Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Århus Log ind | Opret profil | Hjælp | Naturbøger
fyld
25. maj 2016
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Havørn (Haliaeetus albicilla)
Foto: jens veilgaard vendelbo

Galleri:
Seneste billeder | 1. kalenderår | 2. kalenderår | 3. kalenderår | 4. kalenderår | adulte | immature | juvenile | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Havørn (Haliaeetus albicilla)
Foto: Torben Nielsen


Foto/billede af Havørn (Haliaeetus albicilla)
Foto: Anne Blotting


Foto/billede af Havørn (Haliaeetus albicilla)
Foto: jens veilgaard vendelbo



 Havørn (Haliaeetus albicilla) (læst 28091 gange)

Klasse: Fugle (Aves)
Orden: Rovfugle (Falconiformes)
Familie: Glenter, ørne & høge (Accipitridae)

Kendetegn: Havørn har en længde på 75-103 cm og et vingefang på hele 190-260 cm. Det er Nordeuropas største rovfugl, som i flugten bedst kendes på STORE BREDE VINGER, KORT HALE- og HOVEDPROFIL og ET STORT ØRNENÆB. Hunnen er normalt ca. 1/3 større end hannen. Næbbet er STORT, GULT og ligner en "Boltsaks."

Flyver ofte med spredte håndsvingfjer så vingekanten bliver rektangulær. Havørn kaldes derfor for en "flyvende dør".

ADULT: Krop og vinger er spraglet i brune farver. Hoved, brystkasse, forryg og skuldre er beigefarvet. Øjet er gult, men kan ved skråt lysindfald virke mørkt. Næbbet er gult, og halen er hvid med eller uden sorte aftegninger. Nogle voksne individer vil altid have en mørk aftegning eller kant, imens andre vil have helt hvid hale. Nogle 2Ker kan sagtens have mere hvidt på halen end en 3Ker -det skal også noteres, at halespidsen med tiden sagtens kan få pletter og lignende på sig ved færdsel på jorden eller i mudder eksempelvis. Den voksne fjerdragt ses fra omkring det 4.- 7. år.

JUV: I flugten virker de unge fugle langvingede og med væsentlig længere hale end de voksne fugle pga. ny fjerdragt. Dette viser sig også synligt ved ungfuglenes skarpt v-formede fjerspidser og S-formede vingebagkant i flugten. Helhedsindtrykket er mørkbrun og spraglet i lysebrune farver på brystkassen og med lyse fjerkanter på undervingen og i armhulen - de lyse armhulefjer er et af de sidste kendetegn, som forsvinder fra teenagerørnen. Tit bliver næbbet helt gult, inden den sidste lyse armhulefjer er skiftet ud. Øjet er mørkebrunt hos ungfuglene og giver dem "et større øje" og næsten et uskyldigt udtryk. Halen er beigefarvet med mørke kanter og spidser - dette varierer MEGET fra individ til individ. Nogle har næsten helt mørke haler, og andre har tydeligt lysere halefjer, dog ALDRIG hvide eller helt uden mørke aftegninger.

Variation: Der er otte havørnearter verden over, fx Hvidhovedet Havørn i Nordamerika, som er besmilet som USAs Nationalfugl. Eller Stellers Eagle som er den største med et vingefang på over 3 meter og et bizart stort næb.

Forveksling: På meget lange afstande kan den minde om flere slags ørne/gribbe, men ved nærmere studie, kan disse straks udelukkes. Enten pga. for lang hale, for lille næb, hvide vingepletter, for lange vinger, for korte vinger, vinge- og halestriber. Kort sagt: Havørnen er MEGET karakteristisk og uden sammenligning på "tæt hold" - (ca. indenfor 500 meter med det blotte øje og 1 km med en 8x42 kikkert.)

Biologi: Havørnen bygger en kæmperede. Oftest en høj og bred rede med tydelig krans af indflettede kraftige grene. Reden placeres i en stor grenkløft i løvtræer eller langs en stamme i et fyrretræ eller grantræ. I områder, hvor ørnen er enehersker på toppen af fødekæden, "bygger" den rede på jorden eller i en lav busk. Reden er delt i to sektioner: en sove/hvileplads til æg, unger og rugende fugl og "spisebordet", som jeg kalder det. Her samles alle knogler og madrester. Ungerne lærer hurtigt at sortere i det og lægger pænt knogler osv. tilside, når de har spist.

Redelokaliteten ligger oftest i nærheden af gode jagtområder, dvs. kystnært, ved fjorde, større søer eller brede åløb. Tendensen er dog, at kystlokaliteterne bliver overtaget først, hvorefter de "sekundære" indlandssøer og store åløb må huse de sidst tilkomne par. Vi må dog beregne en del kamp om de gode pladser i efterårs-, vinter- og forårsmånederne, efterhånden som landet bliver fyldt op med yngledygtige par.

Kønsmoden som 3-6 årig. Dette har vist sig at variere utrolig meget. Meget unge hunner er set yngle første gang her i landet. Således var Solkær-parrets hun kun 3K, da hun lagde sit første æg. Normaltvis dannes parrene som 3-5 årige, men dette er endnu ikke helt opklaret, da ørnene er meget sociale, og det kan være svært at afgøre, om der er tale om et par eller bare to følgesvende.

1 kuld om året. De lægger 1-3 æg ultimo februar - primo april. Rugetiden er på 34-42 dage alt efter de rugende fugles kondition og erfaring. Ungerne er flyvefærdige, når de bliver omkring 78-80 dage for hanner og 92-95 dage for hunner. Det er forskelligt fra individ til individ, hvorvidt denne er tæt knyttet til reden eller ej. Nogle ungfugle ser man ofte på reden efter udflyvningen. Andre ser man ALDRIG på reden igen. Men princippet er dog, at hverken den "trygge" eller "udfarende", kan klare sig uden forældrenes hjælp minimum de første 3 mdr. Derfor ser man ofte, at unge ørne mødes i slyngelklaner og vintersammenkomster for at kunne klare sig - dog er dødeligheden antaget rimelig stor iblandt unge havørne.

Artens ynglesucces og ungeproduktion er meget styret af renheden eller mængden af giftstoffer, som er i den føde de fanger. En undersøgelse fra Sverige afslører, at par der ikke henter fisk fra Østersøen (fx grønlandske) har en ynglesucces på omkring 70 hvorimod par fra Østersøregionen, har en ynglesucces på omkring SØLLE 30 . Man kan vel næsten tillade sig at drage den forsigtige konklusion, at fiskene vores ørne spiser, må stamme fra relativt gode danske vandforhold.

Føde: Afhænger MEGET af biotop og tilgængelig føde, men lever hovedsagligt af fisk (ca. 60 procent), som den fanger ved at "muse" eller langsomt overflyve vandoverfladen, for pludselig at dykke ned imod overfladen og nuppe fisken. Hvis fisken er for stor, er havørnen en formidabel svømmer og kan svømme i land med fisk og byttedyr på dens egen vægt. Nogle ørne er endda blevet set drukne gæs og svømme i land med dem. Nogle steder specialiserer ørnene sig i at fange et bestemt byttedyr, f.eks. skarv. Menuen kan udover fisk også bestå af Blishøne, Gråand, Hare, Måge, Skarv og Fasan.

Jagtmetode: Fisk dykker den ned og tager fra vandoverfladen, imens vand- og hønsefugle oftest bliver fanget i en udmattelsesleg, hvor ørnene igen og igen angriber en dykkende blishøne f.eks. På et tidspunkt bliver denne træt, og ørnen kan med lethed nuppe kræet fra vandspejlet. Jagtmetoder udvikles desuden individuelt og kan variere i alt fra mågefangst ved pløjning af mark eller gråkragefangst i luften. Ørnene hører under gruppen af høj-intelligente fugle, og man er igennem nyere videnskab og forskning endelig kommet til den konklusion, at fugle måske i virkeligheden besidder en intelligens, som på nogle punkter faktisk overgår den menneskelige.

Ørne-øjet fortjener et kapitel for sig selv, da det er et af naturens mange vidundere. Hør bare her:

I nethinden findes synscellerne kaldet stave og tappe.

Antallet af tapceller er hos mennesker ca. 300.000 pr. mm2 nethinde. Hos havørne og fugle generelt er

antallet 3-5 gange større. Desuden er de grupperet således, at fuglene opnår en kikkert-/forstørrelseseffekt. Tapcellerne sørger for fuglens farveopfattelse, øjets opløsningsevne (Hvis et menneskeøje var et 1,3 MP kamera, ville fuglenes være mindst et 2,6 Mp og for havørnens vedkommende et 10,4MP ). Tilligemed sørger tap-cellerne for registrering af antal synsindtryk pr. sekund.

Pga. det store antal tapceller har fugle med højt tap-celleindhold en meget udviklet evne til at se detaljer.

Imens vores øjne kan modtage 20 sanseindtryk pr./sek., er fuglenes helt oppe på 160 pr/sek. Dvs. at en 100 HZ-fjernsynsskærm ville flimre helt vildt for en fugl.

En fugl ser i 5-farver, modsat vores 3-farvede RGB-syn (Rød, grøn og blå). Deres øjne behøver ikke UV-beskyttelse, hvilket betyder at de kan se UV-varmestråler.

Kikkert-/forstørrelsessynet har fuglene pga. af, at synscellerne sidder placeret i grupper, som forstørrer deres syn med 30-50 procent. Desuden har ørnene to synsfelter pr. øje, hvor mennesket kun har et. Mennesket har det vi kalder et Binokulær-syn - altså fremadrettet og bevægelsesopfattelse ved 180 gr. Ørnen/uglen/hejren mv. kombinerer dette med et Monokulært-synsfelt på hver øje, som også kan registrere bagud tildels. Tilsammen giver disse et synsfelt, som vi ville have meget svært ved bare at forestille os. Fra ca. 1000 meters højde, vil en ørn kunne overskue 3,5 x 3,5 km, UDEN at dreje hovedet og vil med lethed kunne spotte de fisk f.eks, som ligger i overfladen af vandet. En undersøgelse viser at den Hvidhovede Havørn kan se andre ørne kredse i luftrummet ca. 80 km væk.

Siden artiklen blev udarbejdet, har det vist sig at havørnene er meget mere sociale end før antaget. Hele året ses ørne i forskellige aldre kredse rundt sammen i luftrummet over Danmark. Selv ynglende ørne, kan finde på at lege i luften med unge ikke-ynglende ørne på fouragerings-lokaliteterne.

Ørnenes adfærd er alt for kompleks til at generalisere og putte i kasser. Fordi at en ørn i Nordjylland har en bestemt adfærd, er det ikke ensbetydende med at nabo-ørnen har samme adfærd.

Lige nu er der undersøgelser i gang, der skal forsøge at kortlægge fuglenes intelligens og adfærd bedre end før, hvor vi f.eks. har antaget at en høne er decideret dum.

Kragefugle besidder en logisk intelligens der svarer til et barn på 6-7 år. Det er meget plausibelt at andre fuglearter har samme intelligens; men kragefuglene er de bedst studerede.

Levested: Havørnen yngler i Danmark i både løv- eller nåletræer i nærheden af fjorde og lavvandede kyster, hvor der er rigeligt med føde i form af vandfugle og fisk. Arten kan også yngle ved større vådområder og søer.

Om vinteren ses havørnene ved kysterne og de større søer, hvor de raster og søger føde.

Udbredelse: Er meget udbredt i Grønland, i Europa og videre mod øst igennem Rusland og hele vejen til Stillehavet.

Hovedudbredelsesområdet i Europa må tilskrives Norges kyst, hvor ca. 2000 par (omkring 30 af den europæiske bestand) yngler. Yderligere 1200-1300 par fordeler sig på landene omkring Østersøen. Endvidere nævnes Grønland med omkring 160 par.

Herhjemme var der i midten af 1800-tallet en mindre bestand. Men grundet miljøgifte og egentlig forfølgelse blev de europæiske Havørne stort set udryddet i 1900-tallet. Heldigvis er arten siden sidst i 90-erne genindvandret og har været i en forrygende fremgang herhjemme og i Europa siden

24 Havørneunger kom på vingerne i 2006.

16 territoriehævdende par sås i Danmark i 2007, hvoraf de 11 fik succes. Ikke mindre end 3 par af disse fik hele 3 unger på vingerne. Enkelte par i Sønderjylland, på Fyn, mens Langeland (5 par) og Sjælland (7 par) tegner sig for de fleste par.

I 2016 anslås der at yngle imellem 60 og 70 par i landet.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Havørn.

Hvornår ses den? Herhjemme ses både ynglefugle og ungfugle året rundt. Antallet af vinter- og trækgæster er steget voldsomt siden genindvandringen 1995.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Benny Kristensen d. 08-11-2006. Beskrivelsen er senest redigeret af Jan Bygebjerg Fyhn d. 11-04-2016.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Rovfuglene i Europa v/Génsbøl. Gyldendal 2004.

Fuglene i Danmark v/Meltofte og Fjeldså, Gyldendal 2002.

Fuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten v/Beaman m.fl., Gad 1998.

Fugle i felten v/Mullarney m.fl., L&R 2004.

Dansk Ornitologisk Forening





Tilpasset søgning
Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator