigt kan T. decoratus og salicis yderligere adskilles ved sorte skinneben.

Udbredelse

: Arten er kendt fra alle landsdele undtagen Bornholm. Udbredt men ikke helt almindelig.
Orchestes hortorum - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Juni-september

Tidsmæssig fordeling

af Orchestes hortorum baseret på Naturbasens observationer:
Orchestes hortorum - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Orchestes hortorum - månedlig fordeling

Biologi

: Den lever på eg, hvor larven minerer i bladene. Det voksne dyr er med de kraftige bagben i stand til at springe, når det forstyrres.

Levested

: Findes primært på soleksponerede egetræer, f.eks. i skovbryn eller på enkeltstående træer på overdrev, heder mm.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Viktor Hansen, 1968: Danmarks Fauna 69 - Biller XXI. Snudebiller

De senest indberettede arter i Naturbasen: