Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Århus Log ind | Opret profil | Hjælp | Naturbøger
fyld
30. maj 2016
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Musvåge (Buteo buteo)
Foto: Jørgen Dam

Galleri:
Seneste billeder | 1. kalenderår | 2. kalenderår | adulte | juvenile | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Musvåge (Buteo buteo)
Foto: Peter Nielsen


Foto/billede af Musvåge (Buteo buteo)
Foto: Klaus Bek Nielsen


Foto/billede af Musvåge (Buteo buteo)
Foto: Per Schans Christensen



 Musvåge (Buteo buteo) (læst 19432 gange)

Klasse: Fugle (Aves)
Orden: Rovfugle (Falconiformes)
Familie: Glenter, ørne & høge (Accipitridae)

Kendetegn: Længde 50-55 cm. Vingefang 110-130 cm. En af de mest almindelige rovfugle i Danmark. Har en mørk brun overside, mens undersiden er noget lysere med mørke knoer, mørke vingespidser, mørk bagkant på vinger og hale samt et lysere område ved svingfjerene. Har ofte et lyst brystbånd. Halen kortere end vingebredden. Ungfugle er meget lyse og mangler de mørke bånd på vinger og hale. I flugten holdes vingerne let løftede. Ses ofte på pæle eller andre steder højt i landskabet, hvor den spejder efter bytte.

Variation: Musvågens fjerdragt udviser meget stor variation, lige fra det helt lyse til helt mørke.

Forveksling: Kan forveksles med hvepsevåge, fjeldvåge og den mere sjælden ørnevåge. Fjeldvåge har længere vinger, hvid hale med sort kant og befjerede ben. Fjeldvågen ses kun om vinteren i DK. Hvepsevågen har slankere hals og mindre hoved end musvåge og kredser på plane vinger. Hvepsevågen ses kun om sommeren i DK. Ørnevåge har en mere rødbrun fjerdragt.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Fjeldvåge, Hvepsevåge, Rørhøg

Biologi: Både træk- og standfugl. Yngler som 2-3 årig. Lever af gnavere, fugle, krybdyr, padder, insekter, regnorme og ådsler. Jager i åbent land. Kan ”muse” men gør det ikke ofte. Musvåger er territoriale og forsvarer deres jagt- og yngleområde.

Levested: Musvågen foretrækker et varieret landskab, hvilket nok er en af grundene til, at den klarer sig så godt i Danmark. Det åbne land bruges som jagtrevir, mens skove og lunde bruges som yngleplads.

Udbredelse: Udbredt i hele landet

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Musvåge.

Hvornår ses den? Ses hele året. Efterår og forår kan man på trækstederne, eksempelvis Skagen og Gjerrild, se tusindevis i september-oktober og marts-april. Mange af trækfuglene bliver i Danmark om vinteren og bestanden er her det dobbelte af sommerbestanden.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Thomas Eske Holm d. 04-12-2004. Beskrivelsen er senest redigeret af Anni & Peter Nielsen d. 04-04-2010.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Gensbøl, B (1984):Rovfuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten. Gads Forlag.




Tilpasset søgning
Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator