Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Århus Log ind | Opret profil | Hjælp | Naturbøger
fyld
29. september 2016
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Syvplettet mariehøne (Coccinella septempunctata)
Foto: Ole Bidstrup

Galleri:
Seneste billeder | imago | larver | nymfe | puppe | æg | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Syvplettet mariehøne (Coccinella septempunctata)
Foto: Belinda Andersen


Foto/billede af Syvplettet mariehøne (Coccinella septempunctata)
Foto: Jesper Reibel


Foto/billede af Syvplettet mariehøne (Coccinella septempunctata)
Foto: Emil Lütken



 Syvplettet mariehøne (Coccinella septempunctata) (læst 29256 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Mariehøns (Coccinellidae)

Kendetegn: Længde 6-8 mm. Er som andre arter af mariehøns en hvælvet, næsten halvkugleformet bille. Dækvingerne er røde med 7 sorte pletter, hovedet er sort med 2 hvide pletter. Han og hun er ens. Den almindeligste danske mariehøne.

Syvplettet mariehøne er aktiv om dagen. Det er et dyr, som er meget synligt, og som man lægger meget mærke til. Det er samtidig et af de første insekter, vi ser om foråret.

Mariehønsenes stærke farve signalerer, at dyrene er ildesmagende og giftige for bl.a. fugle. En truet mariehøne vil ofte spille død samtidig med, at den udskiller en ætsende, giftig blodvæske. Dette kemiske forsvar (et eksempel på refleksblødning) beskytter bl.a. mariehønen mod angreb fra myrer. Væsken blev engang brugt som smertestillende middel ved bl.a. tandpine. Til skræk og advarsel er næsten alle arter (både hos larver og imagines) udstyret med dyreverdenens klassiske advarselsfarver: rød-sort eller gul-sort. Det vides, at f.eks. visse fugle kun skal forsøge én gang, så lader de dem være.

Variation: Alene i Danmark findes der ca. 50 forskellige arter af mariehøns.

Forveksling: Kan især forveksles med den langt sjældnere Storplettet mariehøne (Coccinella magnifica).

I felthåndbogen kan du læse mere om: Myremariehøne

Biologi: Æggene lægges sædvanligvis i grupper på undersiden af blade eller i barksprækker, gerne i bladlusekolonier. Æggene er gule, og de klækkes efter få dage og ud kommer larverne, der forsætter i forældrenes fodspor med at æde bladlus, skjoldlus, bladlopper og andre smådyr, der almindeligvis opfattes som skadedyr hvorfor mariehøns da også opfattes som nyttedyr. Blandt larverne findes en vis grad af kannibalisme, hvilket formentlig øger arternes chance for overlevelse, når der er mangel på de primære byttedyr.

Arten blev tidligt anset for at være udelukkende et rovdyr, der især æder bladlus. Nyere undersøgelser har dog vist, at den også tager andre små insekter. Desuden er den også planteæder og fortærer i perioder store mængder af pollen og svampesporer.

Larvens farve er matsort til mørkviolet med sorte og rødgule pletter, 10-12 mm lang. Puppen har samme farver.

Larvernes udvikling varer normalt en måneds tid, men der er en vis variation, afhængigt af økologiske faktorer. I sensommeren forpupper larverne sig. Inde i puppen sker den fuldstændige forvandling fra larve til bille. Ca. 1 uge senere bryder en ny mariehøne frem. Som nyklækket er den gul og uden pletter. I løbet af tre timer får den de sorte pletter

- se linket HER

og først senere skifter den farve til rød.

Før vinteren, når fedtdepoterne er fyldt grundigt op, kan omkring 40 af dyrenes tørstofvægt bestå af oplagret fedt.

Generationen er etårig, og de overvintrer som voksne - i f.eks. barkrevner og sprækker. Arten er tidligt fremme næste forår, og man kan af og til finde mariehønen allerede i februar, hvis det er lunt og solrigt. Parringen finder dog som regel først sted i maj eller juni.

Syvplettet mariehøne har ikke mange fjender, men der er dog nogle snyltehvepse der kan finde på at angribe den. Blandt dem er Mariehønesnyltehveps den mest kendte, da den gør mariehønen til en Zombiebodyguard for sin larve - se linket HER

Levested: Findes i hele landet i næsten alle naturtyper - lever således på marker, enge, i skovbryn, levende hegn og markskel. Den er også almindelig i haver og parker, og den vil kunne træffes alle steder, hvor der vokser planter, der huser bladlus.

Udbredelse: Arten er udbredt og almindelig overalt i Danmark. Den forekommer i Norge, Sverige og Finland, og den findes også i det øvrige Europa samt i resten af verden med ca. 4.500 kendte arter.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Syvplettet mariehøne.

Hvornår ses den? Kan træffes næsten hele året. Bestandene svinger stærkt i takt med mængden af bladlus. I store luseår kan der ske en masseopformering. Hvis antallet af byttedyr pludselig falder i løbet af sommeren, drager mariehønsene på vandring. Mange når derved ud til kysten, hvor de kan optræde så uhyre talrigt, at de kan være til stor gene. Udmattede lander de på stranden eller ude på vandet, hvorefter de skyller op på stranden, stadig i live og kan være til stor gene, f.eks. for solbadende strandgæster. Ved sådanne lejligheder kan der i opskyl på stranden være ligefrem aflejringer af mariehøns. Fænomenet optræder dog ikke hvert år.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Anni & Peter Nielsen d. 05-04-2009. Beskrivelsen er senest redigeret af Jonas Lutz d. 11-08-2016.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Insekter i Danmark og Europa v/Chinery, Gads forlag 1975.

Danmarks insekter v/P.F.Møller, Politikens forlag 1999.

Smådyr på træk (Natur og museum nr. 2, 2002) v/Morten D.D.Hansen.





Tilpasset søgning
Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator