Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Martin Bjerg
    Foto: Martin Bjerg
  • Fotograf: Morten DD Hansen
    Foto: Morten DD Hansen
  • Fotograf: Ole Bidstrup
    Foto: Ole Bidstrup

Kendetegn

: Hunnerne er 6-9 mm, hovedet er overvejende sort med gule tegninger på mandibler, labrum og clypeus. Antennen er sortbrun. Skaftet, 2. og 3. antenneled er rødt. Forkroppen er sort med gule tegninger på pronotal loberne, pronotum, vingeskæl og mesepisternum. Der er én stor gul plet på scutellum. Bagkroppen har gule sidepletter på 2. og 3. bagkropsled. På 4. bagkropsled er der et smalt gult bånd. Benene er røde.

Hannerne er 7-9 mm. De ligner hunnerne, men har smalle gule bånd på bagkroppens 5. og 6. led. Benene er røde til tider med gule pletter. Bagerste lår er delvist sort. Hannerne kan have gule pletter på propodeum.

Lynghvepsebi
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Johnny Lund Jeppesen

Variation

: Ifølge Falk (2015) kan der forekomme hunner med røde tegninger på bagkroppen.

Forveksling

: Kan med den sorte og gule bagkrop hvor 1. bagkropsled er sort, de mørke antenner og den sammenflydende gule plet på bagkroppen, ikke forveksles med andre danske hvepsebier. Nomada flavoptica har også gul og sort bagkrop og mørke antenner. Men hos N. flavoptica er der gult på 1. bagkropsled og der er 2 adskilte gule pletter på scutellum. Hos N. rufipes er 1. bagkropsled helt sort og der er kun én sammenflydende gul plet på scutellum.

Udbredelse

: Kendt fra en del danske distrikter. Fra Lolland-Falster og Møn samt Fyn kun ældre fund.
Lynghvepsebi - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Begge køn flyver fra juli og indtil midten af september. Hanner er dog fundet i midten af juni.

Tidsmæssig fordeling

af Lynghvepsebi baseret på Naturbasens observationer:
Lynghvepsebi - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Lynghvepsebi - månedlig fordeling

Biologi

: Er redeparasit hos jordbien Andrena fuscipes. Muligvis også jordbierne Andrena denticulata, A. simillima og A. nigriceps.

Levested

: Findes i sandede hedeområder med lyng.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Amiet, F., M. Herrmann, A. Müller & R. Neumeyer, 2007. Apidae 5. Ammobates, Ammobatoides, Anthophora, Biastes, Ceratina, Dasypoda, Epeoloides, Epeolus, Eucera, Macropis, Melecta, Melitta, Nomada, Pasites, Tetralonia, Thyreus, Xylocopa. Fauna Helvetica 20: 1-356, 397 illus., 145 kort.

Else, G. R. Edwards, M. 2018. Handbook of the Bees of the British Isles volume 1-2. Ray Society

Falk, S. 2015. Field Guide to the Bees of Great Britain and Ireland. British Wildlife Field Guides. Bloomsbury

Madsen, H. B. Schmidt, H. T. Rasmussen, C. 2016. Distriktskatalog over Danmarks bier (Hymenoptera, Apoidea). Entomologiske Meddelser. 83: 43-70

Rasmussen, C. Schmidt, H. T. Madsen, H. B. 2016.Distribution, phenology and host plants of Danish bees (Hymenoptera, Apoidea). Zootaxa 4212. Magnolia Press. pp. 001-100

Scheuchl, E., 1995. Illustrierte Bestimmungstabellen der Wildbienen Deutschlands und Österreichs. Band I: Schlüssel der Gattungen und der Arten der Familie Anthophoridae. Velden (Selbstverlag). 158 pp.

Smit, J. 2018. Identification key to the Europoean species of the bee genus Nomada Scopoli, 1770 (Hymenoptera: Apidae), including 23 new species. Zeitschrift für Entomologie Entomofauna. Monographie 3: 1-253

Westrich, P. 2018. Die Wildbienen Deutschlands. Ulmer-Verlag

De senest indberettede arter i Naturbasen: