Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Århus Log ind | Opret profil | Hjælp | Naturbøger
fyld
8. december 2016
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Tårnfalk (Falco tinnunculus)
Foto: Per Schans Christensen

Galleri:
Seneste billeder | 1. kalenderår | 2. kalenderår | adulte | juvenile | pullus | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Tårnfalk (Falco tinnunculus)
Foto: Per Schans Christensen


Foto/billede af Tårnfalk (Falco tinnunculus)
Foto: Jørgen Dam


Foto/billede af Tårnfalk (Falco tinnunculus)
Foto: Emil Frederiksen



 Tårnfalk (Falco tinnunculus) (læst 19198 gange)

Klasse: Fugle (Aves)
Orden: Rovfugle (Falconiformes)
Familie: Falke (Falconidae)

Kendetegn: Længde 30-35 cm. Vingefang 70-75 cm. Har smalle vinger og lang hale. Undersiden er lys med mørke pletter. Kroppen lys brunlig til gullig. Hale og overgump er hos hannen blågrå med et sort bredt endebånd. Hos hunnen er halen brunlig med mørke tværbånd og bredt endebånd. Oversiden er brun med sorte pletter og med sorte svingfjer. Ungfugle ligner den adulte hun.

Variation: Variation mellem aldersklasserne. Nogle hunner kan have blågrå hale.

Forveksling: Kan forveksles med flere af vores mindre rovfugle. Lærkefalk, der er en meget sjælden ynglefugl i Danmark og primært ses på trækket forår og efterår, har slankere og mere spidse vinger, samt kortere hale. Er mørkegrå på oversiden og har rustrøde bukser og undergump. Har desuden skægstribe som vandrefalk. Aftenfalk yngler ikke i Danmark og ses kun på træk. Her er hannen blågrå med røde bukser og undergump. Hunnen har blågrå overside og rustgul krop og isse. Dværgfalken, der også har brun til blågrå overside, kendes især på meget hurtige vingeslag og lav flugt. Tårnfalk kan også forveksles med spurvehøg, men denne har bredere vinger, som holdes mere vinklede og med knoen mere fremskudt i flugten.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Dværgfalk

Biologi: Lever af gnavere, spurvefugle og insekter. Muser ofte i 8-40 meters højde under fourageringen. Bygger ikke selv rede, men bruger hule træer, redekasser, gamle kragereder o.l.

Levested: Lever ved udyrkede græsarealer, heder, lufthavne og andre steder hvor der er mulighed for redeplacering og en god bestand af byttedyr.

Udbredelse: Udbredt i hele Danmark

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Tårnfalk.

Hvornår ses den? Ses hele året. Den danske tårnfalkebestand er en blanding af både stand- og trækfugle.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Thomas Eske Holm d. 05-12-2004. Beskrivelsen er senest redigeret af Anni & Peter Nielsen d. 16-05-2009.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Gensbøl, B (1984):Rovfuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten. Gads Forlag.




Tilpasset søgning
Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator