Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ruth Ahlburg
    Foto: Ruth Ahlburg

Kendetegn

: En af de større langbenede arter. Hannen bliver 3-4 mm, hunnen 5-6 mm. En ret lys art, hvis grundfarve varierer fra sandfarvet eller beige til gråbrun. Begge køn har en række mørkere pletter på bagkroppen, der ofte flyder sammen til en plamage hos hannen. Hunnen ofte med to hvide felter på bagkropsspidsen.

Nelima-slægten minder meget om Leiobunum, men adskiller sig ved at have helt glatte hofter, uden de små knuderækker, der ses hos Leiobunum.

Glat Langbensmejer
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ruth Ahlburg

Variation

: Grundfarven og de mørke pletters udbredelse og tydelighed varierer

Forveksling

: Hunner af Glat Langbensmejer kan ikke med sikkerhed adskilles fra hunner af den nært beslægtede Sabel-Langbensmejer (Nelima semproni). Det er dog muligt at adskille hannerne ved at lave et genitaliepræparat. Derudover kan hannerne adskilles ved hjælp af pedipalpernes udseende. Hos Glat Langbensmejer er pedipalpens fodled set fra siden lige, hos Sabel-Langbensmejer har det en svag, sabelagtig krumning, der har givet arten sit danske navn.

Langbensmejerne fra Leiobunum-slægten kan overfladisk minde om Nelima, men en sikker adskillelseskarakter er, at denne slægt har knuderækker på hofterne som Nelima mangler. Denne karakter kan ses på skarpe billeder eller i stereolup.

Udbredelse

: Glat Langbensmejer er uden tvivl en sjælden art i Danmark. I øjeblikket kendes bestande udelukkende fra klitterne på den jyske vestkyst samt en lokalitet på Sydbornholm. Der er dog en del ældre fund fra det øvrige Jylland, og den er også angivet fra øerne.
Glat Langbensmejer - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Ungerne fra forår til sensommer, voksne fra sensommer til november-december.

Tidsmæssig fordeling

af Glat Langbensmejer baseret på Naturbasens observationer:
Glat Langbensmejer - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Glat Langbensmejer - månedlig fordeling

Biologi

: Lever hovedsageligt som rovdyr, men tager også plantekost form af frugter eller svampe. Æggene lægges i løbet af sensommeren og efteråret. De klækker det følgende forår, og vokser sig store i løbet af sensommeren. De voksner kradser af i november-december.

Levested

: I Danmark stammer de fleste fund fra kystnære egne. Kendte bestande findes i klitterne fra Thy og nordpå.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Lars Brøndum, Kent Olsen og Ole Fogh Nielsen: Natur og Museum, "Bestemmelsesnøgler til rovfluer, mejere og guldsmede"

N. Thydsen Meinertz, Gads Forlag 1962: Danmarks Fauna: Mosskorpioner og Mejere

De senest indberettede arter i Naturbasen: