Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Allan Eskesen
    Foto: Allan Eskesen
  • Fotograf: Erik Nielsen
    Foto: Erik Nielsen
  • Fotograf: Morten DD Hansen
    Foto: Morten DD Hansen

Kendetegn

: Blåhathvepsebi er i felten ganske umiskendelig. Den er relativt stor, 9-12 mm. Hos begge køn er bagkroppen rød med gule pletter, evt. med en sort stribe bagest. På overlæben har arten en tydelig trekantet udvækst. Hannens antenner er orangerøde med gul spids, hunnens mørkerøde og ligeledes med gul spids.
Blåhathvepsebi
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Aksel Andersen

Variation

: Arten varierer kun lidt og bør nærmest altid kunne kendes i felten.

Forveksling

: På og ved blåhat er der ingen åbenlyse forvekslingsmuligheder. Den uerfarne ville dog nemt kunne tro at en af de utallige andre arter af hvepsebier (Nomada sp.) kunne være blåhathvepsebi.

Udbredelse

: I Danmark findes blåhathvepsebi på det sydlige Djursland, hvor den er vidt udbredt. Den træffes også i Midt- og Vestjylland, Himmerland og Vendsyssel, ligesom den findes fåtalligt på SV-Fyn og på Skamlingsbanken syd for Kolding. Den er ligeledes fundet i små bestande på det nordlige Sjælland.

Arten er endemisk for Europa og gået tilbage overalt i udbredelsesområdet. Derfor er den internationalt rødlistet NT. Den findes mod sydvest til Spanien og er sjælden i England, Holland og Belgien. I Sverige er den vidt udbredt, men meget lokal i den sydlige del og er også her gået meget tilbage.

Blåhathvepsebi - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Arten ses fra omkring Sankthans til begyndelsen af august, oftest med en stærk top i begyndelsen af juli, hvor værten også er mest talrig.

Tidsmæssig fordeling

af Blåhathvepsebi baseret på Naturbasens observationer:
Blåhathvepsebi - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Blåhathvepsebi - månedlig fordeling

Biologi

: Blåhathvepsebi er redeparasit hos blåhatjordbi. Hunnen opsøger blåhatjordbiens underjordiske redegange og lægger sit æg ved den pollenklump, som blåhatjordbien har samlet til sin larve.

De voksne blåhathvepsebier søger selv føde i blåhat, hvor de er ganske lette at få øje på. Man kan ligefrem se dem sove, hvor de bider sig fast i en blomst og blot hænger frit fremme med benene oppe under sig.

Som toppen af kransekagen i en blåhat-fødekæde giver det sig selv, at blåhathvepsebien kræver meget store tætheder af blåhat og dermed en stabil forekomst af blåhatjordbier for at opretholde en bestand. De steder, hvor arten optræder, er tætheden af blomsterhoveder typisk oppe over 500-1000 pr. hektar.

Levested

: I Danmark findes blåhathvepsebi i artsrigt græsland med en rigelig og kontinuerlig forekomst af blåhat over store arealer, dvs. primært i bakkelandskaber og ådale.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Falk, S & R Lewington: 2015. Field Guide to the Bees of Great Britain and Ireland. British Wildlife Publishing

Peeters et al. 2012: De Nederlandse Bijen. - www.bestuivers.nl...Bijen_v_Nederland.pdf

Rasmussen, C., HT Schmidt & HB Madsen, 2016. Distribution, phenology and host plants of Danish bees, Hymenoptera, Apoidea. Zootaxa 4212, 1-100

De senest indberettede arter i Naturbasen: