Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Emil Frederiksen
    Foto: Emil Frederiksen
  • Fotograf: Emil Frederiksen
    Foto: Emil Frederiksen
  • Fotograf: Karenmarie Simonsen
    Foto: Karenmarie Simonsen

Kendetegn

: Et medlem af de grå gæs", der findes i 2 farvevariater, en hvid og en blå. 64 - 85cm, og en vægt på mellem 2,2 og 3,9kg. Den voksne hvide er ren hvid med sorte vingespidser og lyst rødligt næb og ben. Ungfuglen er grålig på hoved, hals, skuldre og overvinge, og virker en smule beskidt i forhold til den gamle fugl. Næb og ben hos ungfuglen er mørkegrå.

Den voksne blå variant er mørkegrå på kroppen med varierende hvidt på undersiden. Skulderfjerene er forlængede og har hvide kanter. Hovedet er hvidt og står i skarp kontrast til kroppen. Udstrækningen af det hvide varierer meget. Fra kun hovedet til hele halsen og brystet. Forvingen er lysegrå. Ungfuglen er ensartet mørkegrå-brun uden hvidt hoved, men med en forvinge, der er lidt lysere end resten af fuglen. Næb og ben som hos den hvide variant.

I luften ses de sorte vingspidser tydeligt hos den hvide hos både ung og gammel. Hos den blå er indtrykket en meget mørk gås, og hos den gamle fugl er det hvide hoved tydeligt, og den lysegå forvinge ses tydeligt, når oversiden af vingen er synlig. Stemmen består af en høj gakken, meget højere end hos grågåsen og en række lavere gryntelyde.

Snegås
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jørgen Dam

Variation

: Ud over farvevariationen skelnes der mellem 2 underarter. Nominatformen Mindre snegås (anser caerulescens caerulescens) og Stor snegås (anser caerulescens atlanticus). Forskellen mellem de to racer er først og fremmest størrelsen, men næbbet er større og grovere i forhold til hovedet hos den store, og den blå variant er meget sjælden hos den store i modsætning til hos nominatformen, hvor den blå variant er meget almindelig og i nogle flokke udgør en betydelig del af individerne. De to farvevarianter kan danne par og få gæslinger, der oftest vil have aftegninger, der ligger et sted imellem ren blå og ren hvid.

Forveksling

: Den gamle hvide variant kan ikke forveksles med andre arter end den mindre art Dværgsnegås eller Rossgås (anser rosii), som fjerdragtmæssigt stort set er lig den. Den bedste måde at skelne de to arter ud over størrelsen er, at Dværgsnegåsen mangler smilet ved næbroden, og halsen er kortere i forhold til kroppen. Den blå farvevariant er også meget sjælden hos Djærgsnegåsen. Ungfuglen af sidstnævnte er mere hvid end den unge snegås, og har kun gråligt anstrøg på baghovedet og skuldre.

Den gamle blå fugl kan minde om Kejsergås (anser caccagicus), men er mere ensartet grå på kroppen, og er hvid også på undersiden af hovedet. Desuden er kejsergåsen meget mere plump i det med en kort hals. Ungfuglen kendes fra ovenstående på sin ensartede mørke fjerdragt og de lyse forvinger. Ungfuglen kan minde om en ung Mørkbuget knortegås (branta bernicla bernicla), men den lidt lysere forvinge og ingen markeret overgang mellem bryst og bug samt en mere grågåseagtig fremtoning kan bruges til at skelne den fra knortegåsen.

Udbredelse

: Det naturlige udbredelsesområde er Nordamerika, det norøstligste Sibirien (Wrangel Island), men den træffes regelmæssigt i små tal i Grønland, Island og lejlighedsvis i Irland. Nominatformen er knyttet til det centrale og vestlige Nordamerika, mens den store snegås er knyttet til den østlige del langs Atlanterhavskysten.
Snegås - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: I Danmark især i forbindelse med trækket af andre gæs fra september til maj. De fugle, der træffes i Danmark er ofte fugle undsluppet fra fangenskab, men det er sandsynligt at nogle iagtagelser kan være ægte migranter.

Tidsmæssig fordeling

af Snegås baseret på Naturbasens observationer:
Snegås - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Snegås - månedlig fordeling

Biologi

: Yngler i kolonier på tundraen, der kan tælle mange tusind fugle. Som hos andre højarktisk ynglende fugle er yngletiden kort og hektisk. Ynglesuccesen er afhængig af vejret og udbuddet af føde. Trækker sydpå i slutningen af august og begyndelsen af september og følger typisk snegrænsen sydpå om efteråret og nordpå om foråret således at flokken hele tiden er lige syd for den egentlige snegrænse.

Er vegetar, og er i dag i vid udstrækning tilknyttet dyrkede marker. Har i sit normale udbredelsesområde profiteret af det moderne landbrug og tidligere forår på tundraen, så bestanden er eksploderet. Nominatformen alene anslås i dag at udgøre et sted mellem 4 og 10 millioner fugle. Af samme årsag forsøges bestanden begrænset for at undgå uoprettelige skader på tundraen.

Levested

: Dyrkede marker og engarealer i nærheden af vand uden for yngletiden. I yngletiden tundra.

De senest indberettede arter i Naturbasen: