Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Hjalte Kjærby
    Foto: Hjalte Kjærby
  • Fotograf: Hjalte Kjærby
    Foto: Hjalte Kjærby
  • Fotograf: Hjalte Kjærby
    Foto: Hjalte Kjærby

Atlas

: Stor Gæsterovbille overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Lomechusoides strumosus er en myrmekofil ("myreelskende") rovbille, der måler 5-6 mm. Billen er relativt bred med en flad overside og hvælvet underside. Bagkrop og dækvinger er rødbrune, hoved og pronotum lidt mørkere. I hvilestilling stritter den bagerste del af bagkroppen lige op i luften. Hovedet har forrest en bred fure. Første antenneled er betydeligt bredere end resten af antennen. Benene relativt kraftige. På forreste halvdel af bagkroppen findes en række gullige hårduske på leddenes bagrand og sider, der spiller en vigtig rolle i interaktioner med artens vært, Blodrød Rovmyre (Formica sanguinea). Lignende duske findes på billens lår.
Stor Gæsterovbille
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Hjalte Kjærby

Forveksling

: Slægten Lomechusa (2 danske arter) kan minde ganske meget om Lomechusoides. Her er pronotums baghjørner dog betydeligt mere tilspidsede, benene er meget tyndere og uden hårduske, og på bagkroppen er de gullige hårduske begrænset til bagkropsleddenes sider. Derudover er Lomechusoides generelt et noget større og kraftigere dyr. Lomechusa er ligesom Lomechusoides en avanceret myrmekofil slægt, men i stedet for at have en enkelt vært skifter de mellem to:

Lomechusa emarginata overvintrer hos forskellige arter af Stikmyre (Myrmica) fra efterår til forår, mens den yngler hos Sort Slavemyre (Formica fusca).

Lomechusa paradoxa lever også hos Myrmica uden for yngletiden, og yngler hos Rød Slavemyre (Formica rufibarbis) og Brun Slavemyre (Formica cunicularia), sjældnere hos Sort Slavemyre.

Lomechusa pubicollis er ikke truffet i Danmark endnu, men er kendt fra vores nabolande. Den overvintrer hos Myrmica-arter, og yngler hos forskellige arter af skovmyrer (Formica rufa, polyctena, pratensis).

Det skal bemærkes, at Lomechusoides strumosus i ældre litteratur hed Lomechusa strumosa, og at den slægt der i dag hedder Lomechusa hed Atemeles.

Hos Blodrød Rovmyre findes også rovbillen Dinarda dentata, der dog ikke ligner Lomechusoides synderlig meget.

Udbredelse

: Arten er kun truffet få gange i Danmark, og de fleste fund er fra Nordsjælland (Holte, Teglstrup Hegn, Tisvilde Hegn). Mange af de sjællandske fund er meget gamle, fra sidst i 1800-tallet til starten af 1900-tallet. Derudover blev den i 1986 fundet ved Nørholm ved Aalborg, og samme år i Høstemark Skov i Lille Vildmose. I 1989 blev den fundet i stort tal på heden ved Tingskov mellem Brovst og Fjerritslev. Den var talrig på lokaliteten i et par år men er ikke siden genfundet her. I 2020 blev der fundet larver af arten på en vejskråning i Store Hjøllund Plantage vest for Silkeborg, og senere samme år blev den genfundet i Høstemark Skov. I 2021 blev den fundet i en anden del af Store Hjøllund Plantage, nær Vrads Sande.

Arten er uden tvivl meget sjælden i Danmark, men taget værtsmyrens udbredelse og billens skjulte levevis i betragtning er det dog sandsynligt, at den er noget overset. Blodrød Rovmyre er relativt udbredt i Jyllands sandede egne og i Nordsjælland, og forekommer sjældent eller sparsomt i resten af landet.

Stor Gæsterovbille - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: De voksne biller findes lettest i foråret, og er helt fraværende i en periode fra sidst i juni/starten af juli til slutningen af august eller starten af september. Larven ses i juni-juli, pupperne juli-september. I sensommeren er den nye generation færdigudviklet, og billerne overvintrer sammen med deres vært.

Tidsmæssig fordeling

af Stor Gæsterovbille baseret på Naturbasens observationer:
Stor Gæsterovbille - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Stor Gæsterovbille - månedlig fordeling

Biologi

: Lomechusoides strumosus er en yderst avanceret myrmekofil, der er knyttet til Blodrød Rovmyre (Formica sanguinea) www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse Artens adfærd er blevet ret grundigt undersøgt i fangenskab siden 1800-tallet.

For at få adgang til et myrebo skal L. strumosus først adopteres af en arbejder fra kolonien. Første møde mellem bille og myre er ofte aggressivt, men fra særlige kirtler ("appeasement glands") omkring bagkropsspidsen og i mindre grad hårduskene på billens lår, udskilles stoffer som myren slikker af. Mens dette sker berører billen myrens hoved med sine antenner. Efter lidt tid giver billen myren adgang til hårduskene forrest på bagkroppen, hvor de såkaldte adoptionskirtler findes. Myren griber fat i hårduskene, og bærer billen hjem til kolonien. Det menes at disse kirtler imiterer en myrelarves feromoner, og myren narres altså til at tro at billen er en af koloniens egne larver.

Billerne yngler i myreboet henover sommeren. Både de voksne biller og deres larver fodres af myrerne ved trophallaxis (mund-til-mund overførsel), præcis som myrerne fodrer hinanden. Derudover lever billen også af myrernes æg og larver. I de parasiterede bo vil man meget ofte finde en stor mængde pseudogyner, mellemformer mellem arbejder og dronning. Disse deforme myrer kan kendes på den voldsomt udspilede forkrop, som på en dronning, men med hoved og bagkrop som en arbejder. De opstår muligvis som resultat af Lomechusoides snylteri, enten ved at dronningelarver forsømmes og fejlernæres til fordel for billens yngel, eller ved at billelarven fortærer så mange myrelarver, at dronningelarver i hast konverteres til arbejderlarver for at kolonien ikke løber tør for arbejdskraft.

I løbet af efteråret klækkes den nye generation af L. strumosus, og mange af dem emigrerer til nye bo af Blodrød Rovmyre det følgende forår for at undgå indavl. Nogle emigrerer også umiddelbart efter parringen, og lægger æg i en helt tredje koloni.

Levested

: Arten er helt afhængig af tilstedeværelsen af Blodrød Rovmyre, der lever i sandede egne som plantager, heder, klitter og overdrev.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Hölldobler, Kwapich, Haight. 2018. "Behavior and exocrine glands in the myrmecophilous beetle Lomechusoides strumosus" www.ncbi.nlm.nih.gov...

Hansen, Victor. 1954 "Danmarks Fauna bind 59, Rovbiller 3. del". Gads Forlag.

De senest indberettede arter i Naturbasen: