Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Århus Log ind | Opret profil | Hjælp | Naturbøger
fyld
28. juni 2016
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Kattehale (Lythrum salicaria)
Foto: Bent Christiansen

Galleri:
Seneste billeder | afblomstrede individer | aftagende blomstring | blomstrende individer | individer i knop | med frø/frugt | vinterstander | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Kattehale (Lythrum salicaria)
Foto: Kåre Würtz Sørensen


Foto/billede af Kattehale (Lythrum salicaria)
Foto: Per Thomassen


Foto/billede af Kattehale (Lythrum salicaria)
Foto: ODM



 Kattehale (Lythrum salicaria) (læst 4305 gange)

Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Myrteordenen (Myrtales)
Familie: Kattehalefamilien (Lythraceae)

Kendetegn: En flerårig plante, der bliver meterhøj eller lidt mere.

Blomsterne er 6-tallige purpurrøde, regelmæssige, og sidder i en lang, aksagtig blomsterstand. Der er 1 griffel med 2-rummet støvvej, 6 kronblade og - samt 2 x 6 støvdragere, der sidder i 2 kredste i forskellige niveauer.

Bægeret er sammenvokset og har 6 bægerflige hvorimellem der sidder 6 lidt længere bibægerflige, så bægeret bliver 12-tandet.

Stænglen er firkantet og bladene er lancetformede og modsatte. Frugten er en 2-rummet kapsel svarende til den 2-rummede støvvej.

Forveksling: Kattehale er karakteristisk nok på tæt hold. På afstand kan man forveksle den med f.eks. Kær-Galtetand og forskellige havevækster. Galtetand o.a. arter i spil fra Læbeblomstfamilien har krydret lugt og typiske, uregelmæssige læbeblomster.

Der er ikke så mange tokimbladede planter i den danske flora som har 6-tal i blomsten med 6 kronblade o.s.v. (f.eks. i Resedafamilien) - og ingen af disse, der ligner Kattehale.

Den anden art i slægten: Vandportulak - ligner slet ikke, men har en blomst af samme 6-tallige opbygning.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Vandportulak

Biologi: Kattehale har insektbestøvning og frøene spredes bl.a. ved vindslyngspredning. Frøene bliver klæbrige i fugtigt vejr og kan også spredes med dyr og fugle.

Heterostyli hindrer selvbestøvning:

De 12 støvdragere sidder i 2 kredse med 6 i hvert niveau og blomsterne findes i 3 former: kort-, mellem- og langgriflede -

I den langgriflede type er griflen længere end begge støvdragerkredse og rager et stykke ud af blomsten, hvor de ydre støvdrageres støvknapper står midtvejs mellem støvfanget og de indre støvknapper, hvor de sidste befinder sig i blomsterbundens munding.

I den mellemgriflede type er griflen længere end støvdragerne i den korte kreds, men kortere end de lange støvdragere. Støvfanget kommer her til at indtage samme stilling i den mellemgriflede form som de ydre støvknapper i den langgriflede form.

I den kortgriflede form er griflen kortere end begge støvdragerkredse og befinder sig lige i blomsterbundens munding, altså i samme stilling som støvknapperne i den korte støvdragerkreds i de lang- og mellemgriflede blomstertyper. Til gengæld befinder støvknapperne i den korte støvdragerkreds i de kortgriflede blomster sig i samme højde som støvfanget i de mellemgriflede blomster. Endvidere står støvknapperne i den lange støvdragerkreeds hos de kort- og mellemgriflede blomster i samme højde som støvfanget i de langgriflede blomster.

De lange støvdragere har violette støvknapper og violette støvkorn. De mellemlange og korte støvdragere her derimod gule støvknapper og gule støvkorn.

Samme plante har kun 1 af de 3 typer blomster.Dette begunstiger fremmedbestøvning og er med til at hindre selvbestøvning.

Insekter som søger honning i bunden af blomsten får blomsterstøv på sig 3 forskellige steder svarende til 3 forskellige placeringer af støvknapperne (griflen over begge kredse, mellem dem og under dem). Pollenet afsættes så på griflerne i blomster af en anden type, end hvor det er hentet.

Støvknapper i kortgriflede blomster vil så blive bestøvet af støv fra støvknapper, der i mellem- og langgriflede blomster, i langgriflede fra mellem og kortgriflede og i kortgriflede fra mellem og lang griflede blomster.

Fænomenet kaldes heterostyli og findes hos ret mange blomster, bl.a. hos kodrivere. Den ene af de 2 varianter af heterostyli med 3 forskellige griffellængder, som her beskrevet for Kattehale, kaldes trimorf heterostyli.

Med 2 forskellige griffellængder, som hos Kodriver-arter, er der tale om dimorf heterostyli.

(Efter Danmarks Vilde Planter og Encyclopedia)

Heterostyli i lidt andre udgaver findes også hos bl.a. Forsytia og Læge-Oksetunge

Planten indeholder store mængder garvestoffer og har været brugt medicinsk som stoppende og blodstandsende middel.

Etymologi:

Slægtsnavnet Lythrum, af græsk Lythron, betyder "størknet blod" og hentyder til blomsterfarven og vel også til plantens blodstillende egenskaber.

Artsnavnet salicaria betyder "pileagtig" og hentyder til bladenes form.

Levested: Kattehale vokser fugtigt i enge og moser, ved søbredder og på fugtige brakmarker.

Udbredelse: Kattehale er almindelig i det meste af Danmark.

Den findes i det meste af Europa. I Sverige er den almindelig til nord for Stockholm. Den er også almindelig i det sydlige Finland. I Norge er den kun almindelig omkring Oslofjorden og langs strækninger på vestkysten. Mod øst er den udbredt hinsides Ural. I Nordamerika er men ikke oprindelig, men træffes indslæbt en hel del steder. I det østlige USA er den en meget problematisk, invasiv plante ("purple loosetrife").

- se linket HER

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Kattehale.

Hvornår ses den? Planten blomstrer juli-september

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 11-05-2011. Beskrivelsen er senest redigeret af Mats H. G. Gustafsson d. 02-02-2014.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

Dansk Flora Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg (redaktion) ISBN: 87-02-03032-2

Skytte-Christiansen: Danmarks Vilde Planter 1956 ff.





Tilpasset søgning
Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator